Demonstranterne i Nicaragua har tørstet efter international opmærksomhed siden april, hvor urolighederne startede i det lille mellemamerikanske land.
I maj talte Kristeligt Dagblad med Madelaine Caracas, en af de fremtrædende ansigter i det omfattende studenteroprør, da hun sammen med to andre aktivister rejste rundt i Europa for at skabe opmærksomhed om volden i Nicaragua. Dengang var kravet det samme, som det er nu: demokrati, frihed og præsident Daniel Ortegas afgang. Han og vicepræsident Rosario Murillo, Ortegas kone, anklages for korruption, despoti og nepotisme.
Flere menneskerettighedsorganisationer har nu konkluderet, at politistyrker under Ortegas kontrol og regeringsstøttede paramilitære styrker slår demonstranter ihjel. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Andph har 351 mennesker mistet livet i Nicaragua, siden oprøret startede for tre måneder siden, hvilket gør det til de blodigste demonstrationer siden borgerkrigens afslutning i 1990.
Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Munk Ravnborg, kalder situationen i Nicaragua for ”fortvivlende”.
”For at volden skal stoppe, tror jeg, at Ortega skal væk fra magten. Men med over 300 menneskers liv på samvittigheden er det ved at være begrænset, hvem der vil tage imod ham,” siger hun.
Fagforbundet 3F’s internationale arbejde i Nicaragua er også udfordret af stridighederne i landet. Afdelings- leder for 3F International, Jesper Nielsen, fortæller, at det ”normale arbejde i at styrke fagbevægelsen er på stand-by”. Nyhedstjenesten Globalnyt skriver, at over 100.000 har mistet deres job.
Det er ikke kun politiet og de regeringsstøttede paramilitære styrker, der skaber terror og frygt blandt befolkningen, fortæller Jesper Nielsen. Andre væbnede bander opererer i ly af konflikten. En af 3F’s medarbejdere er for eksempel blevet overfaldet i eget hjem og frarøvet alt.
”Det kræver en proces at finde en løsning på konflikten. Hvem skal sætte sig ned, og hvilke kræfter skal tage magten? Det er svært for 3F at se, hvem det skulle være. Den demokratiske løsning er svær at forestille sig,” siger Jesper Nielsen.
I går fordømte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Francisco Palmieri, et angreb foretaget i tirsdags i byen Masaya, hvor tre mennesker ifølge Anpdh mistede livet.
”Vi anmoder på det kraftigste præsident Ortega om ikke at angribe Masaya. Fortsatte voldshandlinger og blodsudgydelser, der er iværksat af regeringen i Nicaragua, skal stoppes omgående,” skrev han på Twitter.
Konflikten er spidset voldsomt til op til landets befrielsesdag i dag. Den 19. juli 1979 – i dag for præcis 39 år siden – overtog sandinisterne med Ortega i spidsen styret i landet efter at have væltet diktatoren Anastasio Somoza ved hjælp af et oprør i netop Masaya to dage tidligere. Og Ortega-kritiske stemmer beskriver over for nyhedsbureauet Reuters den nuværende præsidents undertrykkende taktikker som meget lig dem, Somoza dengang anvendte i de selvsamme gader.
USA er blot et af de mange lande, der lægger mere og mere pres på den tidligere sandinistleder. Især presset fra de latinamerikanske lande synes at vokse. Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, mødtes i går igen for at diskutere krisen. Den regionale gruppe af syd- og nordamerikanske stater har tidligere fordømt den nicaraguanske regering for at overtræde menneskerettighederne.
”Kravene fra de latinamerikanske lande om afvæbning af de paramilitære grupper bliver stadigt stærkere, og økonomiske sanktioner bliver også i stigende grad bragt i anvendelse. Det er jo ikke gratis at føre krig mod sin egen befolkning og skabe så meget kaos i et land,” siger Helle Munk Ravnborg.
Ud over det internationale pres pointerer hun, at det kan blive afgørende, hvis oppositionen formår at samle sig i Nicaragua:
”Der er både sandinistiske og konservative stemmer forenet i oprøret mod ortegaismen og kampen for demokrati og retfærdighed, og selvom der ikke er et organiseret oppositionsparti, så tror jeg på, at også de mange progressive stemmer efterfølgende vil kunne organisere sig om genopbygningen af et demokratisk og retfærdigt Nicaragua.”
Men hun frygter alligevel for Nicaraguas fremtid.
”For mig er det et spørgsmål om tid, før Ortega må træde tilbage. Men det, der kommer efter Ortega, risikerer at blive rigtig grimt. Det kan komme til at tage 10-20 år, før Nicaragua igen er det fredelige land, som det var for få måneder siden. Og så skal man huske på, at Nicaragua jo netop lige har været igennem en lignende hård periode i genopbygningen efter 1980’ernes borgerkrig mellem sandinisterne og de USA-støttede contraer,” siger hun.