I næste uge begynder endnu et kapitel i efterspillet efter det, mange kalder den norske nations største skam.
Anders Breivik har i fire år siddet i isolation for massemordet den 22. juli 2011, men angrer ikke, at han dræbte 77 mennesker den sommerdag for fire et halvt år siden. Til gengæld er han fortørnet over sine egne afsoningsforhold og har stævnet den norske stat for langvarig isolation og manglende kommunikation.
Øystein Sørensen, der er professor i moderne historie ved Oslo Universitet, mener, at retssagen stiller myndighederne i et svært dilemma.
”Det er vigtigt, at det norske samfund mindes hans gerninger, men der er en fare for, at han får lov til at bruge sagen som platform til at række ud til den højreradikale bevægelse, der i stigende grad viser sig i Norge,” siger han.
Jurister er i tvivl om, hvorvidt massemorderen får medhold i sine klager, men hvis dommen falder ud til Breiviks fordel, kan det få konsekvenser. Ikke blot, fordi han dermed vil få bedre mulighed for at nå offentligheden, men også fordi det kan give tilhængere blod på tanden.
Retssagen kommer midt i en ophedet indvandrerdebat, hvor blandt andet den højreradikale gruppe Odins Soldater er begyndt at patruljere i flere byer. Et bestyrelsesmedlem fra Odins Soldater kom for nylig i modvind for at hylde Breivik og dermed udstille, at morderen – for nogle på den ekstreme højrefløj – er et forbillede.
”Mange på den yderste højrefløj ser ham som en pioner, og hvis man kunne lytte med til et møde hos grupper som Odins Soldater, er jeg sikker på, at mange udtrykker sympati for hans idéer. Derfor er det enormt vigtigt, at myndighederne nøje overvejer, hvordan de lader ham tale,” siger Sørensen.
Store dele af vidneforklaringerne under retssagen vil foregå under lukkede døre i gymnastiksalen i Skien fængsel i Telemark. Det er endnu uklart, hvor meget pressen kommer til at høre af Breiviks forklaring.
Retssagen vil ikke blive transmitteret på tv, som det ellers skete i 2012, hvor Breivik blev idømt 21 års forvaring.
I sit oprindelige manifest hentede Breivik inspiration hos korsridderne og beskrev sig som konservativ kristen. Den tilknytning har han selv gjort op med i flere breve, som han har sendt til Øystein Sørensen og en række andre personer i den norske offentlighed. I stedet lader han sig nu i vid udstrækning inspirere af nordisk mytologi.
Sørensen peger på, at ingen organisationer eller politikere kan vinde på offentligt at støtte Breiviks gerninger, men at flere på den yderste højrefløj er inspireret af hans ideologi.
”Drømmen om stærke mænd, der kæmper for Norden, har han til fælles med mange højreradikale. Det betyder dog ikke, at vi kommer til at se officielle støttetilkendegivelser, fordi Breiviks navn er så skandaliseret, at alle, der ikke tager afstand fra ham, bliver miskrediteret. Derfor kommer Breivik ikke til at kunne bruges til at fremme en bevægelse, tværtimod,” siger han.
Årsagen til, at Breivik har valgt at lægge sag an mod staten, er officielt alene, at han ønsker bedre forhold. Psykolog Pål Grøndahl, der har speciale i retspsykiatri, vurderer dog, at der kan ligge en række andre motiver bag.
”Det er klart, at det er demoraliserende for ham at være så isoleret, som han er i dag, og at han ønsker en friere kommunikation. Når det er sagt, tyder det også på, at meget for ham handler om opmærksomhed og ønsket om at føle, at han kommer igennem med sit budskab. Han trives med en rolle, hvor han udefra ser ind på det etablerede samfund og kan kæmpe for sine budskaber,” siger Grøndahl.
Han peger på, at medierne har en væsentlig etisk udfordring i næste uge.
”Det er fint, at retssagen dækkes, så vi ikke glemmer det, han gjorde, men balancen mellem saglig dækning og at give ham et direkte talerør til befolkningen er hårfin. Derfor afhænger efterspillet af retssagen meget af, om man formår at løfte den svære opgave,” siger han.