På tysk findes der et fortærsket ordsprog, som oversat til dansk lyder, at når to skændes, kan den tredje glæde sig. Det er derfor, at Olaf Scholz går storsmilende ind i slutspurten af valgkampen op til det tyske forbundsdagsvalg den 26. september efter søndagens første af tre tv-dueller med sine to mundhuggende rivaler, der også ønsker at afløse Angela Merkel som forbundskansler. Den socialdemokratiske kanslerkandidat, vicekansler og finansminister rider lige nu på en bølge af succes, som ingen politisk iagttager ved sine fulde fem havde turdet spå om for et halvt år siden.
Så den 63-årige Scholz kunne tillade sig at spille sikkert og gang på gang henvise til sin store erfaring og sikre hånd, da han tørnede sammen med de to andre kanslerkandidater, den kristendemokratiske CDU-formand Armin Laschet og De Grønnes medformand Annalena Baerbock. De havde begge i allerhøjeste grad brug for at gå i offensiven efter en sommer præget af politiske fodfejl og fadæser, som har gjort valget til det mest uforudsigelige, siden Merkel blev Tysklands første kvindelige kansler efter en yderst snæver valgsejr i 2005.
Især den indtil nu ofte usikre 40-årige Baerbock lykkedes med at agere som angrebslysten og frisk oppositionsleder, der havde styr på miljøpartiets kernestof klima og talte for en tiltrængt nystart i tysk politik. Men også den 20 år ældre Laschet lykkedes med endelig at lægge noget af sit defensive hyggeonkel-image af sig. Han beskyldte Baerbock for at ville tryne erhvervslivet og talte primært til konservative kernevælgere, da han gik i kødet på den evigt underfundigt smilende Scholz og beskyldte ham for at ”lege” Merkel, men i virkeligheden pønse på et regeringssamarbejde med venstrepartiet Die Linke.
Det er en klassisk skræmmekampagne, som CDU har haft held med i adskillige valgkampe, senest i 2017, men udstråler også en desperation, som er selve kernen i Laschets problem.
For det er ikke CDU’s formand, men socialdemokraten Scholz, som det de seneste uger er lykkedes med at fremstille sig som den kristendemokratiske Angela Merkels sande arvtager. Og det endda ved at kopiere Merkels salgsargument fra valget i 2013, ”mig kender De”. Han har ladet sig fotografere til et magasin ved at holde hænderne på samme typiske måde som Merkel, og undervejs i tv-debatten talte han også om, hvad ”kansleren og jeg” har opnået, også selvom det ret beset ikke er synderlig meget. Men vicekansleren havde igen held med at lukrere på den afgående ”evighedskanslers” folkelige popularitet og fik fremstillet sig som det sikre kort i en usikker tid. I flere online-målinger efter debatten blev Scholz da også kåret som vinder og som den mest sympatiske af de tre kandidater.
Da den ikke just karismatiske, men altid selvsikre Scholz for et år siden blev udnævnt til SPD’s kanslerkandidat, vakte det ellers både hånlig hovedrysten og medlidenhed, fordi hans parti forinden havde fravalgt ham som formand til fordel for to ukendte kransekagefigurer for partiets venstrefløj. Det førhen så stolte arbejderparti er blevet slidt så meget op i koalitionssamarbejdet med Merkels kristendemokratiske CDU/CSU i 12 af hendes 16 år ved magten, at Europas ældste socialdemokratiske parti i årevis har ligget på sølle 15 procent i meningsmålingerne.
Men nu er Merkel på vej ud, og de traumatiserede socialdemokrater vejrer morgenluft med hele tre meningsmålinger på en uge, hvor de har overhalet det klassiske magtparti CDU. SPD stod endda til 25 procent i en Insa-måling for avisen Bild i går, hvor Merkels parti er raslet ned til katastrofale 20 procent. Den afgående kansler har dog også udhulet de ideologiske skel i tysk partipolitik så meget med sin pragmatiske konsensusstil, at det er værd at huske på, at både CDU og De Grønne tidligere i valgkampen har ført stort.
Og det er den nyvalgte forbundsdag, som vælger kansleren, når en regeringskoalition engang er på plads, ikke vælgerne. Scholz kan kun blive regeringschef, hvis SPD slår CDU på valgdagen – og det lykkes ham at danne en flertalsregering bagefter, som for første gang i tysk efterkrigshistorie kommer til at tælle tre partier.
Derfor kan alt ske, nu da ingen af kandidaterne decideret faldt igennem i den såkaldte ”triel”, som på nytysk betyder et opgør mellem tre kandidater, hvor der hidtil altid har været tale om dueller. 11,5 millioner seere så tv-debatten hos tv-stationerne RTL og n-tv, og der er yderligere to på bedding de kommende uger. I lyset af coronapandemien har et rekordstort antal af vælgere allerede brevstemt, men mange er fortsat i tvivl. Laschet begik en brøler ved i sin slutreplik at love at være tilforladelig og standhaftig i modvind. Det var for defensivt og ukonkret al den stund, at vælgerne lige nu anser Scholz for at være mest kanslerværdig. CDU-formanden skal op i et helt andet gear, hvis han vil slå Scholz på valgdagen.