Forrige søndag fejrede den skotske førsteminister Nicola Sturgeon sin 50-årsfødselsdag. Men hun venter stadig på at indkassere den mest eftertragtede fødselsdagsgave: Et selvstændigt Skotland. Og det er ikke længere kun en drøm, selvom skotterne sagde nej til tanken ved en folkeafstemning i 2014.
Gennem det seneste år har der været en stigende opbakning til tanken om et selvstændigt Skotland, og de seneste måneder har vist, at over halvdelen af de godt 5,4 millioner skotter nu ønsker et selvstændigt Skotland – et ønske, der er båret af udsigten til Brexit samt håndteringen af coronakrisen.
Sundhed er netop et af de områder, hvor ansvaret er decentraliseret fra London til selvstyreregeringerne i Skotland, Wales og Nordirland.
”Hun har grebet den magt, som decentraliseringen giver hende og den skotske regering,” siger dr. Kirsty Hughes, der er direktør for Scottish Centre for European Relations, det skotske center for europæiske forhold i Edinburgh.
Meningsmålingerne fra Ipson Mori taler deres eget tydelige sprog. Hele 82 procent af skotterne siger, at Nicola Sturgeon fra regeringspartiet SNP, det skotske nationalparti, har håndteret coronakrisen godt. Omvendt siger 55 procent i en tilsvarende måling på landsplan, at premierminister Boris Johnson ikke har gjort det godt nok.
Ifølge Kirsty Hughes er der et indbygget paradoks i de tal.
”Jeg er ikke imponeret over, hvordan hun agerede i starten. Hun greb ikke ind og lukkede landet ned tidligt, men fulgte samme politik som London, hvorfor Skotland har et relativt højt dødstal. Men hendes egne ville ikke kritisere hende. De Konservative kunne ikke kritisere hende, fordi hun i starten fulgte den konservative regering i London, og Labour var optaget af valget af ny leder,” siger Kirsty Hughes, som også har forklaringen på de positive målinger.
”Hun er en god kommunikator, og hun har selv taget de daglige pressemøder i modsætning til regeringen i London. Og så har hun fokuseret på sagen og tog tidligt den beslutning, at en skræmmende pandemi ikke var tiden til at spille politik. Og jeg er imponeret over, hvordan hun nu har valgt en langsommere åbning af samfundet end England,” siger Kirsty Hughes.
Statskundskabsprofessor Nicola McEwen fra universitetet i Edinburgh fremhæver ligeledes, at Nicola Sturgeon får ros, til trods for at Skotland langt hen ad vejen fulgte de samme regler, som blev udstukket af regeringen i London.
”Forskellen er nu, at hun har været mere forsigtig og langsommere til at løfte restriktioner. Hun har taget egne beslutninger om smittesporing, og ikke som i England overladt det til private selskaber,” siger Nicola McEwen, der også fremhæver, at Nicola Sturgeon har taget ejerskab til krisen i Skotland ved selv at stå for de daglige briefinger.
”Og hun er meget sympatisk i sin kommunikation og har ikke været opportunistisk, hvilket resonerer hos befolkningen,” tilføjer hun.
Netop den tilgang brugte førsteministeren også som stikpille mod Boris Johnson, da han besøgte Skotland i torsdags op til etårsdagen for sin tiltrædelse. Premierministeren brugte besøget til at sige, at alle de fire lande i Det Forende Kongerige har bidraget til succesen i kampen mod coronavirussen.
”Dette er en pandemi, som har taget livet af over 50.000 mennesker i riget. Vi har alle forsøgt at gøre vores bedste. Men jeg synes ikke, at det giver en eneste af os nogen grund til at triumfere eller føle sig selvtilfreds. Dette er ikke politik, det er ikke et forfatningsmæssigt argument,” lød modsvaret fra Nicola Sturgeon ifølge den skotske avis Daily Record.
Men selvsamme førsteminister kan glæde sig over, at tilslutningen til ønsket om skotsk selvstændighed nu er på rekordhøje 54 procent, her mindre end et år til næste valg til det skotske parlament.
”Det interessante er, at det kommer på et tidspunkt, hvor Nicola Sturgeon ikke bruger tiden på at tale om selvstændighed. Men det er op til premierministeren, om han vil tillade en ny folkeafstemning, og jeg tror ikke umiddelbart, at det vil ske, selv hvis SNP vinder stort ved valget næste år,” siger Nicola McEwen.