Prøv avisen

Notre Dame bliver en guldmine af ny viden om middelalderen

Eksperter forventer, at det store genopbygningsprojekt efter branden i Notre Dame-katedralen i Paris vil give ny kendskab til middelalderens byggerier. Brandårsagen er fortsat ukendt. – Foto: Oceane Colson/Panoramic/Best Image/Ritzau Scanpix

Første etape i restaureringen af Notre Dame bliver undersøgelser, der vil bringe ukendt viden for dagen om pariser-katedralens og middelalderens historie

Efterforskerne er stadig i færd med at vende hver sten og hver murbrok i den udbrændte Notre Dame i håb om at finde årsagen til branden, der hærgede den parisiske domkirke den 15. april i år.

En kortslutning er fortsat den mest sandsynlige årsag, og et hvidt telt er stillet op på kirkepladsen til opsamling af murbrokker og træværk, men også kabler og rester af el-installationer, efterhånden som rydnings-arbejdere henter det ud af kirkerummet, blandt andet med hjælp af robotter. Her undersøges det af brandeksperter, som fotograferer og forsegler muligt bevismateriale med tegn på, hvor og hvordan branden opstod på loftet over kirkerummet.

Samtidig begynder en omhyggelig og detaljeret diagnostik af det 800 år gamle bygningsværk og dets tilstand, inden genopbygningen kan begynde, og forskere fra hele verden står parat til at bidrage med deres ekspertise, men også høste mængder af ny viden, både teknisk og kulturhistorisk.

”Branden udløste en stor følelsesmæssig reaktion i hele landet, men også i videnskabelige kredse, og der kom meget hurtigt forslag til forskningsprojekter. Der findes masser af forskning om Notre Dame og om gotisk arkitektur, som vil være nyttig for genopbygningen, men vi vil også kunne læse i den udbrændte tagkonstruktion af træ som i en åben bog,” siger en af de videnskabelige ledere af genopbygningsprojektet, Philippe Dillmann fra den statslige forskningsinstitution CNRS, til instituttets magasin.

Olivier de Chalus, ligeledes fra CNRS, er talsmand for flere hundrede videnskabsfolk og eksperter fra hele verden, som har stillet sig selv til rådighed med ekspertise efter branden. Han forventer, at det store genopbygningsprojekt vil være en guldmine af kendskab til middelalderens byggerier.

”På murbrokkerne har vi fundet rester af den maling, som oprindeligt dækkede de indre kupler, og som vi ikke hidtil har kunnet analysere. Vi vil også kunne nærlæse den mørtel, som blev brugt af middelalderens håndværkere, hvilket vil give os et fingerpeg om, hvor de grusgrave fandtes, som leverede sand og grus til byggeriet af Notre Dame. Og vi vil kunne se, om den samme teknik er blevet benyttet andre steder og dermed, hvordan middelalderens byggeteknikker spredtes,” siger Olivier de Chalus.

Arkæologer og kunsthistorikere, men også fysikere vil bidrage til den vurdering, som blandt andet skal vise, hvor meget murene er blevet undermineret af branden, og hvor og hvor store stilladser, der kan stilles op til genopbygningen. Olivier De Chalus’ egen forskning har for eksempel vist mere præcist, hvor fundament og grundmure ligger i Notre Dames grundplan.

Han peger på, at genopbygningen af Notre Dame vil være et enestående projekt, men også at det er ikke uden fortilfælde.

”Man har tidligere genopbygget for eksempel den gotiske katedral i Reims, som blev sønderbombet under Første Verdenskrig, og vi har også erfaringer fra Notre Dame-katedralen i Chartres, der brændte i 1836. Men foreløbig er det ikke genopbygningen, der optager os, men analysen af det, branden har afsløret,” siger Olivier de Chalus.