Norge har ikke rystet terroren af sig

Ligesom franskmænd er nordmænd blevet udfordret på åbenhed, frihed og tillid. Norge forsøger at fastholde sine værdier, men landet har lært frygten at kende

Terrorangrebet på Utøya i Norge har ændret nordmændene. Arkivfoto.
Terrorangrebet på Utøya i Norge har ændret nordmændene. Arkivfoto. Foto: Mads Nissen.

Terrorangrebet i 2011 ændrede Norge for altid og vakte frygten i en nation, hvor tillid og tryghed ellers har været de grundpiller, som skulle sikre landet mod netop ekstremisme og terror.

”Så kom den til os, udklædt som ret, liv blæstes ud, alt mørknedes med ét,” synger sangskriver og præst Bjørn Eidsvåg om ondskaben ved massakren i 2011, hvor Anders Behring Breivik dræbte 69 unge på Utøya og otte personer ved regeringsbygningerne i Oslo.

Selvom et øjekast rundt i Oslos gader ikke umiddelbart afslører det, og politikere såvel som kongehuset har lagt vægt på, at værdierne om tryghed og fælleskab fortsat skal dominere, er det norske samfund i dag et andet, end før ondskaben ramte. Det mener Odd Arvid Storsveen, der er professor i historie ved Universitetet i Oslo.

”Den officielle fortælling er, at alt er det samme, men nu kender vi frygten, og Oslo er ikke den samme by i 2015, som den var i 2010. Selvom folk ikke må vise det, er der en underliggende frygt for, at terroren skal ramme igen, og den frygt har ikke været der siden besættelsen under Anden Verdenskrig,” siger han.

”Norge har altid været et åbent samfund, hvor politikere kan gå frit på gaden, og hvor vi er vant til at kunne tale sammen - også selvom vi er uenige, men den frihed er blevet udfordret og til en vis grad indskrænket.”

Storsveen peger på, at den største synlige forskel på Norge før og efter, at terroren ramte, er, at myndighedernes råderum til at undersøge borgernes adfærd er blevet større.

”Man ønsker at have et åbent samfund, men samtidigt, at man kan stoppe terroren, inden den rammer, og det er et paradoks, fordi de ting påvirker hinanden. Det er en balance, som man endnu ikke helt har fundet,” siger Odd Arvid Storsveen.

Han mener ikke, at nordmændenes hverdag i det store hele har ændret sig, men at begivenheder som i sommer, hvor myndighederne i en uge frygtede, at et nyt angreb var undervejs, vækker frygten til live på ny.

”I det daglige er der ikke sket en stor forandring, men vi har en ny viden nu, som vi forsøger at skjule, men som dukker op som en grund-angst, når vi hører om trusler,” siger han

Han peger på, at også debatten om ytringsfrihed er blusset op i kølvandet på terroren, hvor enkelte muslimer har markeret sig med radikale holdninger og støtte til terrorangreb rundt om i Verden.

Harald Stanghelle, der er redaktør på Aftenposten og har deltaget aktivt i debatten om Anders Behring Breivik og følgerne af terrorangrebet, mener, at Norge som samfund har haft held med at holde fast i grundværdierne.

”Det er klart, at sådan en begivenhed gør noget med os som nation, men den norske hverdag er meget velorganiseret, og heldigvis er de fleste dage hverdage, men Norge har mistet uskylden. Vi går ikke længere og tror, at der ikke kan ske noget forfærdeligt hos os, for det skete faktisk, men som samfund mener jeg, at vi har genoprettet tilliden,” siger han.

Han henviser også til, at kritikken af myndighedernes håndtering af terrortrusler har vendt sig siden efterspillet af massakren, hvor politiet blev beskyldt for inkompetence, og tidligere statsminister Jens Stoltenberg mødte modstand for ikke at have reageret på advarsler om svigt i sikkerhedsforanstaltningerne ved regeringskontorerne i Oslo.

”Undersøgelser viser, at tiltroen til retsstaten og politiet i dag er på samme niveau som før 2011. Det er klart, at folk bliver bange, når de hører om trusler eller om angrebet i Paris, men det går over igen, fordi man stadigvæk har en grundlæggende tryghed i Norge,” siger Harald Stanghelle.w