Joe Biden førte kampagne på et løfte om at ”genoprette USA’s sjæl” og være ”hele USA’s præsident”. Underforstået: Det modsatte af den normbrydende, ekstremt polariserende republikanske præsident Donald Trump.
Lige nu ser det ud som om, at den 77-årige tidligere vicepræsident i Barack Obamas regering får en chance for at forsøge at opfylde løftet. Ved redaktionens deadline torsdag aften havde demokraten Joe Biden sikret sig 253 af de 270 valgmandsstemmer, som er nødvendige for at erklære sig som præsidentvalgets vinder, og han har et snævert forspring i flere uafgjorte delstater, hvorfor nogle medier giver ham 264 valgmandsstemmer.
Præsident Donald Trump, der indtil videre har 214 valgmandsstemmer, betvivler dog fortsat gyldigheden af resultatet i flere delstater og har lanceret søgsmål mod en række valgsteder.
”Vi vil vinde,” skrev Trump i går på Twitter.
Hvis Joe Biden bliver USA’s 46. præsident, står han over for en overordentlig vanskelig mission. Det advarer en række amerikanske politiske iagttagere om. De peger blandt andet på, at Biden vil skulle lede et delt land og en delt kongres.
Joe Biden vil stå over for kolossale åndelige og jordiske udfordringer, skriver den liberale kommentator Ruth Marcus i avisen Washington Post. Coronapandemien spreder sig ukontrollabelt og har nu taget livet af flere end 238.000 amerikanere, og de økonomiske følgevirkninger er uoverskuelige. Men hans største udfordring vil være at forsøge at begynde at hele nationens dybe sjælelige sår, skriver hun.
”Biden vil arve et land, hvis borgere er mere vrede og mere polariserede end på noget andet tidspunkt i halvandet århundrede. Biden lover at genoprette Amerikas sjæl, men amerikanerne er uenige om karakteren af denne sjæl. Mere præcist anerkender mange ikke den fare, som Trump udgør. Selv hvis Trump viser sig at have tabt, har der ikke været nogen overbevisende afvisning af trumpismen til at ledsage det nederlag,” skriver Ruth Marcus.
Polariseringen i det amerikanske samfund er en kolossal, men ikke umulig udfordring for en præsident Joe Biden, siger sociologen og samfundskritikeren David Blankenhorn, der står i spidsen for borgergruppen Braver Angels (Modigere engle).
”Det er ikke en krise, som vi som nation har planlagt. Men det er en krise, som vi er nødt til at tænke os ud af. En af de ting, som en præsident Biden kan gøre, er at række en hånd ud til de hvide evangelikale og andre vælgergrupper, som næsten enstemmigt stemte på Trump, og gøre konkrete ting, der viser dem, at han vil arbejde for deres interesser også,” siger han.
Republikanerne står til at beholde partiets flertal i Senatet og til at reducere Demokraternes nuværende flertal i Repræsentanternes Hus. En præsident Biden vil stå over for en lidet kompromisvillig kongres, der spænder ben for hans dagsorden, blokerer for hans udnævnelser til forbundsdomstolene og nægter at samarbejde om statsbudgetterne, skriver kommentatoren David Faris i ugemagasinet The Week.
”Der er et demokratisk flertal i dette land, men det vil skulle iføre sig mindretallets spændetrøje i mindst to år til. At konfrontere denne virkelighed og at finde en vej frem vil snart blive den vigtigste udfordring, som Biden og Demokraterne står over for,” skriver han.
Demokraternes manglende evne til at generobre flertallet fra Republikanerne i Senatet er et tegn på, at et bredt flertal af amerikanerne ikke bakker op om partiets dagsorden, skriver avisen Wall Street Journal i en leder.
Demokraterne er blevet ”et parti for eliterne på kysterne og for fagforeninger med en progressiv dagsorden, som mange middelklasseamerikanere ikke bryder sig om”, lyder det i Wall Street Journal.
”Uanset, om Joe Biden vinder Det Hvide Hus eller ej, har den demokratiske venstrefløj tabt Amerika,” skriver avisen.