Når Kristeligt Folkeparti (KrF) fredag om en uge samles til ekstraordinært landsmøde, skal de delegerede ikke alene tage stilling til partiets, men hele Norges politiske fremtid. Partiet står midt i et værdi-politisk drama af historiske dimensioner og skal den 2. november stemme om, hvorvidt man vil lade de borgerlige i stikken og i stedet forhandle med Arbejderpartiet (AP) om at danne regering.
Kristeligt Folkeparti gik ved valget i 2017 tilbage med 1,4 procentpoint til 4,2 procent af stemmerne, men har trods store interne stridigheder fortsat fungeret som støtteparti for statsminister og Højre-leder Erna Solbergs borgerlige regering, der også består af Venstre og Fremskridtspartiet (FrP).
I en meningsmåling fra september står KrF ifølge dagbladet VG til 3,5 procents vælgertilslutning og ligger altså under spærregrænsen på fire procent.
Manden bag forslaget om at skifte politisk blok er partileder Knut Arild Hareide, der har fået opbakning af partiets tidligere statsminister Kjell Magne Bondevik.
”FrP er et parti, som ligger langt fra KrF, som jeg ser det (…) Det er ikke rigtigt, at KrF har givet et løfte om, at Erna Solberg skal være statsminister i fire år. Hun har ikke fået nogen blankofuldmagt. Erna har valgt FrP, og det må vi respektere,” sagde Hareide ifølge Nettavisen for nylig i en tale.
Politisk ligger Kristeligt Folkeparti langt fra venstrefløjen og Arbejderpartiet på mange områder, men partiets manglende gennemslagskraft og Fremskridtspartiets indvandringsretorik har skabt så meget furore, at et internt opgør har været ventet længe.
Den kommende afstemning har dog sat sig som en kile i toppen af partiet.
Som det ser ud nu, har 53 af i alt 190 delegerede meldt deres støtte til Hareide, mens 68 delegerede ifølge VG vil danne regering med de borgerlige.
Kristeligt Folkeparti har de afgørende mandater i midten af norsk politik og kan således tippe magtbalancen over til Arbejderpartiets fordel.
Flere gangehar Hareide taget afstand fra Fremskridtspartiets indvandringspolitik- og retorik, og ved valget i 2017 var det længe uklart, om partiet ville støtte en borgerlige regering.
Det endte KrF som nævnt med at gøre, men som Kristeligt Dagblad beskrev efter valget, udgør indvandrings- og værdipolitikken en dyb kløft blandt Norges borgerlige.
Statsminister Erna Solberg har forsøgt sig med at lokke Kristeligt Folkeparti med udsigten til forhandlinger om abortloven.
Partiet forventes at ville gøre det vanskeligere at få tilladelse til abort på baggrund af sygdom, inkluderet Downs syndrom, og sætte en stopper for fosterreduktioner (tvillingeaborter).
Hos Arbejderpartiet, der historisk ligger langt fra Kristeligt Folkeparti i store værdipolitiske spørgsmål, står partileder Jonas Gahr Støre klar med åbne arme, selvom partiet har afvist KrF’s ønsker på abortområdet.
”AP har i regeringserklæringer og programmer lagt vægt på den kristne og humanistiske arv, (og) slået ring om kirkens økonomi og institutionelle plads i samfundet (…) Der er mere, som forener os, end adskiller os,” siger Støre til avisen Vårt Land.
I Danmark brændte det daværende Kristeligt Folkeparti fingrene i 1993, da man efter Tamil-sagen valgte at lave en lignende kovending og dannede regering under ledelse af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Det endte med, at partiet røg ud af Folketinget ved det efterfølgende valg i 1994.