To millioner mennesker i USA har ikke mad nok: Nu rammer fattigdommens coronakrise verden

For første gang i 20 år vil den ekstreme fattigdom vokse som følge af pandemien. Op imod 150 millioner mennesker risikerer at ryge under fattigdomsgrænsen i 2021

I USA er omkring 22 millioner job gået tabt under pandemien, og det har betydet voksende køer foran varmestuer og fødevarebanker som her i bydelen Brooklyn i New York. Cirka to millioner amerikanere mangler mad på bordet efter at have mistet deres arbejde under coronakrisen. – Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix.
I USA er omkring 22 millioner job gået tabt under pandemien, og det har betydet voksende køer foran varmestuer og fødevarebanker som her i bydelen Brooklyn i New York. Cirka to millioner amerikanere mangler mad på bordet efter at have mistet deres arbejde under coronakrisen. – Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix.

En million flere fattige i Frankrig og Italien. En fordobling af antallet af mindrebemidlede i Storbritannien, og to millioner mennesker i USA, som ikke har mad nok efter at have mistet deres job under coronakrisen. Og i resten af verden eksploderer antallet af mennesker, der ryger ud i ekstrem fattigdom.

De alarmerende meldinger kommer, netop som flere lande nu igen strammer coronatiltagene i håb om at bremse en ny smittebølge. Og de indløber fra alle verdenshjørner i takt med, at den økonomiske krise for alvor folder sig ud. Den fattigdom, som er prisen for nedlukningen, der gjaldt for omkring halvdelen af verdens befolkning i foråret, skyller nu ind over verden.

Sulten er i vækst, og netop som Nobels Fredspris er blevet tildelt FN’s Fødevareprogram, WFP, anslår FN, at antallet af mennesker i verden, der lider af alvorlig sult, vil blive fordoblet i år på grund af coronakrisen.

I verdens fattigste lande er coronakrisen godt i gang med at rulle landvindingerne i kampen mod den ekstreme fattigdom tilbage. Og i den industrialiserede verden rammer fattigdommen nu befolkningsgrupper, som for få måneder siden klarede sig selv. De svageste, som i forvejen hang på kanten af velfærdssamfundene, ryger nu ned i afgrunden.

Som Ian Goldin, professor i økonomi ved University of Oxford i Storbritannien, skriver i et indlæg for det verdensøkonomiske netværk World Economic Forum:

”Coronakrisen er en kæmpemæssig nedrivningskugle, der smadrer økonomien med langsigtede konsekvenser for næste generation. Væksten er standset, fattigdommen vokser, og uligheden accelererer både internt i de enkelte lande og landene imellem.”

For første gang i 20 år vil den ekstreme fattigdom ikke længere falde, men tværtimod gå frem. I løbet af de seneste to måneder har Verdensbanken måttet hæve sin vurdering af antallet af mennesker i verden, som vil blive skubbet ud i ekstrem fattigdom, fra 100 millioner i august til 115 millioner i sin seneste rapport. Og til næste år kan tallet vokse til 150 millioner, advarer den internationale udviklingsbank.

”Pandemien har taget menneskeliv og fjernet folks levegrundlag i alle afkroge af verden. Den har kastet flere lande ud i samtidig recession end på noget andet tidspunkt siden 1870. Og den kan betyde et tabt årti med lav vækst, sammenbrud i sundheds- og uddannelsessystemer og voksende gæld,” lød den bekymrede udmelding fra Verdensbankens præsident, David Malpass, i sidste måned.

De to tredjedele af alle disse nye fattige vil være at finde i middelindkomstlande, der ikke har råd til at holde hånden under befolkningerne under de gentagne nedlukninger. Men de røde alarmlamper blinker også i den rige del af verden.

Sian Jones er politisk koordinator ved det europæiske ngo-netværk imod fattigdom, EAPN, i Bruxelles. Hun peger på, at fattigdommen især vokser i de lande, der har de svageste velfærdssystemer og de mest stormaskede sikkerhedsnet. Derfor rammer fattigdommen især de østeuropæiske og de baltiske lande, som ellers slap nogenlunde helskindet gennem pandemiens første fase i foråret.

