Hun burde slet ikke kunne stå der ved siden af sine bedsteforældre.
For blot få uger siden var tanken helt uvirkelig, at den lille spinkle pige Rodaina igen ville kunne klemme sig ind i sin morfars varme omfavnelse.
”Jeg er så glad, at jeg føler, jeg kan flyve,” siger den 63-årige Shex Salim over at have sit barnebarn hos sig igen.
I otte måneder har de levet adskilt og i uvished om hinandens skæbne. Glæden over genforeningen med det ni-årige, mørkhårede barnebarn er et lyspunkt i de seneste mange måneders elendighed hos den irakiske yazidi-familie, der bor i en flygtningelejr i det kurdiske Nordirak.
Sidste sommer blev deres landsby i Sinjar i det nordvestlige Irak invaderet, da Islamisk Stat buldrede hen over landet i et brutalt erobringstogt. Siden har deres liv været forvandlet til et mareridt af islamistisk had i det, der er blevet betegnet som IS' forsøg på at begå folkedrab på Iraks yazidiske minoritet.
Mens det lykkedes bedsteforældrene at flygte fra deres landsby, blev Rodaina, hendes forældre og søskende taget til fange og ført til den IS-kontrollerede by Talafar.
Her har familien siden levet i fangenskab i uvished om, hvilke planer de fanatiske fangevogtere har i tankerne for dem.
Islamisk Stat forfølger alle minoriteter, hvis tro adskiller sig fra dens ekstreme fortolkning af sunni-islam, og yazidierne er nogle af dem, det er gået hårdest ud over. Yazidierne følger en gammel religion med elementer af både islam og kristendom, som IS betragter som djævletilbedelse. Flere hundrede tusinde yazidier er blevet ofre for islamisterne det seneste år. IS tvangskonverterer dem i stor stil til islam. Mange kvinder og børn er solgt som sexslaver, og der er talrige eksempler på, at IS massehenretter yazidier.
Men i april lykkedes det den niårige pige at snyde islamisterne og flygte fra fangenskabet. Uden at give en nærmere forklaring om hvorfor, havde IS-fangevogterne sagt, at de ville frigive 120 gamle og handicappede mennesker. Her stillede Rodaina sig op i køen af gamle og krøblinge:
”Jeg lod, som om jeg var stum. Jeg sagde ikke et ord, men pegede bare på min lukkede mund,” siger hun.
I et uopmærksomt øjeblik lod islamisterne hende komme med i busserne, der kørte de løsladte fanger ud af islamisternes selvudråbte kalifat. Og efter få uger kunne hendes mormor og morfar tage imod hende i deres flygtningelejr.
Rodainas historie er sjælden blandt Iraks yazidier. Der kan gå måneder imellem, at nogen slipper ud af fangenskab. Og blot få uger efter, at Rodaina snød fangevogterne med sit skuespil, spredte nyheden sig fra den landsby, hun havde forladt, at IS havde henrettet 300 mennesker.
På trods af glæden over at have fået sit barnebarn tilbage i live må morfaderen også sande, at månederne i islamistisk fangenskab har sat sit præg på Rodaina:
”Det er ikke den samme pige, vi har fået tilbage. Hun ligger og græder om natten og skriger i søvne i angst for, at IS kommer og tager hende. Nogle dage kan vi ikke få et ord ud af hende,” siger Shex Salim.
Rodaina står genert i bedsteforældrenes telt i flygtningelejren og famler med en stor guldfarvet sløjfe på sin røde kjole. De runde øjne flakker fraværende rundt i teltet, og det meste af tiden svarer hun blot med flygtige nik eller et afvisende smæld med tungen, når hun får spørgsmål om tiden hos Islamisk Stat.
I otte måneder har hun levet spærret inde i et hus uden skolegang og uden leg under åben himmel. I starten var forældrene adskilt, men senere lod islamisterne faderen vende tilbage til familien. Moderen holdt børnene på afstand, når de fuldskæggede mænd fra IS var i nærheden. Og hun sørgede for, at børnene hele tiden var så beskidte, at IS ikke fik tanken at sælge dem som sexslaver.
”Vi vaskede os aldrig,” husker Rodaina.
Selvom hun formåede at undslippe fangenskabet, er alt stadig langtfra godt for yazidi-familien. Rodainas forældre og søskende er stadig i Talafar, og ingen har hørt, om de er blandt de 300, der blev dræbt under den seneste massakre. Bedstemoderen, Mabhet Xirmish, har ikke taget bad i ni måneder i sorg over sin datters uvisse skæbne.
Yazidier i Irak har været udsat for forfølgelse før og kender til at leve under hårde vilkår. Under den væltede diktator Saddam Husseins regime blev talrige yazidi-landsbyer smadret, da Saddam førte krig mod kurderne. Men Islamisk Stats ondskab virker alligevel overvældende:
”Jeg forstår ikke, hvad der driver dem til denne ekstreme vold. Mon det er deres religion? De råber Allahu Akbar (Gud er den største), når de skærer halsen over på folk. Men i hundredvis af år har vi jo kunnet bo sammen både kristne, muslimer og yazidier,” lyder det undrende fra Shex Salim.
På trods af alt, hvad han og hans familie har været igennem, håber han, at det en dag bliver muligt for ham at vende tilbage til sin landsby.
”Om Gud vil, ser jeg min datter igen. Og hvis muslimerne tillader det, flytter vi også tilbage en dag. Det er vores hjem,” siger han.