Norges kristne parti står foran skæbnedag

Kristeligt Folkeparti tager i morgen et værdipolitisk opgør, når der skal vælges mellem at samarbejde mellem de borgerlige eller Arbejderpartiet

Politisk ligger Kristeligt Folkeparti langt fra venstrefløjen og Arbejderpartiet, men Kristeligt Folkepartis manglende gennemslagskraft og Fremskridtspartiets udlændingekurs har skabt så store interne stridigheder, at det i morgen ender med et opgør om fremtiden. På billedet ses Kristeligt Folkepartis leder Knut Arild Hareide.
Politisk ligger Kristeligt Folkeparti langt fra venstrefløjen og Arbejderpartiet, men Kristeligt Folkepartis manglende gennemslagskraft og Fremskridtspartiets udlændingekurs har skabt så store interne stridigheder, at det i morgen ender med et opgør om fremtiden. På billedet ses Kristeligt Folkepartis leder Knut Arild Hareide. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix.

På pladsen foran Stortinget står unge norske kvinder med bannere, der vækker mindelser om 1970’erne: ”Min krop, mit valg”, ”Aldrig mere strikkepinde” og ”Forsvar kvindernes ret til selv-bestemt abort,” lyder det.

Årsagen til, at cirka 1000 demonstranter i mandags mødte op i Oslo for at råbe politikerne op, er, at Kristeligt Folkeparti (KrF) står midt i et historisk opgør. Det handler om, hvorvidt man skal bryde ud af rollen som støtteparti for den borgerlige regering og i stedet række hånden ud til Arbejderpartiet, hvilket afgøres i morgen på partiets ekstraordinære landsmøde. Et muligt blokskifte, som har fået statsminister Erna Solberg (Højre) til at åbne for diskussioner om abortloven.

Kristeligt Folkepartis leder, Knut Arild Hareide, får støtte til sit forslag fra tidligere partiformand Kjell Magne Bondevik. Som statsminister stod han ellers selv i spidsen for en regering med Højre.

”At give Arbejderpartiet en chance til at vise, hvad de kan tilbyde KrF, synes jeg, er spændende. Det har de aldrig haft mulighed for før, og jeg tror, at det kan skabe et frugtbart forhold og måske et mere positivt syn på kristendommen i Arbejderpartiet,” siger Bondevik til norsk TV 2.

Politisk ligger Kristeligt Folkeparti langt fra venstrefløjen og Arbejderpartiet, men Kristeligt Folkepartis manglende gennemslagskraft og Fremskridtspartiets udlændingekurs har skabt så store interne stridigheder, at det i morgen ender med et opgør om fremtiden.

Et snævert flertal på 99 af 190 delegerede støtter et samarbejde med de borgerlige, men det kan der muligvis laves om på under morgen-dagens debat. Torbjørn Kindingstad, der er tidligere politisk redaktør på Stavanger Aftenblad, mener, at fredag bliver en afgørende dag i partiets historie.

”Splittelsen mellem venstrefløjen og de borgerlige har været et eksistensvilkår for partiet altid. Og man har ment, at de kristne værdier, familiepolitik og abortområdet samlede mere, end fløjskellene splittede. Men Fremskridtspartiets indvandringsretorik har skabt så megen ravage, at det lige nu overskygger,” siger han.

Skæbnevalget har skabt stor opmærksomhed om partiet, og mandagens demonstration er en reaktion på stats- minister Solbergs varslede forhandlinger om abortlovgivningen. Kristeligt Folkeparti vil gøre det vanskeligere at få tilladelse til abort på baggrund af sygdom, inkluderet Downs syndrom, og sætte en stopper for foster- reduktioner.

Partiet har de afgørende mandater i Stortinget og kan derfor vippe magtbalancen til Arbejderpartiets fordel og altså afsætte Erna Solberg. Hvis det sker, kan det ende med en deroute for Kristeligt Folkeparti, mener Torbjørn Kindingstad.

”Lige nu har opgøret sat partiets kernesager på dagsordenen, men hvis Hareide ikke formår at holde sammen på tropperne, kan det gå galt. Hareide ønsker i større grad, at KrF skal blive et samlende midterparti, men indtil videre er partiet blevet polariseret af sagen,” siger han.

Aftenpostens politiske redaktør, Trine Eilertsen, spår, at opgørets udfald kan blive en solid maveplasker.

”Det heftige efterår i KrF kan ende med partilederfald, splittelse og et fortsat liv uden for regering,” skriver Trine Eilertsen i en analyse.

Efter Tamilsagen endte det galt for det daværende Kristeligt Folkeparti i Danmark, da man lavede en lignende kovending og gik med i Poul Nyrup Rasmussens (S) regering. Partiet kom under spærregrænsen ved valget i 1994.

Meningsmålingerne er i øjeblikket dyster læsning for det norske parti, som ligger under spærregrænsens fire procent. Men enkelte kandidater kan eksempelvis i det konservativt kristne Rogaland i Sydnorge måske opnå direkte valg til Stortinget.

Blandt Norges kristne er splittelsen i spørgsmålet stor, og protesten mod Hareide er særligt stærk i Rogaland. De hæfter sig ved, at de borgerlige er betydeligt mere lydhøre over for partiets abortmodstand end venstrefløjen.

Yngve Eriksen fra ledelsen i partiets lokalafdeling i Karmøy i Rogaland meldte sig ind i partiet i 1978. Han kalder Hareides planer for politisk selvmord.

”Magen til politisk vaklen, tror jeg, mangler sidestykke i norsk historie (…) Oslo-banden må komme ud af sæbeboblen,” skriver han i et indlæg i Stavanger Aftenblad.

På den modsatte fløj argumenterer flere for, at miljøsagen vil få størst gennemslagskraft med Arbejderpartiet som regeringspartner.

”For alle os, der er vokset op i kirken og kristne organisationer, er det let at have sympati for KrF (…) Lyt til Hareide, vend om og fortsæt kampen for et varmere samfund og for et mindre varmt klima,” skriver debattørerne Synne Dokka og Line Kloster i avisen Vårt Land.