”Rumænien, Bulgarien og Grækenland er de lande, hvor fattigdommen for alvor slår hårdt. Den økonomiske krise modsvares ikke af velfærdsydelser, og for eksempel i Ungarn har vi set, at selv de særlige tiltag, der skulle hjælpe befolkningerne igennem nedlukningen, i praksis ikke når ud,” siger Sian Jones.

Men også i Vesteuropa har nedlukningerne og den globale recession resulteret i flere fattige.

”Det gælder for eksempel unge, herunder studerende, samt de, der er ansat i fleksible jobs med dårlig beskyttelse. Mange familier har fået henstand med husleje eller el-regninger, som nu skal de betales tilbage, og det betyder, at rigtigt mange vil stå med en gæld, de ikke kan betale, netop som hjælpepakkerne fases ud. Mange må vælge mellem at spise eller betale deres regninger, og vi kan frygte, at flere vil blive hjemløse,” siger Sian Jones.

Det er for eksempel tilfældet i Frankrig. Her viser en undersøgelse fra hjælpeorganisationen Secours Populaire, at en million mennesker er ved at ryge ud over fattigdomskanten. Det rammer folk i vikarjobs, håndværkere i enkeltmandsfirmaer og unge og studerende. Og problemet gælder ikke kun de store byer, men også i landdistrikterne, hvor fattigdommen ellers har været mindre iøjnefaldende.

I den lille by Feurs med 20.000 indbyggere vest for millionbyen Lyon ser man en ny type fattige dukke op i den lokale afdeling af Secours Populaire.

”I nogle af småbyerne er der en park af meget gamle, billige boliger, som nu tiltrækker befolkninger fra byerne, som ikke har råd til at betale deres husleje. Enlige forældre er hårdt ramt, og det samme gælder de unge, der ikke kan få bistandshjælp, før de er 25,” fortæller Monique Fève, der uddeler fødevarehjælp i den lille genbrugsbutik, der er organisationens hovedkvarter i byen.

Lignende meldinger kommer fra Italien, hvor organisationen Coldiretti anslår, at en million italienere allerede er blevet skubbet ud i fattigdom.

”Det sker lige for øjnene af os. Familier, som klarede sig godt inden coronakrisen, er nu nødt til at bede om fødevarehjælp,” siger Lonrenzo Bazzana fra Coldiretti til den britiske avis The Guardian.

Og i Storbritannien vil fattigdommen også vokse, når forårets hjælpepakker nu erstattes af et nyt jobstøtteprogram, der betyder lavere støtte i tilfælde af nedsat arbejdstid. Organisationen The Trussell Trust advarer om, at den ekstreme fattigdom vil være fordoblet til jul, og at landet vil tælle 670.000 nye ekstremt fattige i løbet af de kommende tre måneder.

Det går især ud over børn, og mindst 900.000 britiske børn, der ikke tidligere fik gratis frokost i skolerne, har søgt om det i kølvandet på coronakrisen.

FN’s børneorganisation Unicef og den internationale Red Barnet-organisation, Save the Children, har i forvejen advaret om, at et ud af fire børn i EU risikerer at blive ramt af fattigdom.

”Fattigdom blandt børn var allerede i vækst før coronakrisen, og vi forventer, at den økonomiske krise vil forværre situationen i EU. Vi ved, at det vil have langsigtede konsekvenser, og vi opfordrer EU til at optrappe indsatsen mod børns fattigdom,” siger Red Barnet-Save the Children i en e-mail fra hovedkvarteret i London.

I Sian Jones’ øjne bør regeringerne i Europa først og fremmest fortsætte med at støtte deres fattigste borgere og ikke kun hjælpe virksomhederne.

”EU planlægger at fremsætte en såkaldt børnegaranti mod fattigdom senere på året, og den bør også beskytte forældrene. Og så skal man sørge for, at de fattige ikke kommer til at betale for krisen og den store gæld, som regeringerne har oparbejdet, sådan som det skete efter finanskrisen. Det skal blandt andet ske ved retfærdige skatteregler,” siger hun.

Det er også Ian Goldins bud.

”Mens millioner af mennesker har mistet deres jobs, har pandemien været en velsignelse for de rigeste. Verdens fem rigeste milliardærer er blevet 26 procent rigere. Skal vi have et mere inkluderende samfund, haster det med at indføre mere retfærdige skattesystemer i verden og lukke skattelyene,” skriver Ian Goldin i sin WEF-analyse.