Prøv avisen

Ningbo en by for enden af Silkevejen

Mens centrum af Ningbo, Kinas ældste by, ligner centrum i så mange kinesiske byer, er der øst for byen fortsat spor af gamle dage – blandt andet i form af tempelkomplekset Puji, der er over 1100 år gammelt. – Foto: Ming Ou Lü.

Den kinesiske østkystby Ningbo er en af landets ældste byer. I årtusinder har den været en handelsby, og allerede før Gorm den Gamle herskede over Danmark, var byen et internationalt handelsmekka

Store boulevarder, grå beboelseskvarterer og et ekstravagant, moderne indkøbsmekka i midten af byen. Trods sin årtusinder lange historie som en driftig handelsby på Kinas østkyst er Ningbo i dag næsten blevet identisk med så mange andre kinesiske storbyer i økonomisk vækst.

Jo, der er skam stadig historiske monumenter i byen, som efter sigende allerede var en bydannelse omkring 5000 år f.Kr. Arkitekturen og byens opbygning vidner dog om, at centralistisk byplanlægning og en efterfølgende strøm af hæmningsløs kapital har forvandlet en af Kinas ældste byer til endnu en af landets millionbyer.

LÆS OGSÅ: Her lagde pilgrimmene til land

Der er sket en enorm urbanisering af Kina de seneste 60 år, og det har sat et vist præg på alle kinesiske byer, hvor man har revet gamle bygninger ned for at give plads til nye lejlighedskomplekser, fortæller Hatla Thelle, sinolog og seniorforsker ved Det Danske Institut for Menneskerettigheder.

En samtale med en økonom fra Kinas partiskole og en arkitekt fra byplanlægningsmuseet røber da også lidt af tankesættet bag ensretningen. Meningen er nemlig, at en by skal bygges ud fra bestemte regler og så er der ikke plads til individuelt særpræg, da det kan skabe unødige forsinkelser i morgentrafikken.

Ningbo har dog ikke altid været sådan. Faktisk har byen haft et rigt kulturliv og huser fortsat Kinas ældste bevarede bibliotek, Tianyige, som har dokumenter og bøger, der er trykt helt tilbage fra det 11. århundrede.

På trods af en vis mangel på gamle bygninger i centrum er der dog en række historiske monumenter uden for byen. Øst for Ningbo er der et øhav, hvor det buddhistiske tempelkompleks Puji stadig står med mere end 1100 år på bagen.

Geografisk befinder Ningbo sig ved mundingen af tre floder på den kinesiske østkyst. Området er fugtigt og varmt. Derfor er det specielt egnet til risdyrkning. De ældste arkæologiske fund i området viser, at Ningbo var en af de første byer til at dyrke ris.

Modsat det nordlige Kina, som i højere grad har levet af hvede, er Ningbo fast forankret i den sydkinesiske kultur, som primært var et samfund baseret på risdyrkning.

De to kinesiske kulturer, den nordkinesiske med Den Gule Flod som centrum og den sydkinesiske med Yang-tze-floden som centrum, er vidt forskellige ifølge de fleste kinesere. Mens nordkinesere typisk bliver politikere eller vælger en militær karriere, hælder sydkinesere mere til handel og litteratur.

En af Kinas største forfattere, Lu Xun, skrev om de to forskellige kulturer.

Ifølge min opfattelse er nordkinesere hjertelige og åbne, mens sydkinesere er dygtige og skarpe. Det er deres dyder. Men at være for hjertelig og åben er dumt, mens at være for dygtig og skarp fører til dobbelthed, skrev Lu Xun, som selv kom fra Sydkina.

Ningbos indbyggere har på trods af de seneste mange årtiers ensretning af det kinesiske samfund bevaret et vist lokalt særpræg.

For eksempel er den lokale form for kinesisk et helt andet sprog end mandarin, som er det kinesiske hovedsprog. Det betyder, at de fleste folk fra Kina overhovedet ikke kan forstå Ningbo-dialekten. Rent faktisk lyder dialekten snarere som japansk med sine fem ordtoner end mandarin, der blot har fire ordtoner.

Tilknytningen til det oversøiske er en væsentlig del af Ningbos historie. Under det kinesiske Tang-dynasti, som varede fra 618 til 907 e.Kr., var Ningbo en af de vigtigste havne i Kina grundet stedets handel med Korea og Japan. Forinden havde Ningbo været en af havnedestinationerne på den tusind år gamle handelsrute Silkevejen, der bragte kinesisk silke til Mellemøsten og Romerriget.

Som følge af byens placering i midten af Kina og dens store havn var Ningbo et center for al handel i Østasien, og handelsfolk fra byen rejste rundt i Asien for at etablere handelsforeninger. Det bed europæerne også mærke i, da de kom til Kina.

Portugiserne var i 1522 nogle af de første, der ankom til byen, og i løbet af de næste år etablerede de to hospitaler, to kirker og en domstol. Men den portugisiske indflydelse kom til kort, da der opstod tumult mellem europæerne og kineserne i 1549.

Briterne havde heller ikke held med at åbne for Ningbo i første omgang. Det Britiske Ostindiske Kompagni fik en aftale i stand med den lokale regering om at åbne handel med byen i 1755, men kejseren i Beijing afviste aftalen.

Det var først, da England besejrede Kina i Opiumskrigen, at europæerne fik lov til at handle i Ningbo. I 1843 underskrev briterne og kineserne en aftale om, at 14 kinesiske havnebyer inklusive Ningbo nu var åbne for handel med udlandet. Briternes triumf var dog kortvarig, da handelen i byen begyndte at dø ud. I stedet var det Shanghai, der begyndte at vokse økonomisk.

De kløgtige Ningbo-handelsfolk havde nemlig placeret en stor del af deres fremtidige investeringer i Shanghai. Her var der i modsætning til Ningbo rum til økonomisk vækst. De ningboske investeringer i Shanghai gjorde, at en stor del af befolkningen fra Ningbo flyttede hertil. Det gjorde, at den shanghaiske dialekt mere og mere kom til at nærme sig den ningboske. Den dag i dag er der et stort distrikt ved Shanghais havnepromenade, som hedder Ningbo-distriktet.

Den store emigration fra Ningbo var også medvirkende til, at den som havneby kom til at ligge i skyggen af Shanghai. Investeringer og handel flød i stedet dertil, og Ningbo sygnede hen.

Ningbo står i dag stadigvæk i skyggen af Shanghai som det sydlige Kinas havneby, men der er dog igen ved at komme gang i byens økonomiske udvikling.

Den kinesiske regering promoverede i begyndelsen af 1990erne Shanghai som Kinas finansielle centrum. Ningbo fik derfor rum til at overtage en smule af den traditionelle industri, da havnen her er en af de dybeste havne på den kinesiske østkyst.

Dette har ført til, at en række danske virksomheder har etableret sig i byens omegn. Her er der for det meste tale om industrivirksomheder, der har outsourcet produktion til området.