Prøv avisen

Ny blød euro-pagt i sigte

Når Nicolas Sarkozy, Angela Merkel og de 15 andre statschefer blandt eurolandene mødes i Bruxelles i morgen, skal de allerede lægge sidste hånd på det, der nu formodentlig kommer til at gå under navnet euro-pagten

Eurolandene skal i dag blive enige om en ny politisk pagt, der skal sikre en sundere økonomi i den fælles valuta. Men pagten er ikke meget værd, vurderer ekspert

Da EU-landenes ledere mødtes i Bruxelles for en måned siden, havde de knap nok hørt tale om et tysk-fransk forslag om en pagt, der skulle tvinge eurolandene til at føre en sundere og mere ansvarlig økonomi.

Dengang blev en del lande en kende stødt over, at præsident Nicolas Sarkozy og kansler Angela Merkel valgte at gå enegang og servere en forholdsvist detaljeret plan for, hvordan der kan komme lidt mere tysk ordentlighed i økonomien særligt blandt euroens mere sydlige medlemmer som Grækenland, Spanien og Portugal, der ligesom Irland hænger halvt ude over den økonomiske afgrund.

Men når Nicolas Sarkozy, Angela Merkel og de 15 andre statschefer blandt eurolandene mødes i Bruxelles i morgen, skal de allerede lægge sidste hånd på det, der nu formodentlig kommer til at gå under navnet euro-pagten. Hvilket er et bevis på, at når et tysk-franske lokomotiv først er kørt fra stationen i EU-sammenhæng, så hænger de andre lande på. Også selv om man i dette tilfælde ikke når nær så langt og i lige så høj fart, som de to lande havde lagt op til.

For der er blevet luget godt ud i de kontroversielle forslag, der prægede de første udkast fra tysk hånd, der blandt andet ville have skrevet lofter over den offentlige gæld ind i landenes grundlove, blandet sig i løndannelse, have harmoniseret virksomhedsskatterne og påkrævet et fælles løft af pensionsalderen.

Den pagt, der nu ligger på tegnebordet, taler i meget mere løse vendinger om den slags som eksempler på, hvad man kan gøre – ikke hvad man skal. Ligesom det klargøres, at det bliver helt op til landet selv, hvordan man vil fortolke pagtens retningslinjer for sund økonomi på nationalt plan. Den enkelte stats- og regeringschef skal bare kunne forklare sine valg, når pagtens deltagere skal mødes på chefniveau en gang om året og sammenligne noter.

Derfor kan man heller ikke forvente sig noget særligt positivt af pagten, vurderer forsker ved den økonomiske EU-tænketank Bruegel, Zsolt Darvas, der vurderer, at den i bedste fald vil være "harmløs".

"Principperne bag pagten er gode nok. Men de kommer ikke på nogen måde til at hjælpe med at løse problemerne for de ramte lande på den korte bane. Og det er også meget tvivlsomt, om der vil være nogen effekt på mellem- og langdistancen," siger økonomen, der mener, at nødstedte lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland i højere grad bliver presset til at rette op på svagheder i deres systemer, når de internationale finansmarkeder vender deres vrede mod dem.

"Markedsdisciplinen fungerer bedre end noget andet nyt instrument," siger han.

Euro-pagten står også åben for EU-lande som Danmark, der står uden for den fælles mønt. Men den ungarske forsker tvivler på, at det vil give en merværdi.

"Jeg siger ikke, at det vil være decideret dårligt. Men jeg ser heller ikke nogen fordel ved det," siger Zsolt Darvas.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har endnu ikke meldt ud, om han er interesseret i dansk deltagelse i pagten, men vil se det færdige resultat først.

albrechtsen@k.dk