Prøv avisen

Burkaforbud breder sig i Skandinavien

I sidste uge besluttede Folketinget at forbyde beklædning, der dækker ansigtet, alle steder i offentligheden, og nu følger nordmændene efter. Det norske forbud vil dog kun gælde i undervisningssituationer, men er som det danske kommet i stand efter lang og hård debat om menneskerettigheder og demokratiske værdier. Foto: Ritzau Scanpix

Efter det danske forbud følger nordmændene nu trop og forbyder ansigtsdækkende klæder på landets skoler og undervisnings-institutioner. Fremskridtspartiet mener, at man bør udvide forbuddet til hele offentligheden

Efter mange års ophedet debat om undertrykkelse og personlig frihed er det formenligt snart slut med at se burka og niqab mange steder i Skandinavien. I sidste uge besluttede Folketinget at forbyde beklædning, der dækker ansigtet, alle steder i offentligheden, og nu følger nordmændene efter. Det norske forbud vil dog kun gælde i undervisningssituationer, men er som det danske kommet i stand efter lang og hård debat om menneskerettigheder og demokratiske værdier.

Åshild Bruun-Gundersen, der er medlem af Stortingets uddannelsesudvalg for Fremskridtspartiet, er tilfreds og håber, at det vil bane vej for et forbud i hele offentligheden.

”Forbuddet er et tydeligt signal om, at vi i Norge forventer at kunne se hinanden i ansigtet. Vi vil arbejde videre med et totalforbud og tror, at flere partier er klar til det om nogle år,” siger Åshild Bruun-Gundersen til Bergens Tidende.

I studiemiljøet har der været mange protester mod udsigten til, at såvel de studerende som underviserne ikke længere selv vil kunne vælge, om de ønsker at iklæde sig burka eller niqab. Under sidste års høring meddelte en række undervisningsinstitutioner ifølge Bergens Tidende, at de ikke oplever problemer med de omstridte klæder, og flere studenterorganisationer fordømmer Stortingets beslutning

”For det første er det et ikke-eksisterende problem. For det andet argumenterer politikerne for undervisningens kvalitet (…) kvaliteten bliver ikke bedre af at regulere professorernes eller studenternes klæder,” siger Håkon Randgaard Mikalsen, der er leder af de studerendes råd ved Universitetet i Bergen, til avisen.

I Norge har flere modstandere af forbuddet argumenteret for, at man fratager kvinder retten til at vælge selv, hvilket i deres øjne er i strid med målet om at modvirke undertrykkelse. Og flere har fremført, at de tildækkede dragter kan ses som et modsvar til den kropsfiksering, der breder sig på ungdomsuddannelser og universiteter. Rune Berglund Steen, der er direktør for den private organisation Antiracistisk Center, bakker dog ikke op om den udlægning.

Han er overrasket over, hvor mange der har forsvaret brug af niqab med kvindebevægelsens argumenter.

”I de lande, hvor niqab faktisk er udbredt, er det sjældent et valg. Tværtimod er niqab forbundet med stærke begrænsninger af kvinders grundlæggende rettigheder. Hvis niqaben ikke er forbundet med kvindeundertrykkelse, er der ingenting, som er det,” skrev Rune Berglund Steen sidste år i et debat- indlæg i Dagbladet.

Han mener, at det er fint med forbuddet i undervisningen, men ønsker dog ikke, at Norge udvider det i samme grad, som det er sket i Danmark.

”Det er en naturlig del af undervisningssituationer, at man skal kunne se hinanden i øjnene, og jeg kan ikke se, hvad det vil skade for eleverne, at de skal respektere de principper. Men hvis det gælder alle offentlige steder, risikerer man, at det for nogle ender som et umuligt valg mellem at forlade sin tro eller holde sig indendørs,” siger han.