Notre Dame beskytter ikke længere Macron

Branden i Notre Dame gav Macron et pusterum i det langvarige opgør med de gule veste. Men nu vokser polemikken om genopbygningen af katedralen, og de tiltag, som præsidenten fremlægger i aften, kan måske inddæmme krisen, men næppe løse den

Branden i Notre Dame gav Macron et uventet pusterum, da han aflyste en planlagt tv-tale i den 15. april for at tage ud til den brændende katedral.
Branden i Notre Dame gav Macron et uventet pusterum, da han aflyste en planlagt tv-tale i den 15. april for at tage ud til den brændende katedral. Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix.

Notre Dame har fået en ”paraply”. En stor presenning er blevet spændt ud som erstatning for det udbrændte tag over Paris’ katedral, netop som et lavtryk trænger ind over landet med store byger. Franske arkitekter og kulturarvseksperter ånder lettet op.

Men det politiske lavtryk efter seks måneders ugentlige demonstrationer af tusindvis af gule veste hænger stadig over Frankrig. Og der er hverken paraply eller sikkerhedsnet til Emmanuel Macron, som i aften præsenterer sine forslag til en vej ud af krisen.

Branden i Notre Dame gav den franske præsident et uventet pusterum, da offentliggørelsen af de konkrete tiltag i en planlagt tv-tale den 15. april blev aflyst af flammerne. I mellemtiden er de fleste forslag nu blevet lækket. Men det har ikke taget presset af hans skuldre.

Præsidentens pressekonference i Elysée-palæet markerer afslutningen på ”Le Grand Débat National”, den store nationale debat, som Macron meget behændigt annoncerede i december sammen med et første læs af indrømmelser til de gule veste. Trods kritik har titusinder af franskmænd deltaget i lokale debatmøder, mens det anslås, at op imod 1,5 millioner mennesker har leveret skriftlige bidrag, som et hold af digitale eksperter og statistikere nu er ved at afkode og omsætte til en rapport.

Emmanuel Macron skal i aften bevise, at den store nationale debat har været et reelt demokratisk redskab og ikke kun en papirtiger.

Som politisk redaktør på det politiske magasin l’Express, Christian Barbier, har sagt på tv-stationen BFMTV, så forventes det af præsidenten, at ”han omsider gennemfører sin revolution af Frankrig. Ellers vil han skuffe os”.

Med sig til pressemødet i aften har Emmanuel Macron et helt katalog med forslag om både skattelettelser til middelklassen og en inflationssikring af de laveste pensioner. Til gengæld vil franskmændene blive bedt om at give afkald på en helligdag uden lønkompensation.

Et af de gule vestes hovedkrav, folkeafstemninger på folkeligt initiativ, ventes også at være blandt Macrons forslag. Og Ecole Nationale d’Administration, den stærkt elitære uddannelsesinstitution af embedsmænd, som er blevet et hadeobjekt for de gule veste, skal ifølge de lækkede oplysninger nedlægges, uden at det står klart, hvor embedsmændene så skal uddannes.

Om dette er nok til ikke blot at standse demonstrationerne, men også skabe fornyet tillid til det franske demokrati er den udfordring, Emmanuel Macron skal løfte i aften. ”Dette skal ikke kun være afslutningen på næsten seks måneders uroligheder”, mener kommentatoren Christophe Barbier.

”Det skal være en ny start for hans præsidentperiode. Vi forventer af Macron, at han kan lime Frankrig sammen igen.”

Flammerne over Notre Dame gav netop plads for en national samling omkring det uvurderlige monument. Men allerede få dage efter branden har polemikken taget fat igen.

En underskriftindsamling er blevet lanceret med et krav om, at Notre Dame genopbygges nøjagtig, som den var. Samt at der sættes en stopper for den internationale konkurrence om at designe et nyt spir til erstatning for det, der brændte.

Den internationale konkurrence var præsident Macrons idé. Hvis hans forslag i aften får samme modtagelse, er det ikke anden akt af Emmanuel Macrons præsidentperiode, der begynder, men sidste akt i de forhåbninger, han vakte ved præsidentvalget i 2017.