Norsk psykiatri kritiseres efter angreb for at svigte psykisk syge

Statsforvalter siger lørdag, at sundhedsmyndigheders opfølgning af drabsmanden fra Kongsberg skal undersøges.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, besøgte fredag byen Kongsberg, hvor fem personer blev dræbt onsdag. Efterforskningen har indtil videre styrket mistanken om, at det var psykiatriske problemer, der lå bag den 37-årige gerningsmandens handlinger,
Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, besøgte fredag byen Kongsberg, hvor fem personer blev dræbt onsdag. Efterforskningen har indtil videre styrket mistanken om, at det var psykiatriske problemer, der lå bag den 37-årige gerningsmandens handlinger,. Foto: Terje Bendiksby/Ritzau Scanpix.

Psykiatrien i Norge har for længe været præget af en idé om, at tvang er dårligt, og at alt skal foregå frivilligt.

Men det hjælper ikke patienter, som ikke selv er i stand til at give samtykke til udredning og behandling.

Det mener den norske retspsykiater Randi Rosenqvist. Det sagde hun i en tv-udsendelse fredag aften, skriver de norske medier NRK og Aftenposten.

Udtalelsen kommer, efter at en mand onsdag dræbte fem personer i den norske by Kongsberg og sårede tre.

Myndighederne er i gang med en større retspsykiatrisk undersøgelse af manden. Politiets stærkeste hypotese er for nuværende, at hans gerninger skal forklares med sygdom.

- Man må indse, at nogle patienter ikke bliver raske af to uger eller to måneder i psykiatrien, men i stedet har brug for langvarig omsorg, også under tvang, sagde Rosenqvist ifølge NRK.

Allerede i 2015 fik det norske politis efterretningstjeneste tip om den nu drabssigtede Espen Andersen Bråthen.

I 2018 underrettede de sundhedsvæsenet om, at han var farlig. Han havde "store psykiske udfordringer", lød det.

Lørdag eftermiddag varsler statsforvalteren i regionerne Oslo og Viken, at de vil undersøge sundhedsmyndighedernes opfølgning af Bråthen.

Der vil ifølge NRK blive oprettet en tilsynssag mod sundhedsvæsenet i Kongsberg.

Ifølge Randi Rosenqvist ser hun en del unge mænd, som fremstår adfærdsforstyrrede, truende og usammenhængende.

Men de får dårlig psykiatrisk udredning, fordi de i højere grad opfattes som umulige fremfor syge, skriver Aftenposten.

- Er der alvorlig psykisk sygdom, bør det være muligt at undersøge patienten mod vedkommendes vilje længere tid end i dag.

- Når indsatte har fået ordentlig udredning og behandling, bliver de bedre. Men efter bare tre-fire dages observation fastslår man ofte, at de er aggressive og negative, og så får de ikke nogen hjælp.

Den nyligt udnævnte norske sundhedsminister, Ingvild Kjerkol, erkender ifølge NRK, at sundhedsvæsenet i Norge ikke er gode nok til at håndtere potentielt farlige syge patienter.

- Jeg er meget enig i, hvad Rosenqvist siger. Der vil være mennesker, der har brug for langvarig opfølgning, og hvor udsigten til at afslutte deres psykiske sygdom er dårlig.

- Det er vi nødt til at se nærmere på, siger Kjerkol.

/ritzau/