Gamal er endnu ikke fyldt to år, men han har allerede været akut underernæret mere end en gang i sit korte liv. Drengen med de mørke krøller og brune øjne er en af de 16,2 millioner yemenitter – mere end halvdelen af landets befolkning – som FN’s Fødevareprogram, WFP, vurderer vil sulte i 2021 som følge af den borgerkrig, der i disse dage har hærget landet i seks år.
Krigen mellem Yemens regering og den shia-muslimske Houthi-bevægelse har ført landet på randen af et totalt kollaps, samtidig med at anden bølge af coronasmitte hærger. I den strategisk vigtige by Marib cirka 150 kilometer øst for hovedstaden, Sanaa, truer eskalerende konflikter ifølge den norske organisation Flyktninghjelpen med at sende yderligere 700.000 mennesker på flugt fra området, som huser over 90 procent af landets olie- og gasressourcer.
Men måske er der et håb at skimte for at løse den seks år lange konflikt.
Siris Hartkorn har boet i Yemen i 10 år, og sammen med sin mand, Nabil Al-Sharafi, står hun bag Safer Yemen – det eneste sikkerhedsfirma uden pansrede køretøjer og våben i det terrorramte land.
”Der er et stort internationalt momentum for at løse konflikten lige nu. USA har foretaget et afgørende skift, som har fået Saudi-Arabien til at fremlægge et forslag til en fredsaftale,” siger Siris Hartkorn og henviser til det forslag om en våbenhvile, som Saudi-Arabien præsenterede tidligere på ugen.
”Der er som sådan ikke noget nyt i det, Saudi-Arabien har fremlagt, men det nye er, at USA nu har givet dem en mulighed for at trække sig ud af krigen med æren i behold,” forklarer hun.
I marts 2015 udviklede konflikten mellem den saudisk-støttede yemenitiske regering og oprørere fra den iransk-støttede shia-muslimske Houthi-bevægelse sig til en brutal krig. En krig, der anses som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem ærkerivalerne Saudi-Arabien og Iran, der står på hver deres side af konflikten, hvor begge fraktioner påstår, at de har retten til at danne regering. Og hvor USA hidtil har stået ved sin saudiske allierede side.
Som en af sine første udenrigspolitiske tiltag som præsident indstillede demokraten Joe Biden dog i starten af februar sin støtte til Saudi-Arabiens krigsførelse i den forarmede nation. Hans to forgængere, demokraten Barack Obama og republikaneren Donald Trump, har begge ydet støtte til den saudisk-ledede koalition, der ifølge The Yemen Data Project har dræbt tæt på 1500 civile hvert år siden 2015.
Men Saudi-Arabien har faktisk villet trække sig fra krigen i mange år, fortæller Siris Hartkorn.
”Saudierne har kastet sig ud i noget, de troede, de kunne løse på tre dage ved at spille med musklerne og komme ud som den nye, stærke dreng i klassen. I stedet har de tabt ansigt, penge og anseelse og skabt en usikker sikkerhedssituation for deres eget land,” siger hun.
Hvor der tidligere har været holdt flere frugtesløse runder af fredsforhandlinger i FN-regi, er det saudiske forslag til en våbenhvile den afgørende forskel, så man nu kan tale om et momentum. Det mener Maria-Louise Clausen, der er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”Når man har deltaget i en konflikt i seks år, så vil man helt banalt også gerne kunne vise, at man har fået noget ud af det. USA’s udmelding gav Saudi-Arabien et halmstrå, der forhåbentligt kan fungere som påskud for, at de kan sige ’nu har vi opnået det, vi gik ind i Yemen for at opnå’ og dermed afslutte den militære intervention,” siger hun.
Selvom USA’s udmelding og Saudi-Arabiens reaktion giver et glimt af håb for det krigshærgede Yemen, påpeger Maria-Louise Clausen, at det internationale samfund ikke kan løse konflikten alene.
”Nu har USA påvirket den ene part, men det er ikke ensbetydende med, at konflikten stopper,” siger forskeren, som har én overskyggende bekymring for fredsforhandlingerne.
”Der er en chance for, at amerikanerne nu sætter hak ud for Yemen og siger ’nu er vi ikke længere ansvarlige’.”
Derfor må og skal konflikten også løses internt, påpeger Siris Hartkorn, der ligesom Maria-Louise Clausen understreger, at situationen er langt mere kompliceret for de yemenitiske aktører.
