”De mennesker, der siger, at de ved, hvad der er i Donald Trumps fredsplan for Mellemøsten, ved ingenting, og dem, der virkelig ved det, de vil ikke sige noget.”
Det siger den tidligere israelske USA-ambassadør Dore Gold, i dag præsident for tænketanken Jerusalem Center for Public Affairs, og dermed en af de få israelere, som man må formode faktisk ved, hvad der gemmer sig bag ordene ”århundredets deal”, som den præsident Trumps har kaldt sin forsinkede og hemmeligholdte plan for fred i Mellemøsten.
Sidste år blev beslutningen om at offentliggøre planen udskudt flere gange på grund af de forestående israelske valg i april og i september 2019. Nu svirrer rygterne igen i israelske medier om, at Trumps plan er lige på trapperne. Ifølge flere iagttagere, fordi det kan være til den siddende premierminister Benjamin Netanyahus fordel i den aktuelle valgkamp.
Israel har stadig kun en overgangsregering og står igen foran et valg – den 2. marts. Til dem, der opfatter Trumps nølen som et udtryk for, at der måske slet ikke er en plan, siger den Dore Gold:
”De skal bare trykke ’send’.”
For nylig fastslog den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver Robert O’Brien samtidig, at det ikke kunne opfattes som indblanding i den israelske valgkamp at offentliggøre planen.
”Vi planlægger ikke offentliggørelsen efter hverken en israelsk eller en palæstinensisk valgkalender,” sagde O’Brien.
I begyndelsen af januar var Avi Berkowitz, der sammen med Trumps svigersøn, Jared Kushner, står i spidsen for planen, i Jerusalem for at tale med både den fungerende premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionsleder Benny Gantz, og i forbindelse med den store holocaust-konference i Jerusalem i denne uge har Kushner også været i Jerusalem.
”Det kunne betyde, at planen måske er ved at blive offentliggjort,” spekulerer Dore Gold.
Hvad ved man så trods alt om denne plan, der aldrig er blevet offentliggjort?
Vi ved, at planen har en politisk del og en økonomisk del. Den økonomiske del blev offentliggjort i Bahrain i juni 2019. Den lagde op til at privatsektoren over de næste 10 år investerer 50 milliarder dollars (over 325 milliarder kroner) i udviklingsprojekter i de palæstinensiske selvstyreområder, Libanon og Egypten med det formål, at befolkningerne skulle kunne mærke en livskvalitetsforbedring. Der er ikke meget af det, læs: intet, der er blevet gennemført – endnu.
Den politiske del skal tage stilling til de emner, som den tidligere Oslo-fredsproces udskød til forhandlingen om den såkaldte permanente løsning på konflikten: Jerusalem, de palæstinensiske flygtninge, israelske bosættelser og spørgsmålet om en palæstinensisk stat.
Siden Trump tiltrådte, er det blevet stadigt mere klart, at hans planer lægger sig meget tæt op ad Israels holdninger. I sommeren 2018 erklærede Trump Jerusalem for Israels hovedstad og flyttede den amerikanske ambassade dertil. I den sammenhæng fastslog Donald Trump, at han har taget spørgsmålet om deling af Jerusalem af forhandlingsbordet, hvilket fik palæstinenserne til at afbryde al kontakt med regeringen i Washington.
Trump har heller ikke på noget tidspunkt tilsluttet sig to-stats-løsningen, ligesom USA sidste år som det første land i verden anerkendte Israels annektering af Golanhøjderne, der frem til 1967 var en del af Syrien.