Prøv avisen
Den muslimske verden

Flere muslimske lande forbyder kvinder at skjule ansigtet

Tunesisk kvinde iført hovedbeklædningen niqab demonstrerer imod tildækningsforbuddet, der trådte i kraft 5. juli 2019. Forbuddet indføres af sikkerhedsgrunde, forklarer premierministeren. Tunesien følger dermed flere andre muslimske lande, der også har indført forbud. Foto: Fethi Belaid/AFP/Ritzau Scanpix

Tunesien er det seneste af en række muslimske lande i Nord- og Vestafrika, som har indført forbud mod fuld ansigtsdækning for at bekæmpe terrorisme og islamisk radikalisering

Burka og niqab hører ikke hjemme i Nord- og Vestafrika. Det er den besked, som lyder fra stadig flere muslimske lande i Afrika, som inden for de seneste år har forbudt eller indført restriktioner for islamiske klædedragter med fuld ansigtsdækning af kvinder.

Senest er det Tunesiens regeringsleder, Youssef Chahed, som har bebudet et forbud mod niqab i offentlige bygninger. Det sker, efter at landet er blevet ramt af det tredje selvmordsangreb på to uger, da en mand blev skudt af politiet under et forsøg på at sprænge sig selv i luften i udkanten af hovedstaden, Tunis.

Tunesien er dermed det tredje muslimske land i Nordafrika, som beslutter at indføre restriktioner for at begrænse udbredelsen af de mellemøstlige klædedragter, der ikke er en lokal muslimsk tradition.

Sidste år indskærpede den algeriske regering et lignende forbud mod at bære fuld ansigtsdækning i offentlige administrationer, og Marokko har forbudt både salg og produktion af burkaer, uden at det står klart, om forbuddet kun gælder den afghanske dragt med et trådgitter for øjnene eller også niqabben.

Også syd for Sahara, hvor en række Sahel-lande i stigende grad er truet af jihadistiske terrorgrupper, har regeringerne inden for de seneste år forbudt niqab.

Boko Haram, som især hærger i det nordlige Nigeria og blandt andet er kendt for massebortførelser af skolepiger, trænger jævnligt over grænsen til nabolandene Tchad og Cameroun. Organisationen menes at stå bag bortførelser i Cameroun, og den har desuden gennemført decideret militære overfald på nigerianske flygtninge omkring Tchad-søen.

Tchad var netop det første land syd for Sahara, som greb til et forbud i 2015 efter det første selvmordsangreb i landets historie begået på et marked af en mand, der havde skjult sprængstoffet under en burka.

Forbuddet vakte dengang stort set ingen modstand, hvilket er blevet udlagt som et resultat af Boko Harams blodige fremfærd.

”Man kunne have forventet mere modstand, men det viser, hvor desperat angste befolkningerne er for Boko Haram. Det er også et udtryk for, hvor alvorligt disse lande tager terrortruslen,” har Virginia Comolli, der er ekspert i Boko Haram ved International Institute for Strategic Studies, udtalt til Huffington Post.

Siden er Cameroun fulgt trop med et lignende forbud i den nordlige, muslimske del af landet op mod Nigeria, og Niger, hvis befolkning er næsten 100 procent muslimsk, har forbudt fuld ansigtsdækning i den sydlige del af landet.

Også Senegal, der er overvejende muslimsk, har bebudet et forbud, og i 2015 diskuterede den lokale regionale organisation Ecowas et forslag om et fælles, samlet forbud, som imidlertid endnu ikke er blevet ført ud i livet.

Men det er ikke kun frygten for terror og radikalisering, der er baggrunden for den voksende modstand mod niqab, påpeger Michael Ayari fra tænketanken International Crisis Group i Tunesien.

”Udbredelsen af niqab er et udtryk for Saudi-Arabiens voksende indflydelse både i Vest- og Nordafrika. Saudi-Arabien bruger mange penge på salafistisk mission i både Vest- og Nordafrika, og et forbud mod niqab er derfor et signal om, at man vil standse denne indflydelse. Selvom salafismen ikke automatisk fører til jihad, er der en doktrinær forbindelse mellem salafisme og for eksempel Islamisk Stats radikale sunni-islam, og i det perspektiv kan det give god mening at inddæmme salafismen,” siger Michael Ayari.

Men ikke mindst i Tunesien, hvor premierminister Youssef Chaheds Nina Tunes-parti er i koalition med det islamiske Ennahda-parti, er niqab-udspillet også et politisk træk, mener han.

”Ennahda udspringer af Det Muslimske Broderskab, som er Saudi-Arabiens og salafismens fjender. Ved at lange ud efter salafismen giver premierministeren derfor en håndsrækning til sin regeringspartner forud for valget senere på året,” siger Michael Ayari.