New York Times: Israel står bag angreb i Irak

Anonyme amerikanske kilder siger, at Israel står bag fire mystiske angreb på iranskstøttede shiamuslimske militser i Irak indenfor de sidste to måneder

Tirsdag aften i sidste uge lød en kæmpe eksplosion i udkanten af al-Balad-flyvebasen, 80 kilometer nord for Iraks hovedstad, Bagdad. Først hed det sig, at det måtte være varmen, der var skyld i eksplosionen på et våbenlager. Men det stod hurtigt klart, at det var et angreb, hvor branden fik raketter til at flyve i alle retninger.

Raketterne tilhørte de irakiske shiamuslimske militser, der er samlet i de Folkelige Mobilisationsstyrker, en af de militser, der støttes direkte fra det iranske præstestyre i Teheran med penge og våben.

Den 19. juli blev et våben-lager på en base i Salahuddin provinsen på samme mystiske vis angrebet. En sending missiler gik op i røg. Den amerikanske avis The New York Times citerede i går en ”mellemøstlig efterretningsofficer”, der forklarede, at den pågældende base blev brugt af den iranske revolutionsgarde. Kilden sagde desuden, at det var Israel, der havde gennemført angrebet.

I samme artikel blev to unavngivne amerikanske kilder citeret for, at Israel ikke kun har gennemført ét, men adskillige angreb imod iransk-støttede grupper i Irak.

Israel nægter umiddelbart at forholde sig til den slags beskyldninger, men i mandags lagde den israelske premierminister Benjamin Netanyahu under et officielt besøg i Ukraines hovedstad, Kiev, ikke skjul på, at Israel har fokus på Iran:

”Iran er ikke usårlige nogen steder. Hvis en stat siger: ’Vi vil tilintetgøre jer, og vi vil bygge baser og affyre missiler og sende terrorister imod jer’, har den efter min mening ingen immunitet. Vi vil agere imod dem når som helst, det er nødvendigt – og gør det nu.”

Under den otte år lange borgerkrig i Syrien har Israel angrebet iranske mål i Syrien mere end 1000 gange. Det sagde den israelske forsvarschef Gabi Eisenkot kort før, han forlod posten i januar i år. Den udtalelse var en kovending i forhold til, at Israel indtil da havde nægtet at indrømme, at man stod bag angreb på våbenlagre i Syrien og våbenkonvojer på vej fra Syrien til Libanon med sofistikerede iranske våben.

Amos Gilad, der leder Institut for Strategi og Sikkerhed på det interdisciplinære center, IDC, i Herzliya og i 13 år var strateg i det israelske forsvarsministerium, sagde onsdag i et radiointerview med KAN, Israels public service station:

”I Syrien har vores strategi været at forhindre, at iranerne bygger permanente baser og forhindre iranske forsøg på at bringe nye og mere sofistikerede våben til Syrien og videre fra Syrien til Libanon. Det er vi åbenbart lykkedes godt med, og derfor fortsætter iranerne nu til Irak med den samme strategi: Betale og bevæbne lokale militser, der kan true Israel. Fra Irak, der er langt fra Israels grænser, er der tale om ballistiske missiler.”

Amos Gilad er i øvrigt tilfreds med, at Israel – efter at have pralet højlydt af angrebene i Syrien – nu overlader spørgsmålet om, hvem der står bag angrebene i Irak, til fantasien.

”Ved at indrømme, at man står bag angrebene, nedværdiger man sin fjende og tvinger ham til at reagere. Det er langt mere effektivt ikke at indrømme, at man står bag et angreb. På den måde behøver Iran ikke føle sig ramt. Den irakiske regering behøver heller ikke at reagere,” mener Amos Gilad.

Den amerikanske kilde, der er citeret i The New York Times, mener derimod, at de israelske angreb kan ændre balancen i Irak og gå ud over amerikanske styrker i Irak, fordi USA opfattes som Israels allierede:

“Israelske angreb presser situationen i Irak, og det kan føre til, at USA må trække sine styrker ud.”