Nordmænd med lyst til forandring

Da de norske vælgere i går gik til stemmeurnerne, var den gennemgående holdning, at Stoltenbergs regering lider af metaltræthed, og at det nu er tid til nye idéer

Højres statsministerkandidat, Erna Solberg, afgav i går sin stemme i Bergen. –
Højres statsministerkandidat, Erna Solberg, afgav i går sin stemme i Bergen. –. Foto: Heiko JungeNTB.

Hvis Norge var en virksomhed, havde statsminister Jens Stoltenberg ikke haft så meget at frygte. Firmaet Norge klarer sig ganske udmærket. Oliemilliarderne sikrer økonomien, arbejdsløsheden ligger langt under det europæiske gennemsnit, og nordmændene har en gigantisk guldske i munden. Alligevel havde de op til gårsdagens valg til Stortinget længe varslet i meningsmålingerne, at de påtænkte at tage nøglerne til hjørnekontoret fra Arbejderpartiets Jens Stoltenberg. Norge er nemlig ikke en virksomhed, og vælgere er generelt svigefulde. Men hvorfor forandre en succes? Det er spørgsmålet, som har boblet i medierne i den sidste uge af valgkampen.

LÆS OGSÅ: Nyhedsanalyse: Obama søger efter sit hovedargument

Det undrede Brigitte Lindø sig også over, da hun mødte frem for at stemme på Oslo Rådhus. Hun er pensioneret sygeplejer og har stemt på et af de rødgrønne partier ved de seneste valg. I år gik hendes stemme til Arbejderpartiet, og det er et klart nej til de borgerlige.Vi er lidt forkælede, og mange ser ud til at ønske forandring for forandringens skyld. Valgkampen har udelukkende handlet om små detaljer, og det virker, som om ingen har reelle problemer. Jeg synes, det er underligt, at man ønsker noget nyt, når det går godt, sagde Birgitte Lindø.

Oslo er traditionelt styret af de borgerlige partier, men blandt flere af dem, som Kristeligt Dagblad talte med, var der stor sympati for Jens Stoltenberg og regeringen. Den generelle holdning var et klap på skulderen til statsministeren for at gøre det godt især efter Utøya-tragedien den 22. juli 2011, men samtidig en skepsis over for regeringens stædige modstand mod privatisering og deres fiaskoer inden for sundheds- og plejesektoren, hvor for få plejehjemspladser og sosu-hjælpere snart skal stå klar til en voksende ældre befolkning.

Det er blandt andet derfor, at Jens Strange stemte borgerligt i går. På stemmesedlen satte han kryds ved Højres førstekandidat i Oslo, og han udtrykte håb om en stærk borgerlig blok, som kan få ryddet op i olielandet.

Jeg ønsker nye ansigter og forandringer, som vi kan mærke, men som ikke rykker Norge over i en helt anden grøft. Der er metaltræthed over politikerne, som har siddet i regeringen i otte år nu. De har haft deres mulighed for at skabe fremskridt, nu er det tid til nye idéer, sagde han og sætter dermed ord på det ønske om forandring, som mange nordmænd tager med sig ind i valgbåsen.

En efter en forsvandt de ind bag forhængene og satte deres kryds, som i manges tilfælde har rykket sig fra venstre mod højre.

En egentlig højrebølge kan man ikke tale om, mener valgforsker ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet Anders Todal Jenssen.

Det er mere et spørgsmål om, at Arbejderpartiet ikke har formået at mobilisere sofavælgerne. Det bunder til dels i, at valgkampen har været ganske kedelig, fordi der ikke har været nogle store problemer, som partierne kunne diskutere. Det går godt i Norge, og det straffer vælgerne. Det kan virke som et paradoks, men når vælgerne har fremtidstro, tør de tage chancer, siger han til Aftenposten.

Chancerne de tager er ifølge Anders Todal Jenssen ganske små og egentlig ubetydelige i et forandringsperspektiv. En borgerlig regering bliver i givet fald mere af navn end af gavn, men det giver indtrykket af, at noget rykker i landet uden synlige problemer.