Trump i modvind: Nu stilles han til ansvar for stormløbet på Kongressen

Donald Trump bliver den første præsident i USA’s historie til at blive stillet for en rigsretssag to gange. Det kan gøre det muligt for Republikanerne at genopbygge partiet efter Trump, men risikerer også at udbygge splittelsen i partiet

Avisen New York Times skriver, at McConnell har sagt til flere kolleger, at en rigsretssag vil gøre det nemmere for partiet at vaske skampletten fra Donald Trump af sig.
Avisen New York Times skriver, at McConnell har sagt til flere kolleger, at en rigsretssag vil gøre det nemmere for partiet at vaske skampletten fra Donald Trump af sig. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Januar 2021 vil gå over i amerikansk historie som en rystende, tragisk periode, hvor landets præsident opildnede sine tilhængere til at angribe Kongressen, og hvor USA begyndte en kamp for sit demokrati, der vil martre nationen i år fremover.

Der kommer stadig nye rædselsvækkende vidneberetninger, billeder og videooptagelser frem fra Donald Trump-tilhængeres voldelige stormløb på kongresbygningen i Washington i sidste uge, og onsdag stemte et flertal i Repræsentanternes Hus for at indlede en rigsretssag mod Trump. Han bliver dermed den første præsident i USA’s historie til at blive stillet for en rigsret to gange. Det første og eneste anklagepunkt mod Trump kredser om, at han har tilskyndet en voldelig opstand og er en trussel mod den nationale sikkerhed, demokratiet og forfatningen.

Og denne gang står Republikanerne ikke last og brast med deres præsident. 10 republikanske kongresmedlemmer, heriblandt den indflydelsesrige konservative spydspids Liz Cheney, stemte sammen med Demokraterne om at indlede en rigsretssag. Samtidig har Republikanernes magtfulde leder i Senatet, Mitch McConnell, ifølge amerikanske medier ladet forstå, at han er godt tilfreds med Demokraternes tiltag. Avisen New York Times skriver, at McConnell har sagt til flere kolleger, at en rigsretssag vil gøre det nemmere for partiet at udrense Trump fra dets rækker og vaske skampletten fra den 45. præsident af sig.

Mitch McConnell har igennem de seneste fire år ført en stram, Trump-loyal linje, og hans overraskende udmelding udløste et politisk jordskælv i Washington. McConnell har ikke givet nogen indikation på, hvordan han vil stille sig, når Senatet ved afslutningen på den kommende rigsretssag skal stemme om skyldsspørgsmålet. Det kræver et flertal på to tredjedele af senatorerne at kende præsidenten skyldig, og det 100 medlemmer store senat er lige delt mellem de to partier. Indtil videre har kun en enkelt republikansk senator, Ben Sasse, bekræftet, at han vil overveje en stemme imod præsidenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men den kendsgerning, at Mitch McConnell har ladet sin tilfredshed med rigsretssagen lække til medierne, åbner for den – dog stadig lille – mulighed for, at tilstrækkeligt med republikanske senatorer vil stemme med Demokraterne og for første gang i historien dømme en præsident for ulovlig embedsførelse. Det er sandsynligt, at en rigsretssag først vil finde sted efter Donald Trumps afgang som præsident på onsdag.

Stormløbet på kongresbygningen den 6. januar har rystet mange republikanske politikere, der måtte barrikadere sig, mens vrede Trump-tilhængere terroriserede dem, brutalt bankede politifolk og hærgede kongresbygningen. Det er kommet frem, at præsident Trump fra sin plads foran et fjernsyn i Det Hvide Hus ignorerede sine partifællers bønner om hjælp til at sætte en stopper for angrebet, og at han end ikke reagerede, da hans tilhængere krævede hans vicepræsident, Mike Pence, hængt fra en galge. Begivenhederne har åbnet en kløft mellem Trump og Pence, der dog i denne uge afviste at afsætte præsidenten før tid ved at aktivere det 25. forfatningstillæg.

Donald Trump har i løbet af den seneste uge ikke udvist nogen anger for sin rolle i opstanden. Tirsdag sagde han, at en rigsretssag var ”endnu en heksejagt” og advarede, at den vil gøre hans tilhængere ”meget, meget vrede”. Onsdag fordømte han dog i en officiel udtalelse vold, hærværk og lovovertrædelser og slog fast, at det ikke er det, som han eller USA står for.

Den voldelige afslutning på Trumps præsidentskab har blotlagt skellet i Det Republikanske Parti mellem de traditionelle republikanere og den Trump-loyale vælgerbase og dens ledere. Trump-æraen krævede, at førstnævnte lærte at leve med sidstnævntes konspirationsteorier og ekstremisme, men det bliver vanskeligere nu. Talrige republikanske spydspidser tager afstand fra Trump, og det samme gør en række store amerikanske virksomheder, der har forpligtet sig til at standse alle politiske donationer til de republikanere, der i sidste uge stemte imod godkendelsen af Joe Bidens sejr. Samtidig har opstanden belyst den kendsgerning, at mange Trump-vælgere afskyr traditionelle republikanere næsten lige så meget, som de foragter Demokraterne. Optagelser af republikanske politikere, der chikaneres af Trump-tilhængere i lufthavne og andre offentlige steder på grund af deres manglende vilje til at støtte præsidentens forsøg på at omstøde valget, florerer på de sociale medier.

På kort sigt kan efterdønningerne af Trumps præsidentskab underminere Republikanernes politiske målsætninger og indlede et bittert opgør om den konservative koalitions fremtid. På længere sigt kan de ende med at repræsentere en eksistentiel trussel mod partiet.