Det er flere måneder siden, at der har været vand i vandrørene hjemme hos den 20-årige studerende Favour Ifadah. Den unge kvinde bor i Nigerias største by, Lagos, og hører til de godt 70 millioner ud af landets 190 millioner indbyggere, der ikke har adgang til rent drikkevand derhjemme.
Favour Ifadah har været optaget af vandmanglen op til lørdagens udskudte valg i det vestafrikanske land. Her skal indbyggerne både vælge en ny præsident og nye medlemmer til nationalforsamlingen, og dermed burde valgdagen også signalere forandring og handling.
Og nigerianerne har brug for forandring i deres hverdag, mener Favour Ifadah. Alligevel stemmer hun ikke.
Hun forsøgte at registrere sig til valget, fortæller hun til britiske BBC, men efter at have ventet i mange timer på at komme til blev hun og de andre ventende sendt hjem igen med besked om, at den ansvarlige for registreringsprocessen ikke var mødt op. Det fik Favour Ifadah til at tabe tålmodig- heden – og i øvrigt mener hun ikke, at hendes stemme ville have gjort nogen synderlig forskel.
”Jeg siger ikke, at vores ledere er dårlige, men jeg har bemærket, at de ikke rigtig lytter til det, indbyggerne siger. Disse mennesker leder landet, og de burde interessere sig for vores tilværelse,” siger hun til BBC.
Den unge kvinde sætter fingeren på et ømt punkt. For optimismen har haft svære vilkår op til valget i Nigeria, hvor manglen på vand langtfra er det eneste presserende problem, indbyggerne kæmper med i hverdagen.
Til trods for at Nigeria har eksporteret store mængder olie i 60 år, i dag er Afrikas største olieeksportør og den sjettestørste i verden, så lever over halvdelen af landets indbyggere stadig under fattigdomsgrænsen.
80 millioner nigerianere har stadig ikke adgang til elektricitet i deres hjem, og arbejdsløsheden er med 23 procent den højeste, der nogensinde er blevet målt i landet.
Økonomi har spillet en nærmest altoverskyggende rolle i valgkampen, siger adjunkt i politik og international udvikling ved det britiske University of York Olayinka Ajala, der er født og opvokset i Nigeria.
”Siden 2014 er Nigerias bruttonationalprodukt styrtdykket med næsten 30 procent. Næsten alle de store politiske partier har fokuseret på det samt på den høje arbejdsløshed og den udbredte fattigdom. Men frygten og angrebene forårsaget af Boko Haram og sammenstødene mellem halvnomadiske fulanier og fastboende har også fyldt meget i valgkampen,” siger han.
Over 60 kandidater stiller op til præsidentvalget. Reelt står valget dog mellem den nuværende præsident, den 76-årige Muhammadu Buhari fra Det Progressive Kongresparti, APC, og den 72-årige tidligere vicepræsident og leder af Folkets Demokratiske Parti (PDP), Atiku Abubakar. Tilsammen repræsenterer de landets to største politiske partier. Tilsammen har de også stillet op ni gange til præsidentembedet.
En del internationale iagttagere har peget på, at Muhammadu Buhari, som i 2015 blev den første oppositionsleder til at vinde et præsidentvalg efter løfter om at bekæmpe korruption og islamistisk terror, er den oplagte vinder af valget. Men opløbet mellem de to hovedkandidater har været så tæt, at det er umuligt at vide på forhånd, hvem der løber af med sejren, mener Olayinka Ajala.
”Selvom Buhari-regeringen gjorde et godt arbejde med at bekæmpe Boko Haram i de første to regeringsår, vidner den seneste stigning i antallet af angreb om, at krigen mod Boko Haram ikke er forbi,” siger han med henvisning til den islamistiske terrorgruppe i landets nordøstlige del.
Den blot 35-årige præsidentkandidat Chike Ukaegbu er en af de yngre kandidater, som har ført valgkamp på, at der er brug for et opgør med Nigerias nuværende politiske elite og for en ny visionær politik.
Men hverken Chike Ukaegbu eller de andre yngre præsidentkandidater har nogen reel chance for at vinde valget i denne omgang. Det vurderer den nigerianske kommentator og forsker i innovation og forandringsledelse ved det britiske University of Sussex Leonard Raphael.
”Siden 1999 har der hersket en negativ tendens, som handler om vold og valgfusk, køb af stemmer og pengepolitik. For at kunne ruske op i dette gamle mønster er de yngre præsidentkandidater nødt til at sælge sig selv til det store flertal i befolkningen, men det har de kandidater, som er i færd med at opbygge deres politiske tilstedeværelse, sjældent ressourcer til,” siger han til amerikanske CNN.
Det er første gang i Nigerias historie, at en generation, der udelukkende er vokset op i et demokrati, kan stemme ved et valg. Militærstyret sluttede i 1999, og hele 60 procent af nigerianerne er mellem 18 og 35 år. En af dem, som er fast besluttet på at stemme, er den 19-årige guldhandler fra Lagos Nasir Muhammad.
Han håber, at landets nye leder vil hjælpe med til at gøre Nigeria ”stolt og stærkt”.
”Uddannelse er nøgleordet her i livet, og jeg ville ønske, at regeringen betalte undervisere bedre og stillede bedre undervisningsudstyr til rådighed. Vi har også brug for bedre transportforhold og veje, der er gode nok til at kunne køre og gå på,” siger han til BBC.
Uanset hvem der vinder præsidentvalget, og hvem der bliver valgt ind i nationalforsamlingen, venter der dem de samme store udfordringer, lyder det fra Olayinka Ajala:
”Det handler om arbejdsløsheden, om den manglende sikkerhed for indbyggerne i landet og om økonomien. Vinderne vil blive nødt til at forholde sig til problemerne.”
Men Nigeria er andet end problemer, og det bør nigerianerne også fokusere på. Det mener den 19-årige tøjfarver fra Lagos Aribide Abiodun. Forretningen går godt, fortæller han.
”Alle lande har deres problemer. I sidste uge var jeg i Cotonou i Benin, og der kunne jeg se, at de også har deres problemer. Og på min telefon kan jeg læse, at i Togo har de problemer. Så det eneste, vi behøver at gøre, er at bede for, at økonomien bliver bedre. Så bliver alt godt,” siger han til BBC.
Artiklen er opdateret, da valgkommissionen af logistiske årsager i sidste øjeblik udskød valget med en uge til på lørdag.