Prøv avisen

Nu kan kvinder også bede ved Grædemuren iført bedesjal

For to uger siden blev fem kvinder fra den jødiske reformbevægelse anholdt, fordi de klædte sig i bedesjal foran Grædemuren i Jerusalem. Med torsdagens højesteretsdom er det nu tilladt. – Foto: Gali TibbonAFP .

Ortodokst monopol ved Grædemuren udfordret. Højesteret fastslår, at stedet skal have en pluralistisk karakter, og at kvinder kan bede iført bedesjal

En mærkedag. Intet mindre. For den jødiske reformbevægelse er Grædemuren i Østjerusalem i denne uge blevet befriet for anden gang.

Første gang var i 1967, da Israel besatte Østjerusalem og Vestbredden. Anden gang var i torsdags, hvor højesteretsdommer Moshe Sobel fastslog, at Grædemuren er et offentligt sted med en pluralistisk karakter.

LÆS OGSÅ: Jødiske kvinder kæmper for retten til at bede ved Grædemuren

Sobels dom i et retsmæssigt skænderi mellem ortodokse og den jødiske reformbevægelse giver nu reformbevægelsens medlemmer mulighed for at bede ved Grædemuren, som de ønsker.

Det er et brud på det såkaldte status quo. Ortodoks jødedom har haft monopol på, hvordan de besøgende og bedende skal opføre sig foran muren, der er den vestlige del af det gamle jødiske tempel i Jerusalem.

For blot to uger siden blev fem kvinder fra reformbevægelsen anholdt, fordi de klædte sig i bedesjal foran muren. En detalje, der ifølge ortodoks jødedom strengt er forbeholdt mænd.

STORT TEMA
: Jødedom

Moshe Sobels dom ændrer opfattelsen af hvad lokal skik er. Den tidligere fortolkning, hvor lokal skik sidestilles med ortodoksi er nu annulleret. I stedet er lokal skik ved Grædemuren nu pluralisme og en inkluderende form for jødedom.

Højesteret fastslår, at det ikke længere er muligt at anholde kvinder ved Grædemuren, siger Einat Horovitz, der er blandt de advokater som har ført sagen for reformbevægelsen.

Nathan Sharansky, tidligere israelsk minister og nuværende chef for Jewish Agency, er blevet tildelt ansvaret for at finde en holdbar løsning på spændingerne mellem de forskellige jødiske grupperinger ved Grædemuren.

Han mener, at den seneste dom er positiv, men fastslår at der stadig bør findes et kompromis, som både ortodokse og reformjøder kan bakke op om.

Dommen øger behovet for at finde en løsning ved Grædemuren, der kan accepteres af alle jøder, siger Nathan Sharansky.