Prøv avisen

Nu rammer anden coronabølge Europa i hjertet

Der var usædvanligt mange tilråb fra parlamentssalen, da den kristendemokratiske forbundskansler, Angela Merkel, i går forsvarede den nye delvise nedlukning af det tyske samfund i Forbundsdagen: ”Hvis vi venter, indtil intensivafdelingerne er fyldte, er det for sent,” sagde hun. – Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix.

Rekordhøje smittetal betyder, at mange europæiske lande nu igen lukkes ned med både økonomiske og menneskelige konsekvenser til følge. Men kunne det være undgået, hvis vi havde taget bedre ved lære af første bølge?

End ikke de mest pessimistiske vurderinger havde forudset, med hvilken hastighed coronavirussen nu breder sig. Så klar var den nedslående melding fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da han onsdag aften præsenterede en ny, national nedlukning for sine landsmænd.

”Vi er alle i Europa overrasket over hastigheden af virusspredningen. Vi er overvældet af en anden bølge, der bliver hårdere og mere fatal end den første,” sagde Macron i en tv-tale til nationen, efter at landet på et enkelt døgn registrerede 52.000 smittede.

Men franskmændene er ikke alene. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, annoncerede onsdag efter halvanden times krisemøde med delstaterne en lukning af barer, restauranter og en række butikker fra på mandag for at undgå en ”national undtagelsestilstand”, og i Storbritannien vokser presset på premierminister Boris Johnson, efter at en række eksperter har efterlyst strengere restriktioner. Samtidig har Rusland og Sverige sat smitterekord de seneste dage, og i Irland, Italien og Belgien har man nu indført delvise udgangsforbud.

Den anden coronabølge skyller med voldsom kraft ind over Europa i disse uger, og det er ikke kun i befolkningerne og de nationale parlamenter, at frustration og ængstelighed over udviklingen og de nye, hårde restriktioner kommer til udtryk.

”Hvis man ser tilbage, kan man se, at mange ting blev gjort rigtigt i forbindelse med den første bølge, men det er også helt tydeligt, at strategierne for genåbning og opblødning af restriktionerne skete for hurtigt,” lød det i onsdags fra EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, forud for gårsdagens digitale EU-topmøde om pandemien.

”Folk bliver mere og mere trætte af de præventive tiltag i forhold til corona (...). I månedsvis har vi måttet bringe store ofre,” sagde von der Leyen ifølge netavisen Politico.eu og opfordrede til mere samarbejde på tværs af landegrænser i forhold til restriktioner og test.

Men hun kritiserede samtidig EU-landenes ”fejlslagne forberedelser på anden bølge af coronavirussen”.

Tyskerens ord skal ses i lyset af, at EU-Kommissionen i foråret med god ret blev beskyldt for at gøre for lidt, da den første bølge brød ud. Det mener Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet. Siden lancerede kommissionen en milliard-hjælpepakke til de hårdt trængte europæiske samfund, men den europæiske økonomi kan dårligt holde til flere hjælpepakker af den størrelsesorden. Ifølge Peter Nedergaard er der kun to løsninger på coronakrisen. Enten udvikler man hurtigt en vaccine mod virussen – og en sådan kan ifølge flere medier faktisk være på vej inden for få måneder. Eller også følger man den svenske model, hvor man holder store del af samfundet åbent og accepterer højere smittetal og lidt flere dødsfald. Dødstallene er trods de massivt stigende smittetal stadig meget lave i for eksempel Danmark og Tyskland, hvilket skyldes langt bedre behandlingsmuligheder end i foråret, påpeger han.

”Man kan lukke et samfund ned i en eller to måneder, men ikke i halve eller hele år. Det er først og fremmest oplevelsesindustrien – restauranter, museer, barer – der rammes, og det betyder, at folk bliver arbejdsløse og derfor køber færre varer, efterspørgslen falder, og så havner man i økonomisk recession. Det bliver enormt omkostningsfuldt, og man har ganske enkelt ikke statskasser til at kompensere for det tab. I Tyskland og andre lande pumper man allerede penge ud i samfundet, som ikke er kommet ind i skat,” siger han.

Det er dog en efterrationalisering fra kommissionsformandens side, at Europa kunne have forberedt sig bedre på anden bølge, mener Peter Nedergaard.

”Von der Leyen er klog i bagklogskabens ulideligt klare lys. Nu ved vi, at det havde været en fordel med en strammere politik, men det var der ingen, der vidste i sommer. Mange – også politikere – havde regnet med, at man med den radikale nedlukning i foråret nærmest havde fjernet virus fra jordens overflade. Det viste sig ikke at være sandt, men smittetallene faldt, og mange tolkede det sådan, at anden bølge udeblev,” siger han.

Mens europæere størstedels accepterede forårets nedlukning som et nødvendigt onde, er smertegrænsen imidlertid ved at være nået for mange, vurderer Alexander Grau, filosof, forfatter og skribent for det tyske politiske magasin Cicero. Undersøgelser har vist, at 15 procent af tyskerne fandt de politiske restriktioner i foråret overdrevne, og denne gruppe vil nu vokse, mener han.

”Det største problem er måske, at splittelsen i befolkningen vil vokse. Mange er bange – dels på grund af mediernes skræmmedækning – og går ind for hårde foranstaltninger. Men der bliver samtidig flere og flere, for hvem alt dette går alt for langt, og som er bekymrede for deres levebrød. Som resultat sætter flere og flere spørgsmålstegn ved de demokratiske processer, og folk spørger sig selv, ’hvad giver disse politikere ret til at lukke min butik?’”, siger han.

Flygtningekrisen i 2015 og de seneste års klimadebat har allerede splittet europæiske samfund, men til forskel fra de to begivenheder rammer coronakrisen alle europæere direkte og personligt, påpeger Alexander Grau.

”I marts kunne man fortælle sig selv, at sommeren snart kommer, og at livet vil fortsætte efter et par uger. Men nu kommer vinteren. Skal dette vare ved til næste forår? Vi går mange med en anelse af, at smitteraterne ikke vil falde som i april, selv med en nedlukning. Følelsesmæssigt er julen en vigtig begivenhed for mange. Ingen julemarkeder? Ingen bagning med venner? Skal bedstemor sidde alene på et plejehjem juleaften? Jeg er nu overbevist om, at vi ikke bare med hensyn til den politiske kultur, men også eksistentielt og mentalt vil lide betydelige skader,” siger han.