Prøv avisen

Nobelpristagere angriber Greenpeace for at svigte udviklingslandene

Flere end 100 nobelpristagere har skrevet et åbent brev til Greenpeace, hvor de opfordrer miljøorganisationen til at droppe dens modstand mod genmodificerede organismer. Foto: AFP PHOTO / Pedro Pardo

Miljøorganisationers modstand mod genmodificerede fødevarer er baseret på følelser og bør derfor stoppes, mener flere end 100 nobelpristagere

Genmodificerede fødevarer er en ældgammel slagmark for forskere og miljøaktivister.

Nu er krigen igen brudt ud, efter at flere end 100 nobelpristagere har skrevet et åbent brev til Greenpeace, hvor de opfordrer miljøorganisationen til at droppe dens modstand mod genmodificerede organismer – ofte forkortet gmo.

Gruppen af anerkendte videnskabsfolk mener, at genmodificerede fødevarer er et af de vigtigste redskaber til at bekæmpe sult og fejlernæring verden over, og at miljøorganisationer – med Greenpeace i spidsen – begår ”en forbrydelse mod menneskeheden” ved at undervurdere fordelene og overvurdere de risici, der er forbundet med brugen af gmo.

Initiativet til det åbne brev er taget af den engelske biokemiker Richard Roberts, der i 1993 blev tildelt Nobelprisen i medicin for sin genforskning, og som i dag er chef-forsker hos New England Biolabs. Han mener, at Greenpeace svigter verdens fattigste, og derfor har han taget initiativet til det åbne brev, siger han til Kristeligt Dagblad.

”Jeg er dybt optaget af de mennesker i udviklingslandene, som ikke har den samme adgang til nærende mad, som vi har. De har desperat brug for de fordele, som gmo kan bidrage med. Derfor er jeg også rystet over, at Greenpeace og andre miljøorganisationer bevidst forsøger at nægte dem at få del i fordelene,” siger Richard Roberts.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 250 millioner mennesker lider af mangel på vitamin A, og derfor kritiserer underskriverne i særlig grad Greenpeace for at bekæmpe rissorten gyldne ris. Den er specialfremstillet til anvendelse i områder, hvor der er mangel på A-vitamin, og ifølge videnskabsfolkene har den potentialet til at eliminere – eller i hvert fald betragteligt reducere – den fejlernæring, som er udbredt blandt de fattigste i Afrika og Sydøstasien.

Greenpeace afviser kritikken og mener til gengæld, at videnskabsfolkene tegner et skønmaleri af gyldne ris.

”Gyldne ris har fejlet som løsning og er i øjeblikket ikke tilgængeligt for salg – selv efter 20 års research,” konstaterer kampagneleder for Greenpeace i Sydøstasien, Wilhemina Pelegrina, i et svarbrev.

I stedet bør fokus være på at adressere fejlernæring gennem alsidig kost, lige adgang til mad og økologi, mener organisationen.

Medlem af Det Etiske Råd og lektor i bioetik Mickey Gjerris mener, at Greenpeace har ret i store dele af sin kritik, og at man i stedet kunne have brugt de seneste 20 år på at udvikle landene og lære dem at bygge et landbrug op, så befolkningerne kunne få mætte maver. Men han savner det etiske aspekt, som Greenpeace ikke adresserer.

”Man blander sig i naturen på et mere deltaljeret niveau, end man traditionelt set har gjort. Derfor kan man spørge sig selv, om naturen bør være en ressource, som vi kan bruge til at tilfredsstille vores behov, eller om vi skal indgå i et fællesskab med naturen,” siger Mickey Gjerris, der mener, at det kan være svært at afgøre, om gmo er etisk rigtigt eller forkert:

”Der er fordele og ulemper ved alle ting. Hvis klimaforandringerne vil betyde, at det vil være nødvendigt at udvikle særlige planter, der kan modstå voldsomme vejrforhold, for at befolkningerne kan få tilstrækkeligt med mad, så vil jeg nok sige, at naturlighedsdiskussionen skal lægges på hylden. Men jeg mener, at det er symptombehandling, så længe vi har andre alternativer,” siger han.

I nobelpristagernes åbne brev gør de det klart, at den dogme- og følelsesbaserede modstand mod gmo bør stoppe. Richard Roberts køber da heller ikke argumentet om, at gmo skulle være særligt unaturligt eller uetisk.

”Vi har blandet os i naturen på så mange forskellige måder gennem tusindvis af år. Gmo adskiller sig ikke fra det, naturen selv er i stand til. Fornylig er der blandt andet blevet fremlagt overbevisende dokumentation for, at der er mange bakterielle gener i søde kartofler, som er fremkommet helt naturligt. Men selv hvis nogle folk er urolige for brugen af gmo, så bør de ikke prøve at tvinge deres synspunkter ned over hovedet på andre – særligt ikke folk i udviklingslandene,” siger den britiske biokemiker.

En undersøgelse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center fra 2014 viste et stort spænd mellem videnskabsfolk og den amerikanske befolkning i spørgsmålet om genmodificerede fødevarer.

Mens 88 procent af de adspurgte videnskabsfolk mente, at det var sikkert at spise genmodificerede fødevarer, var det kun tilfældet for 37 procent af de adspurgte almindelige amerikanere.