Nu taler man igen om en Gaddafi i Libyen

Det italienske flådes patruljering i libysk farvand for at standse menneskesmuglere bliver mødt med modvilje i dele af Libyen. En af dem, der har taget ordet, er Saif al-Islam Gaddafi, der stod til at efterfølge Muammar Gaddafi

44-årige Saif al-Islam Gaddafi er næsteældste søn af den tidligere libyske hersker Muammar Gaddafi, der blev fanget af libyske oprørere og slået ihjel i 2011. –
44-årige Saif al-Islam Gaddafi er næsteældste søn af den tidligere libyske hersker Muammar Gaddafi, der blev fanget af libyske oprørere og slået ihjel i 2011. – . Foto: AP/ritzau.

Næsten seks år efter diktatorens død, spøger navnet Gaddafi igen i Libyen. Muammar Gaddafis søn, 44-årige Saif al-Islam Gaddafi, der før oprøret blev nævnt som en mulig arvtager til sin far, kan trods en dødsdom være på vej tilbage i libysk politik. Det var ham, der forleden satte ord på mange libyeres vrede over at se den tidligere kolonimagt, Italien, tilbage i libysk farvand.

”Her kommer italienerne og gentager Nato-scenariet og provokerer den libyske kærlighed til libysk jord ved at sende krigsskibe ind og krænke libysk suverænitet,” skal Gaddafi-sønnen have sagt ifølge tv-stationen Libya 24 TV.

Ifølge flere libyske medier sagde han, at Italien vil kolonisere Libyen igen.

”Gaddafis genkomst på den politiske scene i Libyen kan komme snart, og en Gaddafi kan blive bedt om at deltage i rekonstruktionen af landet, efter den dramatiske og urolige tid siden Muammar Gaddafi,” skriver det italienske web-magasin l’Indro i en artikel, der hævder, at Saif al-Islam Gaddafi vil kunne få opbakning fra 70 procent af befolkningen.

Italiens regering har besluttet at sende flere flådefartøjer til libysk farvand på opfordring fra den FN-støttede regeringsleder, Fayez al-Sarraj. Det første skib, patruljefartøjet ”Comandanti Borsini”, lagde til kaj i Tripoli i torsdags, efter at det italienske parlament dagen før havde godkendt regeringens beslutning. Italien uddanner, udstyrer og støtter i forvejen den libyske kystvagt i håb om, at libyerne selv i højere grad vil blive i stand til at stoppe menneskesmuglernes både.

Men det er en kontroversiel beslutning i Libyen, som Saif Gaddafi tilsyneladende er imod og måske kan bruge som platform for at få en rolle at spille igen. Lige nu ser der ikke ud til at være nogen, der stopper ham. Tværtimod udtalte Libyens stærke mand, general Khalifa Haftar, for en uge siden, at Saif Gaddafi har ret til at spille en rolle i libysk politik.

”Hvorfor ikke? Hvis han vil, er det ikke noget problem,” sagde generalen til Al-Hayat, en saudiarabisk ejet avis.

Khalifa Haftar bekræftede også, at Gaddafis søn er blevet løsladt efter at være blevet holdt fanget af en militsgruppe i flere år og kan bevæge sig frit, som han vil.

”Jeg har ikke set ham, men fulgt ham, siden han blev sat fri. Han er fri og befinder sig på et sikkert sted. Jeg har intet imod ham. Tværtimod,” sagde Haftar.

Libyske medier har skrevet, at der i maj var et attentatforsøg mod Saif Gaddafi, og at hans opholdssted nu bliver holdt hemmeligt.

Saif al-Islam Gaddafi var en del af sin fars inderkreds og blev af mange set som en reel lederskikkelse og form for premierminister, selvom han ikke besad posten officielt. Med en akademisk uddannelse i London blev han inden oprøret også set som den, der måske kunne lede Libyen i en mere demokratisk retning. Under oprøret tog han dog sin fars parti, og i november 2011 blev han fanget og sat i fængsel af Abu Bakr-brigaden fra Zintan-provinsen, der holdt ham i fangenskab, indtil han blev sat fri her i foråret.

I 2015 blev han, uden at være til stede i retssalen, dømt til døden af en domstol i Libyens hovedstad, Tripoli, men dommen er blevet kritiseret, også af internationale menneskerettighedsgrupper, og er anket. Det vides ikke, hvornår ankesagen i givet fald kommer for.

Den internationale domstol i Haag har udstedt en arrestordre på Saif al-Islam Gaddafi, fordi han er mistænkt for drab på civile i 2011, og domstolen gentog forleden sit krav om udlevering til den libyske regering.

Mange i Libyen ser imidlertid Gaddafi-sønnen som en figur, der kan lede landet frem mod forsoning og fred, fordi han kan få støtte fra en del af militserne. Det skal også være årsagen til, at general Haftar, hvis styrker kontrollerer en stor del af landet, nu taler for hans genkomst, i håb om selv at få støtte fra de samme militser.

Professor Hussein Solomon fra det sydafrikanske universitet Bloemfontein skriver i et indlæg på tænketanken RIMA’s hjemmeside, at den milits, der holdt Saif Gaddafi fængslet og altså nu sat ham fri, ”er kendt for at være allieret med general Khalifa Haftars styrker”.

Hussein Solomon konstaterer, at generalen måske forsøger at styrke sin magt ved nu at alliere sig med Gaddafis søn. Og ikke uden velvilje fra Vestens side.

”Det er interessant at se, at de vestlige nationer, der spillede en hovedrolle, da hans far blev fjernet fra magten, ikke har sagt en lyd til sønnens løsladelse. Der spekuleres i, at den vestligt uddannede Saif al-Islam Gaddafis politiske ambitioner måske oven i købet vil blive opmuntret af vestlige magter, der håber på et stabilt Libyen,” skriver Solomon.