Prøv avisen

Er religiøse børn mindre gavmilde og mere usympatiske end andre børn?

En ny undersøgelse på, at religiøse mennesker kan være mindre moralske, fordi de har en ubevidst tendens til at retfærdiggøre, hvis de gør noget, som er amoralsk, fordi de allerede har gjort noget godt såsom at bede til Gud. Andre forskere er dog skeptiske overfor undersøgelsen. Modelfoto Foto: Tomsickova - Fotolia

Religiøse børn er mindre empatiske end sekulære børn, lyder det i undersøgelse, der dog udsættes for kritik

Religion opfattes af mange mennesker verden over som et moralsk kompas for livet, men gudstro udmønter sig ikke altid i altruisme.

Det fremgår en ny og meget medieomtalt international undersøgelse fra University of Chicago, der konkluderer, at religiøse børn er mindre gavmilde og mere ubarmhjertige end deres ikke-religiøse modstykker.

Undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Current Biology (Dagens Biologi), omfatter 1170 5-12-årige muslimske, kristne og ikke-religiøse børn fra Canada, Kina, Jordan, Sydafrika, Tyrkiet og USA.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på baggrund af en række eksperimenter fokuseret på moralsk opførsel, at de religiøse børn er mindre tilbøjelige til at dele med andre børn, end deres sekulære modstykker er det, og at de er mindre tolerante over for deres medmenneskers fejlbarlighed.

De konstaterer yder-ligere, at jo mere religiøs en familie er, des mindre altruistisk er barnet.

Undersøgelsens resultater tilbageviser ifølge forskerne ”den populære formodning om, at børn fra religiøse hjem er mere uegennyttige og venlige over for andre”.

”Mere generelt stiller de spørgsmål ved, om religion er nødvendig for moralsk udvikling,” skriver forskerne i undersøgelsen, som er blevet til i samarbejde mellem udviklingspsykologer fra syv universiteter verden over.

Blandt forklaringerne på forskellene mellem de to grupper af børn kan være, at ikke-religiøse forældre opfordrer deres afkom til at bruge ”fornuft og logik” snarere end ”love og kodekser” til at drage moralske slutninger, vurderer neurobiolog Jean Decety, der professor i psykologi ved University of Chicago og undersøgelsens hovedforfatter.

”Hvis du ikke kan sætte din lid til historier, fortællinger og overnaturlige væsener til at indgyde og vejlede moralsk opførsel, så er moralsk ræsonnement det, som står tilbage,” siger han til onlinemagasinet Slate.

Jean Decety peger samtidig på, at religiøse mennesker kan være mindre moralske, fordi de har en ubevidst tendens til at retfærdiggøre, hvis de gør noget, som er amoralsk, fordi de allerede har gjort noget godt såsom at bede til Gud.

Andre eksperter er dog skeptiske over for undersøgelsens konklusioner. Blandt dem er Christian Smith, der er sociolog og leder af centeret for religion og samfund ved University of Notre Dame i Indiana.

Han betvivler, at det er muligt at drage konklusioner om sammenhængen mellem religiøsitet og gavmildhed på baggrund af eksperimenter med børn under 12 år.

”I den aldersgruppe forventer vi ikke, at religiøsitet spiller en rolle i de valg, som det enkelte barn træffer. Jeg mener ikke, at vi videnskabeligt set kan konkludere noget som helst seriøst, hvad angår religion med så små og uformede børn. Undersøgelser som denne tjener i højere grad som en katalysator for en skyttegravskrig mellem de religiøse og de sekulære,” siger Christian Smith, der er forfatter til flere bøger om religion, sekularisering og gavmildhed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jean Decety, der er på orlov i Sydafrika.