De norske børn, som under Anden Verdenskrig kom til verden efter mødet mellem en tysk far og en norsk mor, og som blev diskrimineret som følge heraf, kan ikke se frem til erstatning fra den norske stat. Det slog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast torsdag.
158 af disse krigsbørn der nu er voksne havde ellers håbet på, at menneskerettighedsdomstolen ville tage deres sager op, så de kunne få erstatning for den nedværdigende behandling, de har oplevet på grund af deres status som tyskerbørn.
Men domstolen slog altså fast, at sagerne er forældede og dermed ikke har en fremtid ved domstol i Strasbourg. Dermed bakkede den europæiske domstol op om de norske domstoles tidligere afgørelser i sagerne om krigsbørnene.
Sagerne blev forældet i 1985, og de 158 nordmænd indbragte dem for første gang for en norsk domstol i 1999.
Liv Reidun Nybø er blandt sagsøgerne. Hun var tydeligvis skuffet over den endelige beslutning i Strasbourg.
Det er slet og ret forfærdeligt. Vi er blevet undertrykt fra vi blev født, og nu får vi heller ikke oprejsning. Man føler sig som et nul, siger den nu 66-årige kvinde til den norske avis Aftonbladet.
Sagsøgerne har kunne berette om social udstødelse, mobning, fysisk og psykisk misbrug, vanrøgt, mangelfuld skolegang og fejlplacering i psykiatriske institutioner. Flere har også fortalt om, hvordan skolelærere lod dem stå op i klassen, mens historiebøgernes afsnit om Nazityskland blev gennemgået.
Advokaten for gruppen af sagsøgere, Randi Spydevold Hagen, beklager, at menneskerettighedsdomstolen ikke valgte som den kan gøre at tage sagerne op, selvom de er forældede ifølge norsk ret.
Men domstolen mente ikke, at der var belæg for, at den norske stat på en systematisk måde havde behandlet krigsbørnene dårligt.
De (krigsbørnene, red.) er blevet kørt så langt ned, og når de så endelig har bygget sig selv op igen og tør tale om det, de har været igennem, så er det for sent, siger en skuffet Randi Spydevold Hagen til det norske Dagbladet.
Efter afgørelsen i Strasbourg udtalte repræsentanter fra den norske stat, at man ikke i tvivl om, at krigsbørnene havde lidt skade, men at det var overgreb, som enkeltpersoner, og ikke staten, burde står til regnskab for.
Retsopgøret handler dog om mange flere end de 158 mænd og kvinder, der har lagt sag an mod den norske stat og nu tabt. Mellem 10-12.000 børn af en tysk far og en norsk blev nemlig født under Anden Verdenskrig, og størstedelen af dem indgik i den tyske SS-leder Heinrich Himmlers organisation, Lebensborn (Livskilde). En organisation der skulle sikre den ariske befolkningstilvækst ved hjælp af hjem, hvor ugifte, gravide kvinder kunne føde deres børn. På den måde undgik man aborter og fik flere potentielle soldater.
Organisationen havde afdelinger i Tyskland, men oprettede i løbet krigen også afdelinger i blandt andet Norge, fordi landet ud fra et rent race-ideologisk tænkning var juvelen blandt de besatte lande. Der blevet oprettet ni mødre- og børnehjem rundt om Norge, hvor der i alt blev født omkring 8000 krigsbørn.
For syv år siden undskyldte den daværende norske statsminister Kjell Magne Bondevik den behandling, som børnene havde fået, og regeringen tog initiativ til, at der kunne udbetales erstatninger på mellem 20.000 og 200.000 kroner. Mange krigsbørn fik dog ikke pengene, og advokat Hagen krævede derfor omkring 350.000 kroner til hver af hendes 158 sagsøgere. Men nu er det altså slået fast, at de ikke har krav på noget heller ikke det 65-årige krigs-barn Paul Hansen.
Vi har tabt gennem hele vores liv, og nu taber vi igen. Det havde jeg næsten regnet med, siger han til avisen Dagbladet.