”Yemens præsident Hadi er et eksempel på en intern aktør, som ikke har nogen interesse i at løse konflikten, fordi der så ikke længere er nogen, som er interesserede i at holde ham i live,” siger hun og henviser til, at præsidenten flere gange er blevet fløjet til livsforlængende hjerteoperationer i USA som støtte for en regering uden om Houthi-bevægelsen.
”Når der har været konflikt i en årrække, så er der en masse aktører, der skylder deres position til konflikten, og derfor kan fungere som stopklodser for en eventuel aftale, der vil betyde, at de mister deres indflydelse – inklusiv Hadi,” supplerer Maria-Louise Clausen.
Det er helt afgørende for yemenitternes forfærdelige situation, at konflikten bliver løst nu, siger Siris Hartkorn.
”Der er både den militære påvirkning – bomber, der rammer civile, og frontlinjer, hvor civile dør. Men helt bredt skal man skal have rullet den økonomiske krigsførelse tilbage. Vi har en menneskeskabt humanitær krise, som kun kan løses politisk – man kan fylde lige så meget nødhjælp, man vil ind i Yemen, og det er en dråbe i havet,” siger hun.
Men problemet lige nu er, at nødhjælpen ikke engang er en dråbe i havet. Gamal er dog en af de heldige, som stadig modtager nødhjælp.
Han blev første gang diagnosticeret med akut underernæring, da han var seks måneder. I lang tid var han svag, ville ikke lege, og det meste af tiden nægtede han at spise, når der endelig var noget mad. Med hjælp fra FN’s Fødevareprogram, WFP, fik Gamal den næring, som hans lille krop manglede. Men nu er han igen så sulten, at han ikke længere vil spise.
På en af organisationens klinikker ved Aden får Gamals mor, Asrar, hjælp og støtte til at gøre sønnen rask. Men den mad, hun får til Gamal, deler hun ofte med hans to storebrødre, som ligesom Gamal hyppigt går sultne i seng.
Ifølge Rasmus Egendal, vicelandedirektør for FN’s Fødevareprogram i Yemen, vil omkring halvdelen af alle børn under fem – 2,3 millioner børn – stå over for akut underernæring i 2021. Men hjælpen kan kun nå frem, hvis den finansieres, og som det ser ud lige nu, så er der lang vej op til de 12 milliarder kroner, der skal til for at hjælpe alle dem med akut behov.
Den 1. marts afholdt FN en donorkonference, hvor verdens lande gav tilsagn om mindre end 50 procent af den finansiering, som FN har behov for - for at opfylde akutte behov og dække den alvorlige fødevaremangel i landet. Alligevel mener Rasmus Egendal ikke, at det globale samfund har vendt ryggen til Yemen.
”Vi må erkende, at verden står over for en utrolig svær opgave. Også i mange andre lande er kombinationen af langvarige og uløste konflikter, klimaforandringer og nu også covid-19 med til at skabe en situation, hvor antallet af folk, som sulter, vokser voldsomt,” siger han.
Humanitær teamkoordinator hos Oxfam Ibis, Katja Kjar-Levin kalder den humanitære situation i Yemen for ”meget foruroligende”.
”Over 75 procent af befolkningen lever allerede under fattigdomsgrænsen, og de er fuldstændig afhængige af nødhjælp for at overleve,” siger Katja Kjar-Levin, som efterlyser en tilstrækkelig finansiering af nødhjælpen og en våbenhvile.
”Nødhjælp løser ingen konflikter på længere sigt – det er helt nødvendigt, at der bliver indgået en national våbenhvile og en mere inklusiv fredsproces,” siger hun.
Men, som både Siris Hartkorn og Maria-Louise Clausen understreger, kommer der ingen ende på konflikten, hvis ikke houthierne tager imod saudiernes udstrakte hånd.
”Houthierne har selvfølgelig en vis interesse i fred, men den er ikke 100 procent reel lige nu. De vinder frem i Marib og kontrollerer et landområde, der huser mere end 80 procent af Yemens befolkning,” siger Siris Hartkorn, der tilføjer, at man på grund af de nuværende fredsforhandlinger oplever en konfliktopblusning på frontlinjerne. ”Det ser vi altid. Jo mere eskalering, jo mere seriøse forhandlinger. Problemet er, at det risikerer at underminere parternes tillid til hinanden.”