I Danmark kører diskussionen igen om livskvalitet og kommunernes madtilbud til deres ældre borgere. Som omtalt i gårsdagens Kristeligt Dagblad har en millionpulje fra ældreminister Thyra Franks (LA) til at forbedre maden på plejehjemmene ikke haft ubetinget succes, og også hos Danmarks skandinaviske naboer har man problemer med at give de ældre et godt og billigt måltid.
I Norge er man i øjeblikket i gang med en udredning af, hvordan man kan løfte kvaliteten på landsplan, mens man i Sverige undersøger, om man kan spare penge og samtidigt højne kvaliteten ved at skære i udgifter til transport, lokaler og vareleverancer.
”Jeg ville ikke give den såkaldte ’mad’ til mennesker, men til grise eller hunde,” skriver tidligere plejehjemsbeboer Paula Ehrlin i et de-batindlæg i lokalavisen Eskilstuna-Kuriren.
Hendes kritik af plejehjemmet i Fröslunda vest for Stockholm går igen andre steder i Sverige, hvor en statistik fra den svenske socialstyrelse viser, at 16 procent af de ældre, der bor på plejehjem eller får maden bragt ud, er underernærede. I Norge viser en undersøgelse fra landets forbrugerråd, at nogle kommuner bruger ned til 32 kroner pr. beboer om dagen, mens andre bruger fire gange så meget. Og økonomien kan ikke undgås at have betydning for kvaliteten, mener Lisa Söderström, der er dr.med. og diætist ved Uppsala universitet.
”Der er store forskelle på de ældres vilkår, og man kan se, at underernæring forekommer hyppigere nogle steder end andre. De ældre lever længere, hvis de spiser godt, og det siger sig selv, at man skal tilbyde dem noget, de kan lide,” siger hun.
Forskeren peger på, at maden udgør en vigtig del af de ældres livskvalitet og dermed også er et pejlemærke for, hvordan samfund behandler deres ældre borgere. Ud over det økonomiske aspekt i, at kommunerne prioriterer ordentlig mad, handler det også om at skabe en samlet positiv oplevelse, forklarer Lisa Söderström.
”Måltidet er for mange et højdepunkt på dagen. Det hele handler ikke bare om penge, men også om at institutionen påtager sig ansvaret for de ældre ved at lytte til deres ønsker, give sig tid til at tale med beboerne under måltidet og måske inddrage dem i madlavningen,” siger hun.
Et af de steder, hvor personalet har stor succes med at bespise de ældre beboere, er på plejehjemmet Skogsliden omkring 50 kilometer nord for Helsingborg. Her modtog køkkenet tidligere på måneden Arlas madpris, Guld- koen, for at skabe madglæde. Køkkenchef Mikael Larsen fortæller, at man med simple kneb kan levere god mad, uden at budgettet eksploderer.
”I stedet for at købe maden gennem industrien, hvor der er mange salgsled, køber vi råvarer direkte fra de lokale. Fisken fra Helsingborg og kødet fra Ängelholm, og det gør det billigere,” siger han.
Desuden går køkkenet op i at undgå madspild og bruge alle råvarerne op, og det betyder også færre udgifter.
”Hver dag får de ældre to menuer, som de kan vælge mellem på bordet, og bagefter er der dessert,” siger han.
Kari Kvigne har sammen med en gruppe kolleger studeret, hvordan de ydre rammer påvirker måltidet. Hun er professor i sygepleje ved den norske Høgskolen i Innlandet og forklarer, at man kan komme langt uden at bruge flere penge.
”Det er vigtigt, at de ældre får indflydelse på menuen, at der er god tid, og at man tager initiativer til at lave eksempelvis en fast bagedag. Desuden at folk spiser sammen, så man skaber en hyggelig stemning. Og det koster ikke ekstra,” siger hun.
Forskergruppen oplevede, at simple ændringer gjorde de ældres oplevelse bedre.
”Mad handler om smag, duft og samvær, og det hele skal med, hvis de ældre skal trives,” siger Kari Kvigne.