Norges nationalsang gøres til lov

Stortinget vedtog i går, at ”Ja, vi elsker dette landet” er Norges nationalsang. Et spørgsmål om kulturarv og værdier, lyder det fra Fremskridtspartiet, som dog møder kritik fra kulturministeriet

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Hvad har Norge, Sverige og Storbritannien til fælles? Ud over masser af kystlinje og forkærlighed for retter med lam var de tre lande indtil sent onsdag aften også de eneste i verden, som ikke havde en lovfæstet nationalsang. Men det er der nu lavet om på, i hvert fald i tilfældet Norge.

Stortinget har nemlig enstemmigt vedtaget, at Bjørnstjerne Bjørnsons patriotiske hymne ”Ja, vi elsker dette landet” skrevet mellem 1859 og 1870, som hidtil har være betragtet som landets uofficielle nationalsang, nu også skal fremgå af norsk lov.

Idéen med lovfæstelsen af den ottestrofede sang er groet i det regerende Fremskridtspartiets have, men blevet kritiseret fra flere sider – blandt andet i en skrivelse fra det norske kulturministerium.

I brevet stilet til det norske parlament op til onsdagens sene afstemning gør ministeriet opmærksom på, at man betragter lovfæstelsen af sangen som ”unødvendig”, og at processen risikerer at starte en debat ”om både sangens indhold og relevans”.

Det gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres vers på nynorsk og samisk, samt om manglende ligestilling i sangen bør medføre tekstmæssige ændringer – for eksempel i strofen ”alt hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt”.

Kulturminister Trine Skei Grande fra Venstre afviser, at brevet fra Kulturministeriet til Stortinget forud for afstemningen var en decideret anbefaling, men ikke desto mindre er der tale om ”vigtige pointer”, understreger ministeren over for Vårt Land:

”Der er visse ting, man bør bringe til torvs, når man vil til at formalisere ting, der allerede er en del af folks bevidsthed.”

Den holdning deler Anne Sigrid Refsum, der er sangforsker ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet:

”At mene, at det her forslag er vigtigt for norsk nationalfølelse eller for varetagelse af vores kulturarv, det er tomme ord, som jeg ser det. Hvis man er optaget af kulturarv, bør man ikke bruge sin energi på ting, der allerede er en realitet,” siger hun til samme avis.

Forslagsstiller Morten Wold fra Fremskridtspartiet ser dog intet problem i at lovfæste nationalsangen endsige vedtage lovgivning, som strider mod kulturministeriets syn på sagen:

”Vi noterer os ministeriets opfattelse, men i dette tilfælde ønsker Stortinget noget andet,” siger regeringspartiets kulturordfører til Vårt Land.