Norsk redaktør genoptrykker Muhammed-tegninger

På årsdagen for angrebet på Charlie Hebdo genoptrykker Vebjørn Selbekk de berømte tegninger i ny bog og angriber muslimers tabu om profeten Muhammeds voldelige væsen

Vebjørn Selbekk modtog sidste år sammen med Morgenavisen Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose den norske ytringsfrihedsorganisation Fritt Ords pris. -
Vebjørn Selbekk modtog sidste år sammen med Morgenavisen Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose den norske ytringsfrihedsorganisation Fritt Ords pris. - . Foto: Gorm Kallestad/NTB/Scanpix.

I øjeblikket er der en mindre revolution i gang i den norske islamdebat, der efter 10 år med karikatur-striden hængende over hovedet endelig er ved at tage fat på kernen af radikal islamisme, nemlig profeten Muhammeds historie af krig og vold.

Det mener den norske redaktør og forfatter Vebjørn Selbekk, der på årsdagen for terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i går udgav bogen ”Frygtens magt” med undertitlen ”Frihed eller tavshed i terrorens tid”.

Omslagets inderside prydes af det avisopslag, der for 10 år siden kostede ham over 50 dødstrusler - genoptrykket af Kurt Westergaards satiretegning af en arrig muslim med en bombe i turbanen, som i efteråret 2004 sammen med en række andre Muhammed-tegninger blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten under overskriften ”Muhammeds ansigter”.

”Jeg kender risikoen, men for mig er toget kørt for længst, og der er ingen grund til at holde tilbage af frygt. Hvis ikke jeg tør stå frem, svigter jeg min familie for alt det, vi har måttet gennemleve de seneste 10 år,” siger han.

”Frygtens magt” udkommer få dage før 10-årsdagen for Selbekks gengivelse af Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som redaktør for avisen Magazinet, men også midt i en tid med ophedet debat om islam i Norge.

I efteråret lykkedes det islamkritikeren Hege Storhaug at bryde igennem lydmuren til den brede offentlighed, og selvom de store aviser ikke ønskede det, så de sig nødsaget til at anmelde hendes bog ”Islam, den 11. landeplage”, efter at denne var solgt i over 17.000 eksemplarer på under en måned.

Selbekk var som redaktør for den kristne avis Dagen selv en af de første til at omtale bogen og mener, at Storhaugs modtagelse i offentligheden udstiller en bevægelse mod en mere åben debat om islam.

”Det er, som om der er en dæmning, der er ved at briste. Storhaug var holdt uden for det gode selskab, og ingen havde troet, at hun ville sælge så meget. Nordmændenes begejstring over hende viser et undertrykt ønske om en mere fri debat, og det er sundt,” siger Vebjørn Selbekk.

Han mener, at nordmænd af frygt for reaktionerne tidligere har holdt sig tilbage fra at kritisere muslimers forhold til Muhammed.

”Det har længe været sådan, at islamdebatten blot har skrabet overfladen af de virkelige problemer. Man har ikke gået ind på tabuområderne og set på profetens liv, men det ønsker jeg med min bog at gøre op med. Islams stifter var hærfører og en krigens mand, og debatten om islams forhold til vold er vigtig at løfte,” fortæller han.

Selbekk mener, at sidste års terrorangreb i Paris og København har understreget nødvendigheden af at turde overskride tabuerne.

”Tidligere har mange muslimer taget afstand fra terroren ved at sige, at det ikke har noget med religion at gøre, men jeg mærker en større vilje til at tale om det, den muslimske debattør Mohammad Usman Rana kalder 'branden i islams hus'. Det er religionens egne udøvere, der må være i første række og tage fat i problemerne, når deres religion misbruges, og det muslimske samfund skal tage et opgør med terroren,” siger han.

Den norske redaktør har nyligt været under beskydning for at have ansat den muslimske debattør Shoaib Sultan, men Selbekk mener, der er en vigtig pointe i at lade alle komme til orde. Også selvom man ikke er enig.

”Dagen er måske den mest islamkritiske avis i Norge, men det betyder ikke, at vi ikke skal lytte til andre. Vi skal møde andre argumenter og lade journalistikken give os nye perspektiver, ellers ender vi med blot at bekræfte os selv,” siger Selbekk.

Han forstår godt, hvorfor det for muslimer er svært tage en kritisk debat om Muhammed.

”Jeg er selv kristen, og det er aldrig behageligt at tale om de mørke sider i ens egen religion. Men det er påkrævet. Vi har haft omkring et kvart årtusind med kritisk teologi i kirken, endevendt Jesu liv og levned, og det er det, jeg efterlyser hos islam,” siger han.