Som bysbarn har han oplevet den stigende fanatisme i Mosul. Som voksen har han set fanatismen udfolde sig i Iraks krige, og som ærkebiskop for regionen, hvor Islamisk Stat i tre år håndhævede den i deres kalifat, er det nu hans opgave at få arrene til at hele. Ikke kun for Iraks kristne, som ærkebiskop Yousif Thomas Mirkis som leder af den kaldæisk-katolske kirke i Kirkuk står i spidsen for. Men også for sunni-muslimerne, shia-muslimerne, kurderne, yazidierne, assyrerne, turkmenerne, shabakkerne og andre af landets mange etniske og religiøse mindretal, pointerer han.
”Sår skal have tid til at hele. Ellers udvikler de sig til ødem. Det var derfor, at IS opstod. Lige nu er Iraks ødem, at vi ikke har følelsen af at være ét folk,” vurderer Thomas Mirkis, da Kristeligt Dagblad møder ham i den kristne bydel Ainkawa i Erbil.
Det er her, i det kurdiske selvstyres hovedby, at tusinder af kristne fra Mosul og bibelbæltet i Nineveh-provinsen søgte ly, i takt med at rædslerne fra IS skyllede over landet som en fanatisk syndflod i 2014. Valget stod mellem at betale en særlig strafskat for vantro, at konvertere til islam eller at dø, da IS tog magten.
I den forgangne weekend erklærede Iraks premierminister, Haider al-Abadi, Irak for ”fuldstændig befriet for Islamisk Stat”. I år er derfor første gang, julen åbenlyst kan fejres efter fordrivelsen og sejren over den frygtede terrororganisation. Men selvom oppustelige nissemænd, julemandsbilleder, juletræer og glimmerkugler igen ses sporadisk i gadebilledet i de tidligere besatte byer, vil højtiden smage bittert for mange af Iraks kristne. Fordi tusinder stadig ikke kan eller tør vende hjem, og da slet ikke til Mosul, som IS blev fordrevet fra i juli i år. Fordi andre helt har forladt landet.
”Jeg har lige hørt, at 4500 familier er returneret til Qaraqosh, så det er en rigtig god nyhed. Det skal nok komme, men selvfølgelig er folk bange. IS var unge mænd, som var ligeglade med fremtiden. Det var derfor, de ikke havde skrupler med at dræbe. Lukker vi os om os selv, så gør vi præcis som IS, og så åbner vi først porten til Helvede,” siger biskop Mirkis og henviser så opløftet til en gammel dansk reference.
”Det er ligesom Babettes suppe. Den får alle ved hendes middag til at åbne øjnene. Hun giver alt for at kunne servere sit festmåltid til de triste og sekteriske gæster, der går glade ud i natten. Hun danner bro, og det er dét, vi skal gøre. Vi skal gøre det modsatte af jihadisterne,” siger ærkebiskoppen med henvisning til Karen Blixens klassiker ”Babettes gæstebud”.
Når han juleaften selv forretter gudstjenesten i den omstridte multikulturelle by Kirkuk, bliver det derfor med et anderledes julebudskab. For selvom kristne i Irak har lidt under ikke kun Islamisk Stat, men sekterisk vold gennem tiderne, er det ikke sin egen menighed, Mirkis føler mest med.
”Det er jo ikke os, der har bragt de største ofre. Det er muslimerne selv og så yazidierne, der har lidt mest. IS slog eksempelvis 350 imamer ihjel alene i Mosul, fordi de ikke ville underkaste sig deres kalifat, og de massedræbte yazidier og brugte kvinderne som slaver i tusindvis. Nu er det vores opgave at bygge bro og få sårene til at hele,” siger den 68-årige biskop for Kirkuk og Sulaymaniyah.
Flere af de historiske kristne byer omkring Mosul lider stadig ikke kun fysisk og logistisk under mangel på basale nødvendigheder som vand, el og tag over hovedet. Men også over tabet af familiemedlemmer og venner og frygten for en mørk og usikker fremtid. For nye konflikter er allerede brudt ud i Irak, og flere har allerede været på flugt igen.