”Ikke i vores navn”.
Budskabet er skrevet hen over vægmalerier, der hylder Den Irske Republikanske Hær, IRA, og på de mange hyldestbeskeder, der er lagt til minde om den 29-årige journalist Lyra McKee, der blev dræbt af et skud i hovedet, da skærtorsdag blev til langfredag.
Hendes dødsfald falder således sammen med 21-året for Langfredagsaftalen, som afsluttede tre årtiers blodig konflikt i Nordirland.
Som journalist dækkede hun en politiaktion, der udviklede sig til optøjer i Creggan, et boligkompleks i udkanten af Derry. Det er navnet, som katolske republikanere bruger om Nordirlands næststørste by, mens de protestantiske unionister insisterer på navnet Londonderry. Creggan var under urolighederne i Nordirland en af IRA’s højborge, og over 98 procent af befolkningen er katolikker.
Men selv her tager de fleste nu afstand fra de tilfældige skud mod politiet, som altså også endte med at tage livet af Lyra McKee.
”Da jeg vågnede langfredag til nyheden, så slog det mig, at hun nok er den første person, der er vokset op efter fredsaftalen, som er blevet dræbt. Jeg tror, at mange af os, som har arbejdet med konfliktløsning, er følelsesmæssigt stærkt berørte over at se et så brutalt og afstumpet mord – tilsigtet eller ej,” siger Brendan Browne, der er ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast.
Tidlig i går morges påtog dissidentgruppen The New IRA sig så skylden for skyderiet. Det skete i en besked til mediet Irish News og var ledsaget af en på forhånd aftalt kode, som bekræftede budskabets ægthed.
”Under angrebet på fjenden blev Lyra McKee på tragisk vist dræbt, mens hun stod ved siden af fjendtlige styrker,” hedder det i udtalelsen.
Gruppen blev dannet i 2012 som en udbrydergruppe fra det nu opløste IRA, der i næsten 100 år førte en væbnet kamp for Nordirlands forening med Irland.
Retorikken er som taget ud af sprogbruget, som blev brugt, da urolighederne i Nordirland var på deres højeste. Statskundskabsprofessor Jonathan Tonge fra universitetet i Liverpool er ekspert i nordirske forhold, og han tvivler på, at den væbnede kamp nogensinde vil blive helt udryddet.
”Vi har været her før. Jeg kan godt blive irriteret over, at folk taler om at freden i Nordirland. 158 mennesker er blevet dræbt siden Langfredagsaftalen, og det er lidt en fornærmelse mod ofrene og deres pårørende. Ganske vist er antallet af ofre reduceret, men det er fortsat en fastfrosset konflikt, for der er stadig personer, der er villige til at bruge vold,” siger Jonathan Tonge.
Creggan er blandt de fattigste boligområder i Nordirland, og det er noget, som udbrydergrupper som The New IRA spekulerer i, når de rekrutterer.
”De grupper går efter unge i de fattige områder i Derry og Belfast, som føler, at de står uden for samfundet, og de kommer med den ideologi, at alle deres problemer skyldes briterne. Det er noget vrøvl, men de er i stand til at udnytte de unge, som end ikke var født, da urolighederne stod på,” forklarer Brendan Browne.
Jonathan Tonge fremhæver, at chokket over drabet på den unge journalist blev cementeret, da politiske og religiøse ledere mindedes den unge journalist og aktivist hen over påsken i Creggan, og hvor selv talen af Arlene Foster, leder af DUP, Det Demokratiske Unionist parti, blev mødt med bifald i et nabolag, hvor hun ellers aldrig er velkommen, og hvor ingen kunne drømme om at stemme på hende og hendes parti.
Lyra McKee bliver bisat i dag fra den anglikanske domkirke St. Annes i Belfast.