Arbejdet med at få nødhjælpskonvojer ind i krigshærgede områder i Syrien har længe været en kompliceret opgave. Alene det at få kontakt til de mange parter, der bekriger hinanden, samt få en troværdig godkendelse fra dem, er omstændeligt arbejde, der bunder i et gensidigt tillidsforhold opbygget over flere år, forklarer Ingy Sedky, talsperson for Internationalt Røde Kors i Syrien.
Men efter mandagens angreb på en nødhjælpskonvoj på vej mod Aleppo i Syrien er det arbejde bogstaveligt talt bombet langt tilbage.
”Normalt oplever vi faktisk, at parterne her i landet lever op til det, de har lovet os. Derfor kom angrebet meget uventet, og det er virkelig et chok for os. Nu skal vi starte forfra med at forhandle om, hvordan der igen kan skabes sikkerhed omkring lastbiler med vores logo på,” siger Ingy Sedky.
Efter angrebet mod nødhjælpskonvojen besluttede både Røde Kors og FN tirsdag midlertidigt at indstille alle nødhjælpskonvojer ind i de aktive krigszoner i Syrien.
Angrebet skete mandag aften, da 31 af Røde Halvmånes lastbiler var på vej mod en oprørskontrolleret del af Aleppo-provinsen. Lastbilerne var pakket med mad, medicin og anden nødhjælp fra FN. Da varerne var ved at blive læsset af lastbilerne, slog flere raketter ned i konvojen. 18 af lastbilerne blev smadret af gentagne angreb, og omkring 20 nødhjælpsarbejdere og civile er meldt dræbt.
FN understreger, at lastbilerne havde været klart afmærket og havde de fornødne tilladelser til at bringe nødhjælpen ud. Og at både de russiske og syriske myndigheder, der udfører luftangreb i Aleppo-området, var bekendt med konvojens rute.
”Vi er enormt rasende. Konvojen var et resultat af en lang proces med tilladelser og forberedelser til at hjælpe isolerede civile,” lød det i går fra FN’s særlige Syrien-udsending Staffan de Mistura til nyhedsbureauet Reuters.
Angrebet er det seneste eksempel på, at den våbenhvile, der har været gældende i Syrien den seneste uge, er ved at smuldre. Våbenhvilen var kommet i stand som en aftale mellem Rusland og USA, og selvom den lagde en dæmper på volden i landet de første dage, har der været gentagne beskyldninger fra begge sider om brud på våbenhvilen.
Det syriske regime har annonceret, at den betragter våbenhvilen som slut. Men den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, holder fast i, at det kommer an på russerne og ikke på den syriske præsident, Bashar al-Assad.
”Men det afgørende er, at Rusland bliver nødt til at kontrollere Assad, som åbenbart bomber i flæng inklusive humanitære konvojer,” siger han til Reuters.
Det syriske regime afviser dog over for landets officielle nyhedsbureau Sana, at russiske eller syriske fly skulle have ramt konvojen.
Det er første gang, at der er blevet rettet et så stort angreb mod en nødhjælpskonvoj i den syriske borgerkrig, der har raset siden 2011. Og situationen afspejler, at nødhjælpsarbejdet har usædvanligt vanskelige kår i den komplekse borgerkrig, siger den danske FN-talsmand Jens Lærke.
”Det bliver stadig sværere at nå frem til folk med nødhjælp primært på grund af de aktive krigshandlinger. Samtidig er der flere og flere, der har brug for nødhjælp. Det skyldes, at krigen nu har varet i over fem år, hvilket øger antallet af folk, der nu har opbrugt alle deres ressourcer,” siger han.
Med angrebet på nødhjælpskonvojen står det klart, at end ikke nødhjælp bliver betragtet som en neutral del af krigen. Og ifølge Jens Lærke er det en konstant udfordring for FN, at parterne i krigen forsøger at udnytte nødhjælp som en del af krigstaktikken.
”Når man har en humanitær katastrofe, der er udløst af en politisk, militær krise, er der en tendens til, at de stridende parter forsøger at politisere nødhjælp og bruge den til deres fordel,” siger han.
Og rent militært set kan der ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen være et vist ratio-nale bag at angribe en nødhjælpskonvoj.
”Hvis Assads styrker bevidst har angrebet konvojen, handler det sandsynligvis om, at FN er den største aktør af nødhjælp. Det vil sige, at han kan få stoppet store mængder nødhjælp med et enkelt angreb. Og derved kan han fortsætte sin strategi med at lægge en jernring omkring byer og udsulte befolkningen, indtil de overgiver sig,” siger han.