Ny israelsk regering i ly af coronakrisen redder både Netanyahus og Gantz’ politiske liv

Rivalerne i tre israelske valgkampe inden for et år, Benjamin Netanyahu og Benny Gantz, går sammen om at danne en samlingsregering, der midt i en coronatid rejser en del spørgsmål, som Kristeligt Dagblad stiller og selv svarer på her

Israels tidligere forsvarschef Benny Gantz (tv.) gik sidste år ind i politik for at vælte Benjamin Netanyahu, landets længst siddende premierminister. Nu har Gantz i stedet indgået en koalitionsaftale med Netanyahu.
Israels tidligere forsvarschef Benny Gantz (tv.) gik sidste år ind i politik for at vælte Benjamin Netanyahu, landets længst siddende premierminister. Nu har Gantz i stedet indgået en koalitionsaftale med Netanyahu. Foto: Amir Cohen/Ritzau Scanpix.

Efter 17 måneder med en overgangsregering og tre valg ser det nu endelig ud til, at Israel får en ny regering. Mandag aften underskrev den fungerende premierminister Benjamin Netanyahu fra højrepartiet Likud og hans tidligere rival Benny Gantz fra midterpartiet Blå-Hvid en koalitionsaftale. Det bliver en af Israels mest besynderlige regeringer med to skiftende premierministre, først Netanyahu og så – om 18 måneder i andre 18 måneder – den tidligere forsvarschef Gantz, som i første omgang bliver forsvarsminister. En regering, hvor de to parter har lige stor politisk magt, selvom Gantz kun kommer med 17 mandater, og Netanyahu og hans støttepartier i alt har 58 mandater.

Hvorfor skulle der tre valg på mindre end et år til, før det lykkedes Benny Gantz og Benjamin Netanyahu at finde sammen?

Det er sandt, at de tre valg gav mere eller mindre samme uafgjorte resultat. Ingen af de to blokke – Netanyahus højreblok og Benny Gantz’ centrum-venstreblok – sikrede sig det afgørende flertal. Begge forsøgte alligevel uden held at danne regering, indtil alle præsidentens tidsfrister løb ud, og nyvalg var eneste udvej. Efter det seneste valg den 2. marts blev Benny Gantz udpeget til forhandlingsleder, og det så ud, som om han med støtte fra den arabiske Fællesliste kunne danne en mindretalsregering, som i givet fald ville have været den første af sin slags i israelsk historie. To medlemmer af Blå-Hvid nægtede at støtte den plan og forlod partiet. Så var støtten til mindretalsregeringen væk. For at undgå endnu et valg så Gantz ingen anden udvej end at gå sammen med Netanyahu. Beslutningen sprængte Blå-Hvid, som blev dannet forud for valget sidste forår som en sammenslutning af tre mindre partier. I stedet for 33 mandater kom Benny Gantz kun med 17 mandater til forhandlingerne.

Har coronapandemien haft noget med det at gøre?

Israel har registreret 13.654 coronatilfælde og 173 dødsfald, og i de første forsigtige tilnærmelser mellem Gantz og Netanyahu hed det, at coronapandemien og de økonomiske problemer, den fører med sig, nødvendiggjorde en bred samlingsregering, blandt andet fordi det ville være umuligt at holde nyvalg midt i restriktive forsamlingstider. Den nye regering vil have en særlig coronakrise-enhed, men under koalitionsforhandlingerne syntes helt andre ting at have været vigtigere for de to at enes om.

Hvad for eksempel?

De fleste israelske kommentatorer er enige om, at Benjamin Netanyahu med alle midler forsøger at slippe uden om den retssag for tre anklager om korruption, der er sat til at begynde den 24. maj. Han forsøgte i koalitionsforhandlingerne at få fuld kontrol med udpegelsen af både den næste rigsadvokat og nye højesteretsdommere, hvilket lykkedes delvist. Det er også blevet indskrevet i koalitionsaftalen, at hvis højesteret fastslår, at en korruptionstiltalt ikke kan fungere som premierminister, så overtager Benny Gantz ikke alene premierministerposten, der vil også automatisk blive udskrevet nyvalg. Retten nægtede at tage stilling til spørgsmålet, så længe det var hypotetisk, men har nu, hvor det er reelt, genoptaget sine overvejelser.

Hvordan vil det påvirke retssagen imod Netanyahu?

Retssagen vil blive indledt under alle omstændigheder, men ingen har illusioner om, at den hurtigt vil blive afsluttet – ikke før, at en eventuel appelsag er slut. Med mindre højesteret allerede nu diskvalificerer Netanyahu som premierminister, så planlægger han de næste 18 måneder at lede regeringen og føre retssagen samtidig. Når Benny Gantz om 18 måneder overtager premierministerposten, tyder meget på, at Benjamin Netanyahu vil stille op til præsidentposten. I Israel er det parlamentet, Knesset, der vælger statsoverhovedet, så han har på forhånd et flertal bag sig. Bliver han præsident, er han de følgende syv år sikret immunitet mod retsforfølgelse.

Hvilken politik vil den nye regering føre i forhold til fredsprocessen med palæstinenserne?

Koalitionsaftalen nævner ikke palæstinenserne med et ord. Den sikrer derimod, at Benjamin Netanyahu så tidligt som den 1. juli kan begynde at fremme planen om at annektere op imod 30 procent af Vestbredden, samtlige bosættelser og Jordandalen i overensstemmelse med den amerikanske præsident, Donald Trumps, fredsplan og i samarbejde med Trump. Benny Gantz mener principielt, at Israel skal beholde fuld kontrol med Jordandalen, men han mener også, at de to arabiske nabolande, som Israel har fredstraktater med – Egypten og Jordan – skal spørges til råd og acceptere eventuelle israelske skridt for at bevare de to fredsaftaler. Netanyahu og Gantz kan komme til at krydse klinger på det spørgsmål. Det haster for Netanyahu med både at hjælpe Trumps popularitet hos evangelikale vælgere op til USA’s præsidentvalg i november og at nå at annektere området, inden demokraten Joe Biden eventuelt vinder det valg.