Nu ved afghanerne, hvad de kan vente sig af Taleban

20 år efter at de mistede magten i Kabul, er Taleban-organisationen blevet mere habil men ikke mindre radikal. Bevægelsen har dog et nationalt sigte og ønsker ikke at udbrede international jihad, vurderer eksperter

Billedet er 20 år gammelt, men det kunne være taget i går. Her ses Taleban-krigere køre tilbage mod Kabul den 24. juni 2001, efter at have været oppe ved frontlinjen mod nord. Få måneder senere skulle Taleban-bevægelsen miste magten til en koalition ledet af USA.
Billedet er 20 år gammelt, men det kunne være taget i går. Her ses Taleban-krigere køre tilbage mod Kabul den 24. juni 2001, efter at have været oppe ved frontlinjen mod nord. Få måneder senere skulle Taleban-bevægelsen miste magten til en koalition ledet af USA. . Foto: Sayed Salahuddin/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det islamiske emirat Afghanistan er tilbage. Det er kun et spørgsmål om tid, før arvtagerne efter den afdøde leder af Taleban, mullah Omar, genudråber det islamistiske teokrati, som terroriserede den afghanske befolkning fra 1996, og indtil de blev jaget fra magten i Kabul i 2001.

Afghanistans nye magthavere forsøger at vise et mere stuerent ansigt end det, der var den fundamentalistiske organisations facade, mens den regerede.

I det nye emirat anno 2021 må piger gerne gå i skole, har organisationen meldt ud. Og ifølge den endnu fungerende indenrigsminister, Abdul Sattar Mirzakwal, er det en fredelig magtoverdragelse, der forhandles om i Qatars hovedstad, Doha, efter at præsident Ashraf Ghani er flygtet ud af landet, og Taleban-tropperne søndag aften trængte ind i præsidentpaladset.

Under deres fremrykning mod Kabul har Taleban forsøgt at berolige befolkningen ved at opfordre lokale myndigheder til at fortsætte deres arbejde. Men det har ikke overbevist de tusindvis af afghanere, som er strømmet til Kabuls lufthavn i håb om at komme med et fly ud af landet, mens de vestlige lande i al hast evakuerer ambassademedarbejdere og andre udenlandske repræsentanter.

Endnu andre søger mod Afghanistans grænse til Iran i håb om at komme ud, inden det nye Taleban-styre bliver officielt installeret, og de sidste amerikanske tropper forlader landet den 31. august. For selvom mange år er gået, har ingen glemt det rædselsregime, Taleban indførte i Afghanistan efter at have taget magten i 1996. Tyveri blev straffet med afhugning af hænder og fødder, mens religiøst politi holdt øje med, at ingen hverken hørte musik, så film eller gik på internettet. Og intet tyder på, at organisationen har lagt fundamentalismen på hylden, selvom man hidtil har lovet ”en inkluderende og åben islamisk regering”.

Pigernes ret til skolegang stopper, når de bliver 12 år, er det blevet meldt ud, men de nye Taleban-ledere er mere drevne end dem, der ledte bevægelsen senest, man var ved magten, vurderer Lars Erslev Andersen, seniorforsker og ekspert i Mellemøsten og jihadisme ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

”De er blevet mere smarte, end de var mellem 1996 og 2001. De har lært at bruge de sociale medier, og de har forstået, at de er nødt til at have en vis fundering i befolkningen. Og så mestrer de også det diplomatiske sprog efter at have forhandlet med russerne og amerikanerne, så hvis betingelsen for indflydelse er skolegang for piger, så accepterer de det,” siger Lars Erslev Andersen.

Taleban, som betyder dem, der studerer religionen (eller bogen – med henvisning til Koranen), voksede frem omkring 1994, da 10 års kamp mod den sovjetisk marionetregering under Mohammad Najibullah efter Sovjetunionens sammenbrud endte i en kaotisk borgerkrig.

Bevægelsens grundlægger, Mohammad Omar, der havde bekæmpet den sovjetisk invasion som såkaldt mujahedin (hellig kriger) og siden undervist i koranskoler i Pakistan, blev i 1994 den karismatiske leder af en bevægelse, der officielt bestod af, ofte fattige, koranskole-studerende.

