Nordirsk regeringsparti tager kristen højredrejning

Den fundamentalistiske evangelikale fløj har taget magten i Nordirlands største protestantiske parti. Det vil skabe politisk uro – men kan det rokke ved fredsprocessen?

Edwin Poots er ny leder af Democratic Unionist Party i Nordirland.
Edwin Poots er ny leder af Democratic Unionist Party i Nordirland. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix.

Politisk er Nordirland rykket længere ud på den kristne højrefløj, efter at det største parti, Democratic Unionist Party, DUP, har valgt Edwin Poots som ny leder efter Arlene Foster.

Den 56-årige Poots er en af de længst siddende politikere i det nordirske parlament. Han blev valgt første gang i 1998, og han er tidligere kulturminister og nuværende landbrugsminister. Men han er også medlem af den frie presbyterianske kirke, som ikke tror på Darwins udviklingslære, men derimod at Jorden blev skabt af Gud for omkring 6000 år siden.

”Edwin Poots er rundet af den fundamentalistiske evangelikale tradition i partiet, og valget af ham er en tilbagevenden til den frie presbyterianske militante fortid,” forklarer statskundskabsprofessor Jonathan Tonge, der er ekspert i Nordirland ved universitetet i Liverpool.

Professoren kalder det et regulært kup, da den hidtidige leder og førsteminister Arlene Foster blev tvunget til at gå af. Nu er det fløjen omkring partiets afdøde stifter, pastor Ian Paisley, som har taget magten.

”De har aldrig tilgivet, at Paisley-linjen blev droppet i 2008, hvor tilhængerne af den blev sat uden for indflydelse. Selvom den frie presbyterianske kirke kun udgør én procent af de kristne i Nordirland, så udgør de en tredjedel af de folkevalgte i DUP. Så de er lidt som et parti i partiet,” siger han.

Den nye formand skal positionere partiet før valget til det nordirske parlament, Stormont, til maj næste år. Sociolog Brendan Browne, der er ekspert i konfliktløsning og forsoning ved universitetet Trinity College i Belfast, forudser, at skiftet i partiet vil føre til, at DUP taber vælgere.

”Jeg kan ikke se, hvordan moderate unionister kan stemme på et DUP, som er socialt konservativt og taler til den mere ekstreme religiøse fløj, som ikke afspejler det nordirske samfund i dag,” siger han.

Langfredagsaftalen fra 1998 betyder, at de gamle fjender – protestantiske unionister og katolske republikanere – skal deles om magten, hvor det største parti får rollen som førsteminister. Hverken Brendan Browne eller Jonathan Tonge tror dog, at den nye ledelse i DUP kan bruge det gamle argument om, at unionister skal stemme på DUP for at undgå, at republikanske Sinn Fein bliver det største parti.

Edwin Poots har erklæret, at han kun vil være partileder og ikke overtage rollen som førsteminister. Blandt favoritterne til rollen som førsteminister er Mervyn Storey, der i lighed med Edwin Poots er kreationist. De er begge indædte abortmodstandere, tager afstand fra homoseksuelle ægteskaber og vil forbyde, at forretninger holder åbent om søndagen.

I medierne har der været stor fokus på, at kreationisten Edwin Poots afviser udviklingslæren, frem for hvad han vil politisk, hvilket blandt andet kritiseres af sønnen af partiets stifter, Ian Paisley Jr., der er medlem af det britiske parlament i London for DUP.

”BBC ønsker at revse manden, fordi han er troende, og de ønsker at gøre grin med hans religion, noget de aldrig ville gøre, hvis han var muslim. BBC skulle skamme sig,” siger Ian Paisley Jr. i et interview med BBC-magasinet Newsnight.

Statskundskabsprofessor Jonathan Tonge pointerer samtidig, at Edwin Poots ikke er en mand, der går rundt i det nordirske parlament og taler om sin tro. Politisk er det vigtigste protokollen om Nordirland i Brexit-aftalen, som reelt betyder, at grænsen mod EU går i Det Irske Hav, når det kommer til samhandel. Det har den konsekvens, at varer fra Storbritannien skal toldbehandles, selvom Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Løsningen skal sikre, at grænsen mellem Nordirland og republikken Irland forbliver åben, hvilket er et af nøgleelementerne i Langfredagsaftalen fra 1998 om fred i Nordirland.

”Spørgsmålet er, hvad Edwin Poots kan gøre for at ændre protokollen – og svaret er ikke ret meget,” siger Jonathan Tonge.

Han forklarer, at DUP og Edwin Poots i sin tid var modstandere af Langfredagsaftalen og princippet om, at de største partier deler magten i Nordirland. DUP gik kun ind i regeringssamarbejdet i 2007, fordi partiet var det største, og dermed var sikret rollen som førsteminister.

Selvom DUP nu rykker tilbage mod fortidens uforsonlige position, så tror Jonathan Tonge ikke, at det for alvor vil rokke ved freden i Nordirland. En holdning, Brendan Browne fra Trinity College deler:

”Man kan sige, at fredsaftalen er lidt skrøbelig for tiden på grund af Brexit-protokollen. Vi har set unionistiske optøjer, og vi vil se den protestantiske Orangeorden gennemføre de traditionelle marcher for at provokere katolikker. Men ingen af de gamle paramilitære grupper på begge sider har længere den militære kapacitet, som de havde under urolighederne fra sidst i 1960’erne til Langfredagsaftalen i 1998,” understreger Brendan Browne.