Norge fjerner besparelser på udviklingsbistand

Norge ophæver planlagte besparelser og kommer tilat give dobbelt så meget i u-landshjælp som Danmark

I alt vil Norge bruge 30 milliarder danske kroner til u-landshjælp i 2016. Det er dobbelt så meget som Danmark, der afsætter 14,8 milliarder kroner. Her er det børn i Den Centralafrikanske Republik.
I alt vil Norge bruge 30 milliarder danske kroner til u-landshjælp i 2016. Det er dobbelt så meget som Danmark, der afsætter 14,8 milliarder kroner. Her er det børn i Den Centralafrikanske Republik. Foto: Goran Tomasevic/Reuters.

Midt i en historisk flygtningekrise, hvor en række lande skærer markant i hjælpen til verdens fattige og i stedet delvist kanaliserer midlerne over til det hjemlige asylsystem, går Norge nu den modsatte vej.

Den norske regering planlagde ellers i oktober at reducere bistanden til udviklingslande betydeligt, men et flertal i det norske parlament, Stortinget, er gået imod regeringens ønsker, og landet afsætter nu cirka to milliarder danske kroner mere i udviklingsbistand, end det oprindelige finanslovsforslag lød på.

I alt vil Norge bruge 30 milliarder danske kroner til u-landshjælp i 2016. Det er dobbelt så meget som Danmark, der afsætter 14,8 milliarder kroner.

Det betyder blandt andet, at den del af udviklingsbistanden, der går ud af Norge, kun falder med omkring 0,8 milliarder kroner ifølge hjemmesiden bistandsaktuelt.no. Penge, der i stedet bruges til asylmodtagelse i Norge. Danmark reducerer til sammenligning til næste år den internationale udviklingshjælp med omkring 4,3 milliarder kroner.

Wenche Fone, der er afdelingsleder i sektion for politik og samfund hos Kirkens Nødhjelp i Norge, mener, at beslutningen sender et signal om, at man vil satse mere på direkte hjælp til fattige ved at frede den del af midlerne, der går til folkelige udviklingsorganisationer. Danmark sparer cirka 25 procent af støtten til folkelige, private hjælpeorganisationer næste år.

”Aftalen viser, at Stortinget har tiltro til, at vi leverer resultater. Politikerne vil opretholde den internationale indflydelse og vise, at Norge satser langt mere på langsigtet fattigdomsbekæmpelse end projekter med egne interesser. Det er et signal til vore nordiske naboer om, at man bør fortsætte med bekæmpelse af global fattigdom,” siger hun.

Som konsekvens af beslutningen vil Norge i alt afsætte omkring 1,2 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, til udviklingsbistand, mens Danmark afsætter 0,7 procent.

Ifølge Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vil det betyde, at andelen til udenlandsk støtte reelt ender på cirka 0,5 procent af BNI for Danmarks vedkommende og 0,9 procent for Norges - næsten dobbelt så meget.

Han mener, at Danmark burde følge den norske linje og ikke lade hjemlige udfordringer med flygtningestrømmen udhule den internationale indsats, der er den mest effektive måde at reducere kommende udfordringer med store flygtningestrømme.

”Den danske strategi er et klart politisk selvmål, for selvom man siger, at man vil målrette støtten til nærområder som Syrien, kan der altså komme flygtninge andre steder fra. Man skærer på finansieringen af vores udenrigspolitik og dermed også Danmarks indflydelse, og det er ikke smart, når man samtidig ønsker at gå forrest på områder som klimaet,” vurderer Engberg-Pedersen.

Anne Mette Kjær, lektor med speciale i udviklingsbistand ved Aarhus Universitet, mener, at den norske kovending vil tydeliggøre Norges øgede og Danmarks resignerende rolle i international bistand.

”Det er ikke sådan, at nordmændene går enegang, men det vil forstærke en tendens til, at deres betydning som donorland øges, og at de betragter det som et vigtigt område. Danmark har i mange år haft høj status i forhold til, hvor lille et land vi er, men det er lettere at ødelægge den position end at skulle genopbygge den. Det giver sig selv, at man lytter mest til dem, der støtter mest,” siger hun.