Omar tilhørte den såkaldte deobandi-gren af sunniislam, der opstod i den indiske by af samme navn i slutningen af 1800-tallet og som især har inspireret til den pietistiske og missionerende Tabligh Jamaat-bevægelse. Ligesom andre fundamentalistiske grene af sunni-islam søger Taleban-bevægelsen at genfinde den oprindelige islam fra profetens Muhammeds tid og opfordrer blandt andet til en streng adskillelse af kønnene.

”Taleban hviler på en virkelig konservativ fortolkning af sunni-islam og ønsker en islamisk stat baseret på sharia-lovgivning,” fortæller Andrea Rømer Lauritzen, gymnasielærer og medlem af bestyrelsen i Dansk Afghanistan Komite, som har boet i landet i en længere periode.

”Men islam er kun en del af historien om Taleban. Deres rødder i den etniske pashtunske befolkning er lige så vigtig. De pashtunske værdier og det pashtunske æreskodeks, pashtunwali, betyder uendelig meget,” siger Andrea Rømer Lauritzen med henvisning til, at det først og fremmest pashtunere, den største etniske gruppe i Afghanistan, der danner rygraden i Taleban.

Mullah Omar, der selv var pashtun, og hans følgere gik efter 1994 sejrsgang gennem Afghanistan med løfter om at gøre en ende på den borgerkrig og korruption, der var udbredt i landet. Men virkeligheden blev et nådesløst religiøst regime og en i vid udstrækning inkompetent ledelse fra den karismatiske Omars side. Især Pakistans efterretningsvæsen, men også andre udenlandske regeringer fra Saudi-Arabien og Iran, Indien og Rusland til USA blandede sig flittigt i Afghanistans affærer i de efterfølgende år.

”Det er svært at skelne afghanernes kultur fra deres religion,” siger antropolog og filminstruktør Esben Hansen, der står bag to film om Afghanistan, som han har besøgt flere gange.

”Det er vævet sammen. Religion spiller en stor rolle for alle i Afghanistan. Men det er ikke ensbetydende med, at alle støtter Talebans konservative fortolkning. Tværtimod, det gør de færreste. Da Taleban blev væltet for 20 år siden, ønskede ingen afghanere, at de kom tilbage, og hovedparten af afghanerne er bange for Taleban den dag i dag,” siger Esben Hansen.

Det var mullah Omars ly til Osama bin Laden, der efter al-Qaedas terrorangreb på USA den 11. september 2001 udløste USA’s invasion, der første til Talebans nederlag i november samme år. Mullah Omar selv blev dræbt i 2013, og hans søn, mullah Yaqoob, er i dag en af bevægelsens mest indflydelsesrige ledere og chef for den magtfulde militærkommission, der fastlægger organisationens strategiske linje.

Yaqoob er genstand for en personkult, men den officielle leder for Taleban-bevægelsen er den lærde jurist Mawlawi Haibatullah Akhundzada, som blev udnævnt til leder i 2016. Den 60-årige Akhundzada står imidlertid i skyggen af Sirajuddin Haqqani, der leder det magtfulde etniske netværk af samme navn, i offentligheden. Haqqani er eftersøgt af USA, der betragtede Haqqani-netværket som en af de farligste modstandere af de amerikanske styrker, ikke mindst på grund af brugen af selv-mordsattentater.

Sidst, men ikke mindst er Taleban domineret af mullah Omars gamle våbenbroder og medgrundlægger af organisationen, mullah Baradar.

Hvordan disse ledere vil fordele og forvalte den genvundne magt i Afghanistan, er endnu uklart.

”Men Taleban er en national oprørsbevægelse, der ønsker magten i Afghanistan. De ønsker et Afghanistan uden vestlig indflydelse. Det er det vigtigste: selvstændighed og frihed fra Vesten. De har ingen ambitioner om at udbrede et islamisk kalifat uden for landets grænser,” siger Andrea Rømer Lauritzen fra Dansk Afghanistan Komite.

Den vurdering deler seniorforsker Lars Erslev Andersen.

”Der er spekulationer om, hvorvidt Talebans magtovertagelse i Afghanistan vil betyde, at de vil tillade træningslejre for andre organisationer på afghansk jord, herunder al-Qaeda og Islamisk Stat. Spørgsmålet er, om de kan, og om de vil forhindre det. Men de erfarede jo netop, at de mistede magten i 2001, fordi de gav ly til al-Qaeda og Osama bin Laden. Jeg har svært ved at forestille mig, at Afghanistan skulle blive en ny terrorrede for international jihad,” siger han.