New Hampshire sætter kursen for valg af Demokraternes præsidentkandidat

Der står meget på højkant ved dagens primærvalg i USA. Bernie Sanders og Pete Buttigieg har medvind, mens Joe Biden har brug for en livlinje, og Michael Bloomberg lurer i kulissen

Fra venstre mod højre: Joe Biden, Bernie Sanders og Pete Buttigieg.
Fra venstre mod højre: Joe Biden, Bernie Sanders og Pete Buttigieg. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nogle præsidentdrømme vil begynde at falme, mens andre vil få ny næring, når de demokratiske vælgere i delstaten New Hampshire i dag sætter navn på deres foretrukne kandidater til Det Hvide Hus. Selvom dagens primærvalg blot er et af mange skridt i kapløbet om at blive Donald Trumps udfordrer ved præsidentvalget i november, så kan det sætte kursen for de øvrige delstaters kommende afstemninger.

Efter et år, hvor eksvicepræsident Joe Biden er blevet betragtet som favorit, er fokus nu rettet mod eksborgmester Pete Buttigieg og senator Bernie Sanders. Sidste uges kaotiske valghandling i delstaten Iowa endte med en meget smal sejr til Buttigieg foran Sanders, mens senator Elizabeth Warren havnede på en tredjeplads, og Biden måtte tage til takke med en ydmygende fjerdeplads.

Hvis Bernie Sanders og Pete Buttigieg ved primærvalget i dag igen på overbevisende vis erobrer de to øverste pladser på podiet, kan de for alvor komme til at dominere valgprocessen som henholdsvis venstre- og midterfløjens kandidater. Mens Sanders er selverklæret socialist og befinder sig langt til venstre på det amerikanske politiske spektrum, er Buttigieg en midtersøgende pragmatiker, der forsøger at bejle til både moderate demokrater, uafhængige vælgere og Trump-kritiske republikanere.

De øvrige kandidater vil dog gøre meget for at forhindre, at Demokraternes valg betragtes som et opgør mellem blot to mænd. Den 77-årige Joe Biden forsøger at stikke en kæp i hjulet på Buttigieg ved at fremhæve den 38-årige politiske komets begrænsede politiske erfaring og at fremhæve sig selv som den erfarne statsmand. Og det er trods Bidens store vanskeligheder for tidligt at dømme ham ude. Snart skal kandidaterne konkurrere om stemmer i de mere etnisk mangfoldige sydstater, og den tidligere vicepræsident er populær blandt afroamerikanske vælgere, mens Buttigieg har haft særdeles vanskeligt ved at gøre indhug i ikke-hvide vælgergrupper.

Også senator Amy Klobuchar, der har fået ny vind i sejlene efter en stærk præstation ved en stor demokratisk tv-debat i fredags, holder liv i håbet. Hvis hun klarer sig godt i dag og i de kommende afstemninger, har hun stadig en lille chance for at blive en kompromiskandidat for de, der betragter Buttigieg som for ung og uerfaren og Biden som for gammel og uskarp.

Mens de førende demokrater kæmper om New Hampshire-vælgernes gunst, er én kandidat påfaldende fraværende: USA’s nienderigeste mand og tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg, der erklærede sit kandidatur i november.

Han var ikke på stemmesedlen i Iowa og New Hampshire og satser i stedet på at klare sig godt på ”supertirsdag” den 3. marts, hvor en række store delstater, heriblandt Californien og Texas, holder partiafstemninger og primærvalg. Bloomberg har allerede brugt over 351 millioner dollars (cirka 2,4 milliarder kroner) på politiske reklamer og har langt mere til rådighed. Han vil uden tvivl ligge på lur for at angribe den eller de kandidater, der kommer bedst igennem februars primærvalg.

Primærvalget i New Hampshire i dag kan blive dødsstødet for kandidater i bunden af feltet.

For de øvrige kandidater er det en politisk vejrhane, der kan vise, hvorhen vinden blæser.