Nobelpris-modtager risikerer over 100 års fængsel

Militærjuntaen forsøger at få Myanmars ikoniske politiker Aung San Suu Kiy fængslet på livstid

Demonstranter krævede i marts 2021 Aung San Suu Kiy løsladt. Nu er hun idømt yderligere fire års fængsel.
Demonstranter krævede i marts 2021 Aung San Suu Kiy løsladt. Nu er hun idømt yderligere fire års fængsel. Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

76-årige Aung San Suu Kyi blev mandag idømt fire års fængsel i Myanmar. Dommen over den tidligere modtager af Nobels Fredspris har udløst voldsomme reaktioner verden over. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken kalder den for ”et yderligere angreb mod demokrati og retfærdighed” i Myanmar, mens FN’s menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, betegner retssagen som ”fup”. Den dømte havde ingen mulighed for at reagere på den hårde dom. Hverken hun eller hendes advokater må tale med pressen, og hele retssagen har været ført for lukkede døre i hovedstaden Naypyidaw.

For Kasper Stensgaard, der har boet i Myanmar med sin burmesiske familie i en årrække, er det, der foregår, forrykt.

”Alt det Aung San Suu Kyi har været udsat for siden militærkuppet for snart et år siden, det er og bliver en slags absurd teater – en skueproces. Jeg aner ikke, hvem det er juntaen med disse falske beskyldninger og domme vil påvirke. Befolkningen generelt korser sig naturligvis over dommen, selvom den ikke kommer som nogen stor overraskelse,” fortæller Kasper Stensgaard fra sit hjem 60 kilometer udenfor storbyen Mandalay.

Alvorlige retssager i vente

Aung San Suu Kyi selv har tidligere kaldt anklagerne mod sig for grundløse. Det ene anklagepunkt var, at hun ulovligt havde importeret walkie-talkier, som soldater fandt i hendes hjem, da hun på dagen for militærkuppet den 1. februar sidste år blev anholdt og ført væk. Det andet var brud på coronareglerne, angiveligt fordi hun i forbindelse med valgkampen i 2020 iført mundbind og visir havde stået udenfor og vinket til forbipasserende tilhængere. Disse lovovertrædelser blev altså takseret til fire års fængsel, hvilket har fået Human Rights Watch til at rette en skarp kritik.

”Myanmar-juntaens retssals-cirkus med hemmelige procedurer og falske anklager handler udelukkende om at stable tilstrækkeligt mange sager på benene mod Aung San Suu Kyi, så hun kan blive dømt og dermed blive i fængsel resten af livet,” siger Phil Robertson, der er Asien-direktør for menneskeretsorganisationen, i en pressemeddelelse.

Den seneste straf på fire års fængsel føjer sig til en straf på to års fængsel, Aung San Suu Kyi blev idømt i december. Her var anklagepunkterne ligeledes brud på coronaregler og desuden at opildne til oprør mod militærstyret. Hun sidder fortsat i husarrest et hemmeligt sted i eller udenfor hovedstaden. Der afventer hun yderligere mindst syv retssager, hvor anklagerne er langt mere alvorlige – nemlig korruption og læk af statshemmeligheder. Hvis hun kendes skyldig i samtlige anklager, vil hun stå til en straf på over 100 års fængsel.

”Som andre også nævner, er det svært at se de her retssager som andet end en skueproces, hvor det handler om at køre både Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD (National League for Democracy) ud af politik, så de ikke får mulighed for at stille op ved et kommende parlamentsvalg. Juntaen har sagt, de vil overlade magten til en civil regering, og det tror jeg de gør, hvis de får kontrol over situationen. Men generalerne vil ikke risikere, at folket så at sige vælger ’de forkerte’, så derfor skal NLD elimineres,” lyder vurderingen fra John Nielsen, senioranalytiker ved Dansk institut for internationale studier, Diis, og tidligere ambassadør i Myanmar.

Frygter at blive glemt

Selvom juntaen nu med endnu en omdiskuteret retssag har påkaldt sig international fordømmelse, tror John Nielsen ikke, at det vil få generalerne til at ryste på hånden.

”Tværtimod vil de givetvis køre linen ud og en gang for alle fjerne Aung San Suu Kyi fra den politiske scene. For hun er fortsat utroligt populær, hvilket også blev bevist, da hun og NLD vandt en jordskredssejr ved det seneste parlamentsvalg i 2020,” siger han og tilføjer, at truslen om sanktioner fra vestlige lande ikke skræmmer juntaen.

Den eneste stormagt, militærjuntaen er nødt til at lytte til, er Kina, som er en vigtig økonomisk samarbejdspartner.

”Kina har et anstrengt forhold til Myanmars kupmagere. Det passer kineserne rigtig dårligt at have ballade i et naboland som Myanmar. De ønsker frem for alt stabilitet i deres grænseområder. Kina har da også pointeret over for militærstyret, at de ikke måtte opløse NLD, da det kunne føre til mere ustabilitet. Nu er de så i stedet ved at kvæle partiet gennem retssager og fængslinger af hele partitoppen,” forklarer den tidligere ambassadør.

Tilbage står befolkningen i Myanmar – vrede og frustrerede over det, mange betragter som en uretfærdig dom over Aung San Suu Kyi. Og ifølge Kasper Stensgaard er det vigtigste for burmeserne nu, at militærstyret mærker endnu mere folkelig modstand.

”Vi ved, at de militser, der er dannet rundt omkring i landet, giver regeringshæren store problemer. Folkets Befrielseshær benytter sig af guerillataktik og står også bag bombesprængninger i de store byer. Begge dele har fået mange regeringssoldater til at desertere, og vi håber bare på, at endnu flere vil gøre det,” siger Kasper Stensgaard, der særligt har ét håb:

”At Myanmar ikke bliver glemt – specielt i en tid, hvor lande som Afghanistan og Ukraine fylder mest i medierne. Vores land bliver kun sporadisk nævnt, når der sker noget særligt djævelsk, som fornylig hvor mere end 30 burmesere, heriblandt flere børn, blev brændt ihjel, da militærstyret angreb en landsby,” siger Kasper Stensgaard.