Nødhjælpen til ofrene for jordskælvet ankom senere til Syrien end Tyrkiet. Hvorfor?

Sammenlignet med Tyrkiet er nødhjælpen til Syriens jordskælvsramte områder præget af forsinkelser og kaos. Men hvorfor er det sådan?

En mand bærer en kasse med nødhjælp i Jableh i Syrien. Levering af nødhjælp til Syrien efter jordskælvet er en kompliceret manøvre.
En mand bærer en kasse med nødhjælp i Jableh i Syrien. Levering af nødhjælp til Syrien efter jordskælvet er en kompliceret manøvre. . Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er årsagen til, at den syriske befolkning har ventet længere end den tyrkiske på at modtage nødhjælp efter jordskælvene mandag den 6. februar? 

Det helt enkle svar er, at hovedvejen til grænseovergangen mellem Tyrkiet og Syrien blev voldsomt beskadiget af jordskælvene, hvilket forhindrede transport af nødhjælp i de første kritiske timer og dage.  

Denne artikel er en del af denne serie:
Jordskælvet

Det lidt mere nuancerede svar er, at i modsætning til Tyrkiet befinder Syrien sig stadig i en borgerkrig. Landet er opdelt og kontrolleres foruden den syriske regering og præsident Bashar al-Assad af forskellige grupperinger. Logistisk set gør det levering af nødhjælp til en kompliceret manøvre, hvor der skal tages hensyn til alle parter. Og disse parter har ingen større interesse i at hjælpe hinanden. Ikke engang efter et jordskælv.  

Men er det ikke rimeligt at antage, at alle parter har en interesse i at handle hurtigst muligt efter en naturkatastrofe af sådan et omfang? 

Desværre ikke i Syriens tilfælde. Forskellige områder er blevet ramt af jordskælvene. Det ene er Idlib-provinsen, der kontrolleres af den syriske opposition. De andre to områder er Aleppo og Latakia, der begge kontrolleres af det syriske regime. Den nødhjælp, der lander i de regeringskontrollerede områder, bliver kun i stærkt begrænset omfang – hvis overhovedet – til de oppositionskontrollerede områder. Og den nødhjælp, der leveres via Tyrkiet til oppositionens områder, når ikke videre til de regeringskontrollerede områder. 

Vil det sige, at nødhjælpen bruges som et instrument i den fortsatte borgerkrig? 

Ja. Den libanesiske Hizbollah-milits og de iransk støttede shiamilitser fra Irak er alle sendt til Syrien udelukkende for at hjælpe i de regeringskontrollerede områder. Der er ubekræftede rapporter fra oppositionens side om, at disse militser i samarbejde med det syriske regime også snupper en del af den nødhjælp, der lander i Aleppo og som oprindeligt skulle leveres til oppositionen i Idlib-provinsen. Human Rights Watch er en af de organisationer, der beskriver, hvordan det syriske regime angiveligt kræver halvdelen af varerne udleveret, før lastbiler med nødhjælp kan fortsætte ind i de områder, der kontrolleres af oppositionen. 

Hvorfor er det ikke muligt at forhindre denne kaotiske situation, når der er tale om noget så apolitisk som en naturkatastrofe?

Det overordnede problem er, at langt de fleste vestlige lande ikke ønsker direkte forbindelser til det syriske regime på grund af de seneste 12 års krig. Det gør FN's bureaukrati-tunge organer til den eneste faktor, der forhandler direkte med regimet om adgang for nødhjælp. Netop derfor gik der en hel uge fra jordskælvet den 6. februar, inden præsident Bashar al-Assad accepterede at lade nødhjælp til Idlib-provinsen passere gennem yderligere to grænseovergange. Den besked blev bredt modtaget som “gode nyheder” og regimets “velvilje” til at samarbejde. De mere kyniske tolker det som en fejl fra FN's side at vente på regimets accept til at få bragt nødhjælp ind i området og sammenligner det med en situation, hvor man ville vente på Ruslands accept for at levere nødhjælp til Ukraine. Samtidig anses det politiske spil og de syv dages nølen som regimets måde at score nogle politiske point på den internationale scene. Eller som Joseph Daher, ekspert i Syrien ved European University Institute i Italien sagde til The Washington Post den 14. februar:  "At åbne grænserne er en måde for regimet til at … instrumentalisere denne tragedie til sine egne politiske formål". 

Hvad er status i de forskellige jordskælvsramte områder i Syrien i øjeblikket? 

Bedre end de første dage efter skælvene. Nødhjælp kommer frem til alle områder. Også dem, der kontrolleres af oppositionen. Især efter at nødhjælpen nu kan leveres via tre grænseovergange mellem Tyrkiet og Syrien foruden det syriske regimes lufthavne og havne. 

De seneste dage har den del af nødhjælpen til Syrien, der kommer fra Iran, skabt bekymring i Israel. Hvad går det ud på? 

Siden 2015 har Iran, under dække af den syriske borgerkrig, arbejdet hårdt på at oprette en militær iransk infrastruktur og tilstedeværelse i de sydlige dele af Syrien langs den israelske grænse. Israel frygter, at Iran udnytter jordskælvets kaos og bruger de mange nødhjælpskonvojer til at smugle nye våbensystemer ind i Syrien til mulig fremtidig brug mod Israel.