Nordirsk anklager rejser sag mod soldat for Bloody Sunday

Ud af 19 mulige sager for drab bliver blot en soldat stillet til ansvar for begivenhederne under Bloody Sunday i Nordirland i 1972. Det viser ifølge freds- og forsoningsforsker, hvor svært det er for det nordirske samfund at forholde sig til fortiden

En kvinde passerer et vægmaleri i Derry/Londonderry, der viser de i alt 14 dødsofre efter den såkaldte Bloody Sunday-hændelse i 1972, hvor britiske soldater skød mod deltagere i en protestmarch i byen. –
En kvinde passerer et vægmaleri i Derry/Londonderry, der viser de i alt 14 dødsofre efter den såkaldte Bloody Sunday-hændelse i 1972, hvor britiske soldater skød mod deltagere i en protestmarch i byen. – . Foto: Paul Faith/AFP/Ritzau Scanpix.

Efter lang ventetid meddelte den offentlige anklager for Nordirland i går, at der vil blive rejst tiltale for drab mod en tidligere britisk soldat for hans rolle i Bloody Sunday – den blodige søndag 30. januar 1972 i byen Londonderry, hvor 13 demonstranter blev dræbt og flere sårede, heraf en så alvorligt, at han senere døde.

På forhånd var der stor spænding om, hvor mange sager, der ville blive rejst. Der kunne potentielt være sager mod 17 tidligere britiske soldater samt mod to paramilitære personer fra den republikanske undergrundshær IRA. Der har været bekymring for, at hvis ingen blev tiltalt, ville det udløse demonstrationer og optøjer i Londonderry, som republikanerne kun kalder Derry.

Med kun en enkelt tiltale er det svært at forudse reaktionerne. For Brendan Browne, forsker i konfliktløsning og forsoning ved universitetet Trinity i Belfast, illustrerer sagen, hvor svært nordirerne har ved at håndtere den blodige fortid, som hele tiden kommer op til overfladen.

”Når jeg tager min freds- og forsoningshat på, har jeg svært ved at se, hvordan vi som samfund skal komme videre, hvordan vi kollektivt skal håndtere fortiden,” siger han.

Fra begge sider er der kritik af beslutningen om at rejse tiltale mod manden, der blot er kendt som ”Soldat F”, for drabene på James Wray og William McKinney samt drabsforsøg på tre andre.

Foreningen for soldaterveteraner siger, at selv én tiltale er en for meget. Set med deres øjne udførte soldaterne blot deres arbejde. Men blandt de pårørende er der vrede over, at ikke flere stilles for en domstol.

”Dette er ikke afslutningen. Vi vil fortsætte kampen og forhåbentlig sikre, at de øvrige gerningsmænd bliver stillet til ansvar,” siger John Kelly til avisen Belfast Telegraph.

Hans dengang 17-årige bror, Michael Kelly, var blandt de 13 døde.

Ifølge Brendan Browne er der chok blandt de efterladte over, at der kun bliver rejst sag mod en soldat.

”Vi får følelsen af, at nogen stilles til ansvar, men også, at ikke alle familier får retfærdighed. Jeg har stor sympati for de efterladte, som utrætteligt og hårdt har kæmpet for retfærdighed i så mange år,” siger Brendan Browne, der langtfra tror, at en enkelt sag om Bloody Sunday vil lægge låg på fortiden.

”Bloody Sunday er den mest højtprofilerede sag, men der er også mange andre sager. Og billedet bliver mudret af, at mange paramilitære fra begge sider har været for domstolene, mens meget få britiske sikkerhedsstyrker er blevet retsforfulgt,” siger han.

Beslutningen om at indlede en sag mod den pågældende soldat var næppe offentliggjort, før der gik nordirsk partipolitik i den, og der igen blev gravet i de gamle konfliktfyldte grøfter.

Landets største parti, DUP, der støtter unionen med Storbritannien, kalder således afgørelsen en lettelse for de tidligere soldater, der har levet i frygt for at blive retsforfulgt. Det republikanske parti Sinn Féin, der ønsker en sammenslutning med Irland, siger derimod, at sagen ikke ændrer på, at Bloody Sunday var en ”massakre på uskyldige”.