Prøv avisen

Ny debat om Jesu fødested

Teorien om, at Jesus i virkeligheden er født i landsbyen Betlehem nord for Nazaret -- og ikke i Betlehem syd for Jerusalem -- vinder frem

Blev Jesus i virkeligheden født et helt andet sted end i det Betlehem, vi har troet i mere end 2000 år?

Det mener flere og flere forskere, som i stedet for Betlehem syd for Jerusalem peger på en lille landsby i Galilæa i det nordlige Israel. Den hedder også Betlehem.

Her har den israelske arkæolog Aviram Oshri siden 1992 gjort en række arkæologiske fund i og omkring landsbyen, der kaldes "Galilæas Betlehem". Han er overbevist om, at millioner af kristne tager fejl, når de kalder Betlehem syd for Jerusalem for Jesu fødested.

– Fra et rent videnskabeligt synspunkt peger alt på, at Jesus er født i Galilæas Betlehem og ikke i det kendte Betlehem syd for Jerusalem, siger Aviram Oshri, der blandt andet har fundet en lille bymur, en kirke og et kloster under udgravningerne i Galilæas Betlehem.

Aviram Oshris udgravninger og teori møder bred anerkendelse, for eksempel hos den amerikanske teolog og forfatter Bruce Chilton fra Columbia Universitet.

– Der er meget god grund til at tro, at Galilæas Betlehem er det oprindelige Betlehem, siger Bruce Chilton.

Han begrunder dels sit argument med Aviram Oshris arkæologiske fund, men også med analyse af hændelserne op til Jesu fødsel.

– Evangelisten Mattæus tilføjer detaljer om Jesus' fødested for at få ham til at passe ind i profetien om Messias fra Det Gamle Testamente, siger Bruce Chilton.

Ifølge Det Gamle Testamente vil Messias komme fra Davids slægt og området omkring Betlehem. Men hverken Jesus eller Josef stammer fra Davids slægt, ifølge Bruce Chilton. De er begge født i Galilæas Betlehem. I sin bog Rabbi Jesus, der handler om Jesu liv, argumenterer Bruce Chilton, at Josef kom fra Galilæas Betlehem og mødte Maria i Nazaret, der blot ligger 10 kilometer borte, da han kom for at reparere familiens hus i Nazaret.

– Sandsynligheden for, at Josef stammer fra Betlehem syd for Jerusalem er meget lille, da der ikke er fundet arkæologiske levn fra Jesu tid i byen. Der er derimod fundet masser af arkæologiske levn i Galilæas Betlehem fra tiden omkring Jesu fødsel, siger Aviram Oshri.

Peter Young, der er redaktør for det videnskabelige tidsskrift Archaeology, giver Oshri ret i, at det var det galilæiske Betlehem, der blomstrede på Jesu tid og ikke Betlehem syd for Jerusalem. I sidstnævnte by er der kun fundet levn fra tidligere eller meget senere tider.

I dag er Galilæas Betlehem en lille naturskøn jødisk landsby, der især tiltrækker israelske turister. Landsbyen er kendt for sine urter og fredelige beliggenhed. Og for Aviram Oshri, der dog også må tage imod en del skeptiske røster.

– 20 århundreders tradition er meget vigtigere og bedre end en enkelt videnskabsmands tanker og ideer, siger eksempelvis Michel Sabbah, der er patriark i den katolske kirke i Jerusalem.

Ifølge Aviram Oshri skyldes modstanden mod hans teori, at den fratager Jesus rollen som Messias. Men Neil Asher Silberman, der er medredaktør for Archaeology og bibelhistoriker, tror ikke, at det vil ske.

– Det er interessant at debattere spørgsmålet om, hvor Jesus blev født, men det er en undervurdering af traditionens og mytens magt kun at fokusere på de arkæologiske fakta, siger Silberman.

allan@kristeligt-dagblad.dk