Notre Dames ledende præst: Det er vigtigt for os at vise, at katedralen først og fremmest er Guds hus

To år efter en brand hærgede den parisiske katedral, er afsikringen snart forbi, og forberedelserne til genopbygningen er indledt

”Pariserne – men også resten af verden, der følger restaureringen af Notre Dame – vil få katedralen tilbage, som de kender den. Men det er ikke kun et spørgsmål om at genskabe et historisk monument,” understreger præsten Patrick Chauvet.
”Pariserne – men også resten af verden, der følger restaureringen af Notre Dame – vil få katedralen tilbage, som de kender den. Men det er ikke kun et spørgsmål om at genskabe et historisk monument,” understreger præsten Patrick Chauvet. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det var en handling ladet med håb, da de første franske egetræer, som skal bruges i genopbygningen af parisiske Notre Dame, for nylig blev fældet. Mindst 1000 egetræer er nødvendige for at genrejse tagkonstruktionen i den parisiske domkirke, og træerne er blevet udvalgt i skove over hele Frankrig, så alle regioner bidrager til genopførelsen af katedralen.

Udvælgelsen af egetræerne er et af de første tegn på, at Notre Dame – som blev hærget af en brand den 15. april for to år siden – nu er på vej til at genopstå.

Gennem de seneste to år har en hær af snedkere, stilladsarbejdere, arkitekter og arkæologer været beskæftiget med at tømme brandtomten og afsikre det svækkede bygningsværk. Næste skridt er at dække katedralen til med en slags paraply, der beskytter mod regn.

”Vi er netop nu i gang med at understøtte kuplerne, som var blevet svækket og ødelagt under branden. De understøttes nu af metalstivere, så de ikke kan styrte ned. Når dette arbejde er fuldendt, vil katedralen være fuldstændigt afsikret, og genopbygningsfasen kan begynde. Vi undersøger for eksempel også stenene, så vi kan finde de bedst egnede sten til reparationerne,” siger Patrick Chauvet, Notre Dames ledende præst og daglige leder.

Katedralens indre vægge er blevet dækket af et stillads, der har gjort det muligt at undersøge murværk og kupler, som blev beskadiget både af ilden og af vandmasserne fra brandslukningen.

Restaureringen skal efter planen være afsluttet fem år efter branden, i 2024. Og chefarkitekt Philippe Villeneuve har over for det franske parlament bekræftet, at Notre Dame nu er så godt som uden for fare.

”Nogle zoner viser sammensynkninger, hvor stenene skal fjernes, og murværket genopbygges. Men kuplerne har holdt stand og er kun blevet beskadiget som følge af nedfaldne sten og bjælker og især af det knækkede spir,” sagde Philippe Villeneuve ved en høring for nylig.

Chefarkitekten har undervejs været tilhænger af en genopbygning, der genskaber Notre Dame i sin oprindelige form, og forslagene om en tagkonstruktion i cement eller jern er blevet afvist. Det samme er det omdiskuterede forslag om et moderne spir i stedet for en kopi af det, der knækkede under branden, og som stammede fra 1860’erne. Otte egetræer med en diameter på mindst en meter og en særlig kurve er blevet udvalgt til det nye spir.

”Pariserne – men også resten af verden, der følger restaureringen af Notre Dame – vil få katedralen tilbage, som de kender den. Men det er ikke kun et spørgsmål om at genskabe et historisk monument,” understreger præsten Patrick Chauvet.

Siden branden for to år siden har Paris’ ærkebiskop gennemført flere symbolske højtideligheder inde i katedralen med bøn, musik og oplæsning.

Skærtorsdag gentog Michel Aupetit således den gestus, hvormed Kristus vaskede disciplenes fødder før den sidste nadver. Juleaften var det en tv-transmitteret koncert med et kor og to musikere, der holdt det kirkelige liv i katedralen ved lige.

”Notre Dame er stadig ærkebispesæde trods branden, og allerede to måneder efter branden gennemførte ærkebiskoppen en kort, symbolsk messe i bygningen. Katedralen vil altid være en vigtig bygning i Paris’ og Frankrigs historie, men det er vigtigt for os at vise, at katedralen først og fremmest er Guds hus,” siger Patrick Chauvet.