Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Portræt

New York-rigmand vil dyste mod Donald Trump

New Yorks tidligere bormester, Michael Bloomberg Foto: Mehdi Taamallah/AFP/Ritzau Scanpix

Den 77-årige milliardær Michael Bloomberg melder sig i 11. time ind i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat

Er en rigmand fra New York den rette person til at slå en rigmand fra New York i det amerikanske præsidentvalg næste år? Det mener milliardæren Michael Bloomberg, der i går formelt bekendtgjorde sit kandidatur til at blive Demokraternes modkandidat til præsident Donald Trump i 2020. Ligesom Trump har Bloomberg, der er USA’s nienderigeste mand, tjent sin formue i New York, og ligesom Trump har han i årtier tilhørt verdensbyens elite.

”Vi har ikke råd til endnu fire år med præsident Trumps uforsvarlige og uetiske handlinger. Han repræsenterer en eksistentiel trussel mod vort land og vore værdier,” siger Bloomberg i en udtalelse.

Den 77-årige Michael Bloombergs kandidatur kommer i 11. time, og han får travlt med at indhente de øvrige 16 demokratiske kandidater, der har ført kampagne i månedsvis. Han ventes at præsentere sig som et alternativ til den førende midterkandidat, den tidligere vicepræsident Joe Biden, hvis manglende gennemslagskraft har skabt nervøsitet blandt mange demokrater.

Ligesom andre moderate demokrater er Michael Bloomberg bekymret for, at Joe Bidens problemer er en åbning for en venstredrejet præsidentkandidat såsom senatoren Elizabeth Warren. Bloombergs enorme personlige formue gør ham i stand til at finansiere en kampagne uafhængig af donorer, og hans erfaring fra politik og erhvervsliv giver ham mulighed for at præsentere sig som en kompromiskandidat i stand til at tiltrække både demokratiske og moderate republikanske vælgere.

Michael Bloomberg er en politisk nomade, hvad angår partitilhørsforhold. Han var demokrat, indtil han i 2001 blev republikaner for at stille op til kampen om at blive New Yorks borgmester. Han vandt valget og blev genvalgt i 2005, hvorefter han forlod Det Republikanske Parti og registrerede sig som uafhængig, inden han blev genvalgt til sin tredje valgperiode i 2009.

Han begyndte sine 12 år som New Yorks borgmester med at hive byen tilbage fra sammenbruddets rand efter terrorangrebene den 11. september 2001, og han stod i spidsen for en økonomisk opblomstring. Men han har også pletter på sit omdømme. Blandt disse er hans forsvar for den stærkt kontroversielle ”stop and frisk”-strategi – stands og kropsvisiter – som tillader ordensmagten vilkårligt at standse, udspørge og kropsvisitere borgere, og som især er gået ud over unge mænd med afroamerikansk og latinamerikansk baggrund. Bloombergs enorme økonomiske magt gør ham også sårbar over for anklager om, at han blot er endnu en ældre hvid milliardær, der forsøger at købe kontrollen med det amerikanske politiske system.

Hvis Michael Bloomberg går hen og bliver Demokraternes kandidat, kan han blive USA’s første jødiske præsident nogensinde. Selvom han i dag lever et sekulært liv, voksede han op i et traditionelt jødisk middelklassehjem i Massachusetts, og han har doneret store pengegaver til sin hjemstavns synagoge og til jødiske velgørende formål i USA og i Israel.

Bloomberg har lovet at give mindst halvdelen af sin formue til velgørenhed. Blandt hans mærkesager er den globale opvarmning, folkesundhed og våbenkontrol. Han har ifølge avisen New York Daily News sagt, at dette kan have sikret ham en fribillet til himlen:

”Vi har formentlig reddet millioner af liv. Der er ikke mange mennesker, der har gjort det. Så når jeg når til himlen, er jeg ikke sikker på, at jeg er nødt til at blive krydsforhørt først. Jeg går lige ind.”