Mere end 165.000 flygtninge fra Ukraine har fået midlertidig beskyttelse i de nordiske lande i løbet af de seneste ni måneder.
Det viser en ny rapport fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
Flygtningene har fået beskyttelse under enten national lovgivning eller EU's midlertidige beskyttelsesdirektiv fra 2001, som for første gang er blevet taget i brug som følge af krigen i Ukraine.
- Selv om vi ønsker en hurtig afslutning på krigen, må vi gå ud fra, at konflikten muligvis bliver forlænget, og at mange ukrainere vil blive her, siger Anna Berlina, forfatter til rapporten.
Rapporten er baseret på blandt andet interview med myndighedsrepræsentanter fra de nordiske lande.
Sverige er det nordiske land, som har givet flest flygtninge fra Ukraine midlertidig beskyttelse - i alt 47.700.
Dernæst følger Finland med 43.000 og så Danmark med 34.700. Norge har givet beskyttelse til 31.000 og Island 1700.
EU's midlertidige beskyttelsesdirektiv, som blev aktiveret 4. marts 2022, er for nylig blevet forlænget indtil 4. marts 2024.
Under direktivet er EU-landene pålagt at opretholde en række minimumskrav, når det kommer til adgang til sundhedssystemet, arbejdsmarkedet og uddannelse.
I Danmark er flygtningene omfattet af den såkaldte ukrainerlov, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i marts - godt end måned efter Ruslands invasion.
Ifølge rapporten er det sandsynligt, at EU endnu en gang vil forlænge beskyttelsesdirektivet indtil marts 2025.
Derfor er man ifølge Anna Berlina nødt til at kigge på en langsigtet strategi for de mange flygtninge.
- Det viser behovet for en langsigtet plan for, hvordan vi bedst kan hjælpe de ukrainske flygtninge, der er kommet til Norden, siger hun.
/ritzau/