Norsk politi stoppede koranafbrænding: Frygter udenlandske hævnaktioner

Det var et anslag mod ytringsfriheden, da politiet standsede koranafbrænding, hævder jurister. Samtidig må Norges ambassadør i Pakistan stå skoleret

Forrige lørdag blev lederen af den norske organisation Sian (Stop Islamiseringen af Norge), Lars Thorsen, anholdt efter forsøg på koranafbrænding. Nu har sagen skabt international ballade. – Foto: Tor Erik Schrøder/NTB/Ritzau Scanpix.
Forrige lørdag blev lederen af den norske organisation Sian (Stop Islamiseringen af Norge), Lars Thorsen, anholdt efter forsøg på koranafbrænding. Nu har sagen skabt international ballade. – Foto: Tor Erik Schrøder/NTB/Ritzau Scanpix.

”Politiet nægter at lade os brænde Koranen. Derfor kaster vi Koranen i en skraldespand,” lød det fra Arne Tumyr, frontfigur i den norske organisation Sian (Stop Islamiseringen af Norge), foran små 300 mestendels moddemonstranter på torvet i norske Kristiansand.

Men Arne Tumyr og hans medsammensvorne lod sig ikke stoppe af forbuddet, for netop som Tumyr havde kastet to eksemplarer af muslimernes hellige bog i skraldespanden, satte et andet fremtrædende Sian-medlem, Lars Thorsen, ild til en anden koran på torvet.

I løbet af et splitsekund forcerede moddemonstranter afspærringen omkring Sian og angreb Thorsen med slag og spark, mens et tocifret antal politifolk lagde sig imellem på de kolde brosten. Kort efter var koranafbrændingen stoppet og Sian-medlemmerne eskorteret til den nærliggende politistation, skriver avisen Aftenposten.

Men sagen, der tog sin begyndelse i den sydnorske by forrige lørdag, stoppede ikke der.

Siden er det nemlig kommet frem, at Norges politidirektør, Benedicte Bjørnland, dagen inden Sian-demonstrationen havde udstukket en såkaldt operations-ordre, der pålagde norsk politi at gribe ind i tilfælde af ”offentlig skænding af Koranen”.

Ordren blev begrundet i den norske straffelovs paragraf mod ”hadefulde ytringer”, den såkaldte racismeparagraf, hvilket efterfølgende har fået flere eksperter til at undres:

”Politiet baserer beslutningen på, hvad der er forbudt ifølge straffeloven, men spørgsmålet er, om de har tolket loven korrekt. Det er jeg ikke overbevist om,” siger juraprofessor ved universitetet i Oslo, Eivind Smith, til netmediet Document.

Også forskningsdirektør ved Institut for menneskerettigheder i Norge, Anine Kierulf, vurderer, at myndighederne er på usikker grund:

”Når nogen brænder Koranen, tolkes det som et angreb på religionen islam og ikke islams tilhængere. Da norske myndigheder i 2015 besluttede, at blasfemiparagraffen skulle ophæves, var begrundelsen netop denne skelnen. Og når man først accepterer, at det er lovligt at kritisere religion, kan man ikke bagefter komme og sige, at meget provokerende religions-kritik ikke er i orden alligevel,” siger hun til Filter Nyheter.

Myndighederens ordre skete blandt andet med henvisning til, at den norske sikkerhedstjeneste, PST, har vurderet, at koranafbrændinger kunne føre til hævnangreb mod Norge, fortæller sikkerhedstjenestens rådgiver Martin Bernsen til Filter Nyheter:

”PST har de seneste måneder har været bekymret for konsekvenserne af koranafbrændinger. Vi ser på det som noget, der kan afføde voldelige aktioner.”

Der gik heller ikke længe, før hændelsen i Kristiansand fik international opmærksomhed. I første omgang meddelte muslimske organisationer i Norge, at man ville politianmelde Sian, og senere bredte boykotopfordringen #Boycottnorway sig på sociale medier. Den norske ambassadør i Pakistan, Kjell-Gunnar Eriksen, har i den forgangne weekend været til kammeratlig samtale i det pakistanske udenrigsministerium. Her havde ambassadøren ifølge nyhedsbureauet NTB fået besked om både den pakistanske regering såvel som 1,3 milliarder muslimers ”dybe bekymring over skændingen af Koranen i Kristiansand”, som ikke kunne retfærdiggøres i ytringsfrihedens navn. Kjell-Gunnar Eriksen gjorde det ifølge NTB klart, at ”norske myndigheder tager skarp afstand fra koranafbrændingen,” men også, at man ”i Norge har ytringsfrihed og ret til frit at praktisere sin tro”.

Ifølge Aftenposten har det hidtil været norsk retspraksis, at afbrænding af hellige skrifter ikke falder ind under paragraffen om hadefulde ytringer, og Sians Lars Thorsen har da også efterfølgende udtalt, at han føler sine menneskerettigheder krænket i sagen. Og måske har Thorsen noget at have sin krænkelse i. I hvert fald hvis man spørger en af Norges fremmeste jura-eksperter, Jon Wessel-Aas, der kommenterede forløbet således på Twitter:

”Politiet kan ikke operere med censur af ytringer, fordi man frygter, at nogen, der ikke bryder sig om ytringen, vil reagere voldeligt. Så er det jo de kriminelle, der dikterer rammerne for ytringsfriheden i Norge.”

Sagen er ikke den første, hvor hellige bøger brændes af i Norge. I 2000 satte rockbandet The Kovenant ild til en bibel på scenen under en koncert i netop Kristiansand, og i 2006 gjorde komikeren Otto Jespersen det også, sågar på live-tv. Adspurgt hvorfor han ikke satte ild til en koran i stedet, svarede Jespersen, at han fortsat havde en del gode leveår tilbage.