Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Nixon spøger i Comey-sagen

James Comey blev FBI-direktør i 2013. Foto: Ritzau Foto

Fyringen af FBI-direktør James Comey øger mistanken om, at præsident Trump har noget at skjule

Donald Trumps fyring af direktøren for forbundspolitiet FBI – den mand, der med sin granskning af muligvis gedulgte forbindelser mellem Trumps valgkampsstab og Rusland udgjorde en trussel mod hans præsidentskab – sent i tirsdags dansk tid har få historiske fortilfælde. Den seneste gang, en amerikansk præsident afskedigede en person, der stod i spidsen for en undersøgelse af hans mulige ulovligheder, var i 1973, da Richard Nixon fyrede Archibald Cox, hvis opgave det var at efterforske indbruddet i Watergate-bygningen i Washington. Lige meget hjalp det dog Nixon at skille sig af med Cox – i 1974 måtte han træde af som præsident på grund af sin rolle i Watergate-skandalen.

Donald Trumps usædvanlige fyring af James Comey har da også givet efterdønninger i Washington, hvor anklager om magtmisbrug regner ned over præsidenten, og hvor demokrater og juridiske eksperter advarer om, at amerikanske demokratiske principper er i fare.

”Ikke siden Watergate har vores juridiske systemer været så truede, og vores tiltro til disse systemers uafhængighed og integritet været så rystet,” siger eksempelvis den demokratiske senator Richard Blumenthal ifølge avisen The New York Times.

Mistanken om, at Trump har noget at skjule og forsøger at spænde ben for FBI-undersøgelsen, hænger nu tungt over Det Hvide Hus. Angiveligt er afskedigelsen udelukkende motiveret af James Comeys omstridte håndtering af efterforskningen af Hillary Clintons brug af en privat e-mailserver i hendes tid som USA’s udenrigsminister, men denne forklaring er ifølge kritikere dybt utroværdig.

Avisen The Politico beretter, at Trumps frustration over hans manglende evne til at styre ruslandsfortællingen er vokset. Præsidenten har også gjort sin holdning klar på Twitter, hvor han har fordømt undersøgelsen som spild af skatteydernes penge og i samme ombæring brudt de uskrevne regler om, at en præsident undlader at kommentere en igangværende FBI-efterforskning offentligt. Mange hæfter sig også ved, at fyringen af Comey blev anbefalet af justitsminister Jeff Sessions, der måtte erklære sig inhabil i alle undersøgelser om forbindelserne mellem Trump-kampagnen og Moskva, efter at det kom frem, at han selv havde fortiet oplysninger om sin kontakt med repræsentanter for Rusland.

Sagen er også prekær for Trumps republikanske partifæller, og nogle slutter sig til Demokraternes krav om udpegelsen af en uafhængig kommission, som uden at være udsat for politisk pres kan efterforske, hvorvidt Trumps stab samarbejdede med Moskva om at påvirke udfaldet af efterårets præsidentvalg.

Det er kun anden gang i USA’s nyere historie, at en præsident fyrer FBI’s direktør, og afskedigelsen af James Comey er endnu en overraskende drejning i Trumps tumultariske præsidentskab. Med udpegelsen af en ny FBI-direktør får præsidenten nu endnu en mulighed for at sætte sit aftryk på en af USA’s vigtigste retslige institutioner.

Men hvis Donald Trump troede, at han med fyringen af Comey kunne erobre kontrollen over fortællingen om hans stabs muligvis lyssky forbindelser til Moskva, så tager han fejl. Som The Politico skriver: ”Ved at sætte den FBI-direktør, der efterforsker hans kampagne og forbindelser, ud af spillet, kan Trump have lagt mere brænde på det bål, som han forsøger at inddæmme”.