Nu rammer pandemien verdens fattigste

Trods en milliard kroner i dansk støtte og en FN-appel om 14 milliarder kroner til tests og andet udstyr, er der er ingen økonomiske hjælpepakker til Afrika. Folk kan ikke leve af sæbe, advarer Folkekirkens Nødhjælp

En hjemløs kvinde sidder i kø for at blive undersøgt for coronavirus i den sydafrikanske by Durban.
En hjemløs kvinde sidder i kø for at blive undersøgt for coronavirus i den sydafrikanske by Durban. . Foto: Rogan Ward/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden midnat natten til i går har 60 millioner sydafrikanere fået ordre om at blive i deres hjem, uanset om det er en luksusvilla eller et ly af blik og pap i et overbefolket slumkvarter. Afrikas økonomiske motor, der med 927 coronatilfælde har det største antal smittede på kontinentet, har talt sine første 12 dødsofre, og hæren er blevet udstationeret for at sikre, at alle overholder karantænen og forbuddet mod salg af både alkohol og cigaretter i foreløbig tre uger.

Efter Indien, der lukkede ned fra midnat tirsdag aften, er det nu Afrika, der ruller gardinerne ned. Grænserne lukkes den ene efter den anden, og flyforbindelserne mellem en række lande er indstillet. Senegal har erklæret sanitær undtagelsestilstand ligesom Elfenbenskysten, der har indført totalt udgangsforbud mellem klokken 21 og klokken fem.

”Foreløbig mærker vi ikke epidemien så meget, men vi ved, at det vil blive værre og værre. I hovedstaden er vi fuldstændig afskåret fra resten af landet, og der er indført interne grænser mellem de enkelte regioner,” siger Jean-Paul Sikeli, der arbejder for en ngo i Elfenbenskystens største by, Abidjan.

Coronavirussen er kommet senere til Afrika, som er mindre inkluderet i den internationale handel end Asien, Europa og USA. Men pandemien kan få ekstreme konsekvenser på et kontinent med nogle af verdens svageste sundhedssystemer. Elfenbenskysten har med 25 millioner indbyggere kun knap 50 intensivsenge. Og Burkina Fasos sundhedsudgifter svarer til 1,5 procent af de danske, men har næsten fire gange så mange indbyggere.

I onsdags udsendte FN og flere af dens agenturer, deriblandt Unicef og befolkningsfonden UNFPA, en global appel om 14 milliarder kroner til en nødplan for coronabekæmpelse i 51 fattige lande i Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. Pengene skal blandt andet bruges på oplysning og hygiejne samt til tests og laboratoriemateriel.

”Det haster med at opruste sundhedssektoren, så den kan blive bedre i stand til at behandle coronapatienterne, når de kommer for alvor,” siger Julitta Onabanjo, UNFPA’s regionale direktør for det østlige og sydlige Afrika.

”Men mens vi behandler ofrene for epidemien, skal vi for eksempel også sikre, at vi ikke får en vækst i kvinders dødelighed under graviditet og fødsel, og andre sygdomme som tuberkulose og hiv/aids skal også fortsat behandles,” tilføjer hun.

I Danmark har udviklingsminister Ramus Prehn (S) fundet en milliard kroner til coronaindsatsen i Afrika. Det er ikke nye penge, men midler, som omdirigeres fra eksisterende projekter som for eksempel byggeri af infrastruktur, oplyser ministeren.

”Der var bred opbakning blandt Folketingets partier til at omprioritere eksisterende budgetter for at give mere slagkraft til coronabekæmpelsen. Disse penge stilles på standby, så de kan bruges for eksempel til hygiejne og vand og til tests og lægehjælp, når sygdommen for alvor bryder ud. Nogle af dem vil formentlig gå til FN og til ngo’er, ” siger Rasmus Prehn.

”Vi frygter, at det bliver uhyggeligt, og at Afrikas økonomi desuden vil blive hårdt ramt. En del af pengene kan derfor gå til at skabe arbejde. Det handler også om at vise rettidig omhu. Hvis vi ikke reagerer nu, vil vi stå med andre problemer i form af øget smittespredning og flygtningestrømme senere,” siger udviklingsministeren.

Med udgangsforbud og karantæne har de afrikanske lande reageret med de samme skrappe midler, som lammer de rige landes økonomi. Den Internationale Valutafond, IMF, advarede i går om en global recession, der bliver værre end finanskrisen i 2008. Men når den økonomiske vækst bliver udraderet af krisen, kan det for Afrikas befolkning blive en trussel på livet, advarer Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Det er forståeligt, at afrikanske regeringer lukker ned for at undgå smitte. Men en afrikansk kvinde, der ikke kan gå på markedet og sælge sine tomater, står helt uden indtægt. Der er hungersnød i det sydlige Afrika. Coronakrisen kommer oven i en fødevarekrise, en vandkrise, en fattigdomskrise, en sundhedskrise. Der er ingen hjælpepakker til de fattige befolkninger, og man kan ikke leve af sæbe,” siger hun.